Ren fodboldglæde omkring Aalborg Portland Park

29. marts 2023 kl. 12:20 af Rasmus Estrup

Flere tusinde AaB-fans bevæger sig på kampdage i området omkring Aalborg Portland Park, og nu kan alle foreninger, inklusive AaB’s partnerklubber, gøre en forskel for naturen og egen klubkasse ved at tilmelde sig en affaldsindsamlingsrute omkring Aalborg Portland Park gennem projekt Ren Natur fra Hold Danmark Rent.

Ren Natur er et projekt fra Hold Danmark Rent, som AaB i samarbejde med hovedpartner Arbejdernes Landsbank bakker op om i 2023. Ren Natur er et koncept, hvorigennem der er arrangeret flere hundrede affaldsindsamlinger i forskellige lokalområder landet over. Arbejdernes Landsbank har i år arrangeret ruter i nærheden af seks stadions i 3F Superligaen, og for AaB’s vedkommende gælder det således i vestbyen omkring Aalborg Portland Park.

Et bidrag til klubkassen – i en god sags tjeneste
De foreninger eller partnerklubber, der deltager i en indsamlingsrute, modtager et beløb til deres klubkasse fra Ren Natur. Gennemfører en deltagende klub en affaldsindsamlingsrute på op til fem kilometer, kvitterer Ren Natur således med 2.500 kr. til foreningens klubkasse. 

Pengene kan for partnerklubber måske udgøre et bidrag til nye bolde, nye klubtrøjer eller noget tredje, som man står og mangler. 

Tilmeldingen til affaldsindsamlingen er åben via https://www.rennatur.org/tilmelding/. 

Nemt at deltage
Det er nemt at deltage, og ruterne er planlagt på forhånd. Så for at komme i gange skal foreningen blot tilmelde sig online, så stiller Ren Natur alt udstyr til rådighed. 

Første indsamlingsrute omkring Aalborg Portlandpark gennemføres i dagene efter 30. april, hvor AaB får besøg af Lyngby Boldklub: Aalborg Rute 2 AaB 2023

Den anden indsamlingsrute omkring Aalborg Portland Park gennemføres i dagene efter 3. juni, som er den sidste kamp i 3F Superligaens kvalifikationsspil i denne sæson: Aalborg Rute 16 AaB 2023

Tags på denne nyhed

Ross med mål og assist for U/19-landsholdet

29. marts 2023 kl. 08:13 af Rasmus Estrup

Oliver Ross gjorde sig i går bemærket med både et mål og en assist i en sejr med det danske U/19-landshold.

U/19-landsholdet vandt nemlig 4-1 over Luxembourg i den tredje og sidste kamp ved Elite Round, der er sidste led i EM-kvalifikationen. Både Oliver Ross og Theo Sander startede på bænken, og førstnævnte blev sendt på banen efter en times spil ved stillingen 1-1.

Efter 78 minutter gjorde danskerne det til 2-1, og to minutter senere stod Oliver Ross for assisten til 3-1, inden han selv kom på tavlen med kampens sidste mål efter 83 minutter.

Trods sejren måtte Danmark nøjes med andenpladsen, da Spanien med en bedre målscore snuppede førstepladsen og kvalificerede sig til EM-slutrunden.

Oliver Ross er med gårsdagens optræden oppe på 16 ungdomslandskampe og seks mål.

Theo Sander sad på bænken kampen igennem, og Anders Noshe fik ikke i spilletid for U/17-landsholdet, der i går heller ikke lykkedes med at kvalificere sig til sommerens slutrunde. For Tysklands U/21-landshold sad Nico Mantl i går på bænken i en venskabskamp mod Rumænien.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i marts

28. marts 2023 kl. 14:04 af Rasmus Estrup

April nærmer sig, og derfor skal månedens mål i marts nu kåres i samarbejde med Aalborg Lufthavn. -

Der er tre kandidater:
1: Louka Prip, AaB-Viborg F.F. 1-0, 2. marts
2: Louka Prip, AaB-Viborg F.F. 2-0, 2. marts
3: Daniel Granli, OB-AaB 2-1, 10. marts

Se målene i videoen øverst, og stem på din favorit her.

Alle der afgiver en stemme er med i lodtrækningen om en signeret AaB-fodbold.

