-
5. april kl. 18:00
2 : 1
19. marts
1 : 1
13. marts
4 : 0
6. marts
5 : 0
2. marts
3 : 0
26. februar

Aalborg Portland Park

 

Aalborg Portland Park er AaB's faste hjemmebane beliggende i Aalborgs vestlige bydel på Harald Jensens Vej.

Aalborg Portland Park har plads til 13.800 tilskuere, heraf 7.700 på siddepladser på Weber- og A. Enggaard-tribunerne, mens de resterende 6.100 pladser på 3F- og Spar Nord tribunerne primært benyttes til ståpladser.

Ved internationale kampe er kapaciteten reduceret til 10.500 tilskuere, når der monteres sæder på alle tribuner.

Se placering i Google Maps

Transport og parkering

Bybus

Tag linje 16 til Annebergvej eller linje 12 og 13 til Kastetvej

Tog

Stå af toget ved Aalborg Vestby nærbanestation. Herfra er der ca. 1 km. gang til Aalborg Portland Park ad Kastetvej Parkering.

På dette kort kan du se de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-Hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der 5 min. gang til Aalborg Portland Park.

Salgssteder

Aalborg Portland Park forefindes salgssteder i alle fire hjørner, samt to steder centralt på Weber Tribunen. Her kan man købe drikke- og madvarer med mere før og under AaB's kampe.

Billetsalg

Ved Aalborg Portland Parks nord-vestlige og syd-østlige hjørner forefindes billethuse til salg af billetter. Gæstende fans benytter billethuset ved nord-østlige hjørne. AaB opfordrer dog alle tilskuere til at købe deres billet online og derved lette ekspeditionstiden.

Når du har købt dine billetter kan du scanne disse ved indgangen direkte fra skærmen på din smartphone.

Har du problemer eller spørgsmål til dine billetter eller sæsonkort, så henvend dig på kampdagen i informationen i det syd-vestlige hjørne.

AaB  Caféen

I forlængelse af foyeren på A. Enggaard-tribunen finder man AaB Caféen. Her kan man før, under og efter AaB's kampe købe drikke- og madvarer.

Pressepladser

Aalborg Portland Park forefindes pressepladser på A. Enggaard-tribunen. Disse har alle adgang til strøm og Internet, ligesom der forefindes trådløs Internetadgang.

Klik her for at læse mere om presseforholdene på Aalborg Portland Park ved AaB's hjemmekampe.

Lounger

Aalborg Portland Park indeholder også fire sponsorlounger, samt seks skybokse og to stadionhaller, der kan rumme op til 1.800 gæster. Disse er alle placeret på A. Enggaard-tribunen med panoramavinduer vendt mod banen. Loungerne tilhører AaB Konference og benyttes på kampdage til sponsorarrangementer, men kan til hverdag lejes som møde- og festlokaler.

Historie

Aalborg Stadion blev indviet i 1920 og i 1927 udvidet med en siddetribune. I 1937 blev også en ståpladstribune tilføjet så tilskuerkapaciteten kom på 3.000.

I juni 1960 brændte tribunen desværre og et nyt Aalborg Stadion så dagens lys i 1962 ved en kamp mellem Aalborg Byhold og Gøteborg-alliancen med over 14.000 tilskuere til kampen, der ikke mindst kom for at se en kamp i elektrisk lys, hvilket mange nordjyder ikke havde oplevet på dette tidspunkt.

I vinteren 1994/1995 blev endetribunerne ombygget og forstærket, mens den nordlige tribune efter mange år med ståpladser blev omdannet til en siddepladstribune.

I foråret 2002 blev en helt nyt og ombygget Aalborg Stadion indviet med en nordlige tribune i to etager, samt et væld af ændringer på mange af de andre tribuner.

I efteråret 2007 blev Aalborg Stadion omdøbt til Energi Nord Arena og fra marts 2012 til Nordjyske Arena. Fra foråret 2017 er navnet på AaB's hjemmebane Aalborg Portland Park. 

Fakta

Aalborg Portland Park
Harald Jensens Vej 7-9
9000 Aalborg

Kapacitet: 14.135 (Superliga-kampe), 10.500 (internationale kampe)

Spar Nord Tribunen: 4.000 ståpladser

Weber Tribunen - øvre afsnit: 1.407 siddepladser

Weber Tribunen - nedre afsnit: 3.556 siddepladser

3F Tribunen: 1.500 pladser, heraf 1.020 siddepladser, samt 1.000 ståpladser i gæstende
holds afsnit

A. Enggaard Tribunen: 2.652 siddepladser

Lysstyrke: 1.400 lux