AaB TV: Vinder af månedens mål i oktober

30. oktober 2025 kl. 08:05 af Rasmus Estrup

Med hele 75 procent af stemmerne vandt Kornelius Normanns smukke fuldtræffer til 2-0 mod HB Køge konkurrencen om månedens mål i oktober. Nyd målet i videoen øverst. 

Vi takker alle, der deltog i afstemningen og dermed også lodtrækningen om Vincent Müllers kampbrugte og signerede målmandstrøje fra sidste sæson. Vinderen af præmien blev Jesper, som er blevet kontaktet direkte på mail. 

Tags på denne nyhed

Ny kollektion til AaB Shoppens åbning

29. oktober 2025 kl. 16:30 af Rasmus Estrup

Fra i morgen kl. 12.00 og frem til jul kan man besøge AaB Shoppens nye butik på Gravensgade 1 i Aalborg, og når dørene åbner i morgen på slaget 12, kan man i den fysiske butik i Gravensgade finde en spritny HERITAGE-fødselsdagskollektion, der hylder AaB’s 140-års fødselsdag.

Kollektionen sælges udelukkende i butikken i Gravensgade, og den består af t-shirts, en langærmet polo, en hoodie og en jakke. T-shirtene findes både i en herre- og dameudgave.

HERITAGE-fødselsdagskollektion trækker tråde til AaB’s oprindelse som en cricketklub, mens klubbens gamle klubhus pryder ryggen på hoodien og t-shirtene.

Goodiebags og gode af tilbud til åbningen
Til åbningsdagen i morgen får de første 50 kunder i AaB Shoppen en goodiebag.

Derudover er butikken også fuld af gode tilbud og masser af AaB-merchandise til børn. Spar blandt andet op til 50 procent på dele af spillertøjskollektionen fra 2024/25-sæsonen og op til 70 procent på Macron-træningstøj fra tidligere sæsoner, eller køb to par AaB-boxershorts fra JBS til kun 79 kr.

Du finder naturligvis også vores nuværende spillertøj samt streetwear-kollektionen, der er lavet i samarbejde med Streetammo, og sæsonkortholdere får som altid 10 procent rabat på alle varer i AaB Shoppens fysiske butikker.

Kig forbi AaB Shoppens nye butik i Gravensgade fra i morgen kl. 12.00.

Åbningstider
Efter åbningsdagen vil åbningstiderne i de første uger være som følger:
Torsdag: 10-18
Fredag: 10-18
Lørdag: 10-16

Fra mandag 24. november vil der være åbent:
Mandag-fredag: 10-18
Lørdag: 10-16
(Åbent hver søndag i december fra kl. 10-16)

Fra mandag 15. december t.o.m. tirsdag 23. december er der åbent:
Mandag-fredag: 10–19
Lørdag-søndag: 10-16

Tags på denne nyhed

Helenius kåret til månedens spiller i oktober

29. oktober 2025 kl. 14:40 af Rasmus Estrup

Den 34-årige angriber har i oktober scoret tre mål i Betinia Ligaen - alle med hovedet - og gennem Faxe Kondi afstemning har fansene udvalgt Nicklas Helenius til månedens spiller. 

Nicklas Helenius fik derfor overrakt præmier fra Faxe Kondi Pro efter dagens træningspas på Hornevej.

Tags på denne nyhed

AaB søger kok til elitemiljø

29. oktober 2025 kl. 13:00 af Brian Andersen

Som kok for AaB’s førsteholdstrup, akademitrænere og klubbens administrative medarbejdere kommer du i dagligdagen til at arbejde tæt på spillere og trænere på AaB’s anlæg på Hornevej i Aalborg, og det er essentielt, at du har en god forståelse for idrætsernæring og for at lave mad til idrætsfolk.

Vores nye kok vil indgå i team med drift af træningsanlæggets køkken og cafeteria. Arbejdstiden vil være varierende inklusive timer i weekenden – med en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer.

Der stilles større og større krav til den professionelle fodboldspiller, hvorfor det er afgørende, at man har forståelse for, at spillernes ernæring morgen og middag skal være et højdepunkt, hvor maden bliver lavet fra bunden, samtidig med at det er en forudsætning for at kunne præstere på topniveau.

Ansættelsen vil være med sparring med relevante personer i AaB A/S, men med reference til moderklubben AaB af 1885, hvor klubbens cafeteria også vil være en del af jobbet, herunder at sikre spændende madtilbud til AaB’s talenter og deres forældre, så fremtidens idrætshus på Hornevej også inkluderer en god madoplevelse.

Som kok i AaB vil vi gerne:

- at du er teamplayer
- at du er god til at kommunikere
- at du har viljen til at indgå i samarbejde/projekter
- at du har lyst til at præge klubbens madkultur

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en dynamisk organisation, hvor du får selvstændigt ansvar.

Lønnen forhandles efter kvalifikationer.

For spørgsmål og yderligere information kan du kontakte køkkenchef i AaB af 1885, Palle Stener Jensen på cafe@aabaf1885.dk eller mobil 4110 5030.

Send gerne din ansøgning til næstformand i AaB af 1885 Niels Christian Hejlesen på nc@aabaf1885.dk hurtigst muligt, da der bliver holdt løbende samtaler.

AaB’s mission er at integrere fodboldens værdier og dyder for at skabe bæredygtig succes, økonomisk fremgang og regional stolthed. AaB’s vision er at blive et nationalt tophold med europæisk deltagelse, og formålet er at forene Nordjylland gennem begejstrende fodbold.

Tags på denne nyhed

AaB TV: 40.000 kr. til Mødrehjælpen i Aalborg

28. oktober 2025 kl. 15:18 af Rasmus Estrup

Sidste sæsons grå håndsrækningstrøje var dedikeret til Mødrehjælpens lokalforening i Aalborg. 

Det betød, at AaB, Arbejdernes Landsbank og Macron gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning donerede 100 kr. pr. solgt trøje til Mødrehjælpen i Aalborg. 

De 400 trøjer, som var sat til salg, blev udsolgt, og derfor kunne vi i lørdags overrække en donation på 40.000 kr. til Mødrehjælpens lokalforening i Aalborg. 

Se et indslag fra overrækkelsen og hør fra formand Marianne Stokbro og næstformand Susanne Skovgaard i indslaget øverst.

Modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
Mødrehjælpen i Aalborg – velgørenhedstrøje 2024/2025 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Stop Spild Lokalt Hjørring – forår 2025 - 126.760 kr (2 kr. pr. tilskuer)
Wintherhjælpen – efterår 2024 – 135.458 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Baglandet Aalborg - velgørenhedstrøje 2023/2024 – 22.500 (100 kr. pr. solgt trøje)
De Frivillige på Aalborg Universitetshospital - forår 2024 – 106.498 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
RAV (Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel) - efterår 2023 - 131.180 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
BHOV, Aalborg – velgørenhedstrøje 2022/2023 – 30.200 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Café Parasollen, Aalborg – forår 2023 – 139.040 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Safe House, Aalborg – efterår 2022 – 122.926 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Idræt For Sindet, Hjørring – velgørenhedstrøje 2021/2022 – 42.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Carpe Diem, Aalestrup - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – velgørenhedstrøje 2020 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Gestus Nord – velgørenhedstrøje 2019 – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – efterår 2019 – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Skyggebørn – forår 2019 – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Ønskeland – efterår 2018 – 108.652 kr.  (2 kr. pr. tilskuer)
Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Pr. dags dato er der gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning blevet doneret 2.212.698 kr.

Tags på denne nyhed
'