Afstemningen slutter fredag 31. marts kl. 8.00, hvorefter vinderen kåres.

Tags på denne nyhed

Alle mand til Horsens!

27. marts 2023 kl. 10:15 af Rasmus Estrup

Navn: Nordstern Arena Horsens 
Kapacitet: 10.495 
Kapacitet udebaneafsnit: 1.000 
Placering udebaneafsnit: Nordtribunen 

Billetpriser: 
U/16: 30,- 
Studerende: 80,- 
Pensionist: 80,- 
Voksne: 100,-  

Køb billetter til kampen på https://ach.eventii.dk/.

OBS: Det er ikke tilladt, at bære udeholdets merchandise andre steder end i udebaneafsnittet. 

Der er mulighed for at købe billetter i udebaneafsnittet, og man kan købe med MobilePay eller betalingskort. 

AC Horsens opfordrer til, at man køber sin billet på forhånd, så man undgår eventuel kø ved billetboderne. Scannerne ved indgangene kan scanne billetterne via mobil.  

Transport til og fra Horsens 

Fælles: 
AaB Support Club arrangerer bustur for både medlemmer og ikke-medlemmer af foreningen. Du kan komme med for blot 1 kr., efter at AaB's spillertrup og ASC er gået sammen om at få så mange folk afsted til den vigtige kamp. Køb busturen her.  

Kør selv: 
Adresse: Langmarksvej 59, 8700 Horsens 

På grund af omfattende vejarbejde omkring motorvejen ved Horsens, anbefaler AC Horsens at man benytter denne rute, hvis man kører til kampen fra det nordjyske:

Tag afkørsel 54 ved Ejer Bavnehøj

Kør ad Sneptrupvej og Risvej mod Tebstrup.

I Tebstrup drej til højre ad Horsensvej mod Horsens

Følg Horsensvej gennem Gedved indtil man rammer rundkørsel

Kør ad Skanderborgvej indtil man rammer det første lyskryds ved GL Århusvej (433)

Drej til venstre ad GL Århusvej

Første lyskryds drej til højre mod Horsens ad Egebjergvej

Derfra kan man følge skilte mod Nordstern Arena(CASA Arena)

Som gående gæst kan du komme til udebaneafsnittet ved at gå ned af Krudthusvej indtil svinget. I svinget er der en lille sti på højre hånd. Denne sti går direkte til udebaneafsnittet. 

Kørestolsbrugere: 
Billetpris for kørestolsbrugere er halv pris for kørestolsbrugeren samt halvpris pris for én ledsager af voksenpris. Kørestolsbrugere eller andre med særlige behov bliver som udgangspunkt placeret på Nordtribunen. 

Hvis man som kørestolsbruger og fan af det gæstende hold ønsker at overvære kampen, så bliver man placeret på Vesttribunen. 

Er du kørestolsbruger eller har et særligt behov og vil opleve kampen fra Vesttribunen, så kontakt Emma Dahl Rasmussen på 51 81 52 61 senest to dage før kampdagen, så vil hun guide jer vedr. kørselsforhold, parkering og indgang. Derudover vil hun bestille en servicemedarbejder som kan guide jer på plads. Kørestolsbrugere kan ikke overvære kampen i udebaneafsnittet, men bliver placeret på Vesttribunen. 

Tifo: 

Mål i udebaneafsnit: 
AC Horsens primære udebaneafsnit er 19,60 meter bredt og 23,20 meter højt. 

Tilladte materialer uden særlig tilladelse: 
Store Flag (3m x 3m)  
Teleskopstænger 
Små Flag (1,5m x 1,5m) 
Trommer  
Megafoner   

Mad og drikke:  

Der er mulighed for at købe nedenstående mad- og drikkevarer i udebaneafsnittet:  
Fadøl,(0,4 liter) 40 kroner 
Sodavand, (0,4 liter) 30 kroner 
Kildevand, (0,5 liter) 25 kroner 
Langemark med brød 50 kroner 
Grillpølse med brød 30 kroner 
Fransk hotdog 30 kroner 
Brød 5 kroner 
Sandwich 50 kroner 
Kaffe 25 kroner 
Kakao 25 kroner 
Slikpose 25 kroner 
Chokoladebar 20 kroner 
Kims Chips 20 kroner  

AaB takker alle for støtten på udebane.  

Tags på denne nyhed
'