AaB TV: Brønderslev nomineret til Årets Partnerklub

5. september 2022 kl. 14:08 af Rasmus Estrup

På søndag hylder AaB sine 118 nordjyske partnerklubber, når flere end 3.000 medlemmer af AaB's partnerklubber er inviteret på Aalborg Portland Park til Partnerklubbernes Dag i forbindelse med 3F Superligakampe mod Lyngby Boldklub. 

På dagen skal Årets Partnerklub også kåres, og de tre nominerede er Brønderslev Idrætsforening, St. Restrup I.F. og Vestbjerg I.F. 

I dette indslag fra AaB TV kan du se et indslag fra Brønderslev Idrætsforening og gennem et interview med formand Daniel Svane høre mere om, hvorfor Brønderslev Idrætsforening er nomineret til prisen. 

AaB og Designa Aalborg overrækker prisen som Årets Partnerklub 2022 i pausen af søndagskampen. 

Du kan købe billetter til AaB-Lyngby Boldklub på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

3F Tribunen er udsolgt til søndag

5. september 2022 kl. 11:27 af Rasmus Estrup

På søndag er der både Partnerklubbernes Dag og Veteran Match, når AaB møder Lyngby Boldklub kl. 14.00 på Aalborg Portland Park. 

Allerede nu er AaB's afsnit på 3F Tribunen udsolgt til kampen, og flere end 9.500 fans har billet til kampen. På Complea Tribunen er der færre end 200 siddepladser tilbage, og derfor er der nu blevet frigivet yderligere siddepladser med begrænset udsyn. 

Du kan købe billetter til søndagskampen på Aalborg Portland Park på www.billet.aabsport.dk.  

3-0-sejr i U/19 Ligaen

5. september 2022 kl. 09:09 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: AaB-Vejle Boldklub 3-0

Sæsonens første hjemmekamp i U/19 Ligaen endte med en AaB-sejr på 3-0 over gæsterne fra Vejle Boldklub.

Efter en hektisk indledning satte AaB sig godt på kampen, og to minutter efter pausen kunne AaB’s Jakob Gaardsøe dirigere et hjørnespark fra Emil Nymann i kassen til en nordjysk føring.

Blot to minutter gik der, før Jakob Gaardsøe udbyggede føringen efter endnu et hjørnespark. Denne gang sigtede Emil Nymann mod bagerste stolpe, hvorfra Sebastian Otoa headede bolden over til Jakob Gaardsøe, som headede 2-0-scoringen i nettet.

AaB fortsatte jagten på mål, og inden opgøret rundede en time, sparkede Gustav Dahl flot et langskud op i målhjørnet til 3-0.

Herefter var det Vejle Boldklub, der tog taktstokken, men hårdt defensivt arbejde og gode redninger af Theo Sander sikrede et clean sheet og en sejr på 3-0.

- Generelt leverede vi en god indsats. Vi ramte vores offensive og defensive positioner, som vi arbejder på til træning, og efter en urolig start, spillede vi med et godt tempo og en god fart i det offensive og hvilede samtidig i vores defensiv, siger U/19 Ligatræner Lars Noer Madsen.

- Præstationen i første halvleg var med til at grundlægge sejren i anden halvleg, og det var samtidig afgørende, at vi kunne spille til nul og vise, at vi sagtens kan være med og dominere en kamp, siger Lars Noer Madsen.   

AaB's U/19 Ligahold står nu med seks point efter fire kampe, hvilket rækker til en niendeplads inden næste kamp, der spilles på lørdag på udebane mod Silkeborg I.F. kl. 13.00.

U/17 Ligaen: AaB-Vejle Boldklub 1-1 (6-5)

I U/17 Ligaen bød lørdagens hjemmekamp på sæsonens første to point efter tre tætte nederlag i de første tre runder.

AaB indledte opgøret godt i det første kvarter, og i 12. minut sparkede Bertram Skovgaard hjemmeholdet i front efter et godt AaB-angreb og et oplæg fra Emil Nymann.

Efter scoringen satte Vejle Boldklub sig mere på opgøret. Gæsterne blev dog holdt fra store chancer, og inden pausen var AaB i stedet tæt på at udbygge føringen, men Marcus Emil Sørensen måtte se sit forsøg reddet af Vejle-målmanden, inden Malthe Holt Nielsen fik sit skud blokeret.

Efter pausen fortsatte Vejle Boldklub med at være spilstyrende, og knap 20 minutter inde i anden halvleg udlignede gæsterne efter et hjørnespark til 1-1, der også blev slutresultatet.

Dermed skulle kampen afgøres efter straffespark, som alle uafgjorte kampe i U/15 Ligaen, U/17 Ligaen og U/19 Ligaen.

Her endte det med to point til AaB, da både Emil Borup, Noel Atli Arnorsson, Valdemar Bach Schmølker, Nicolai Veilbæk Andersen og Marcus Emil Sørensen alle scorede på deres forsøg, mens Vejle Boldklub missede et af sine spark.

- Vi spillede en god første halvleg især, hvor vi havde mulighederne til at lukke kampen. Samtidig var vi svære at skabe chancer imod, og vi holdt for anden kamp i træk et godt hold til et minimum af chancer, siger U/17 Ligatræner Theis Larsen.

- Derudover skal der lyde ros til vores fem sparkere i straffesparkskonkurrencen, der alle scorede sikkert, og det er altid dejligere at tage to point frem for et enkelt, velvidende at vi stadig kan blive bedre i alle faser af spillet, siger Theis Larsen.

Inden næste kamp, der spilles lørdag kl. 15.30 på udebane mod Silkeborg I.F., ligger AaB på 13. pladsen i U/17 Ligaen med to point efter fire runder.

U/15 Ligaen: AaB-Vejle Boldklub 3-5

AaB’s U/15 Ligamandskab løb lørdag ind i et målrigt nederlag mod gæsterne fra Vejle Boldklub.

Det nordjyske hjemmehold kom ellers godt fra start med et tidligt føringsmål af Jimmy Bihame Rukara på oplæg fra Valdemar Rubæk Vestergaard, og midt i første halvleg udbyggede Georg Ejsing til 2-0 til AaB på asissten fra William Thomsen.

Inden pausen svarede Vejle Boldklub dog stærkt tilbage med hele tre mål, og gæsterne var således foran med 3-2 inden anden halvleg.

Denne stilling holdt ind til et kvarter før tid, hvor gæsterne udbyggede til 4-2, og syv minutter før tid gjorde Vejle Boldklub det også til 5-2.

I sidste minut reducerede AaB’s William Thomsen til slutresultatet 5-3.

AaB’s U/15 Ligamandskab ligger på sjettepladsen med fem point efter tre kampe og spiller igen på lørdag kl. 13.00 på udebane mod Silkeborg I.F.

Tags på denne nyhed

AaB TV: FC Midtjylland-AaB 0-2

5. september 2022 kl. 06:52 af Rasmus Estrup

AaB vandt i går 2-0 på udebane over FC Midtjylland efter en stærk holdindsats af Hele Nordjyllands Hold. 

Pedro Ferreira bragte efter en halv time AaB foran med 1-0 på et langskud, som målmand Jonas Lössl burde have gjort mere ved. 

12 minutter inde i anden halvleg fordoblede Allan Sousa AaB's føring, da han på Lucas Andersens oplæg gjorde det til 2-0. Målet skulle dog gennem et VAR-gennemsyn for at blive godkendt. 

FC Midtjylland kom mest frem til langskud, og på et frispark uden for feltet leverede Josip Posavec en stor redning på forsøget fra Pione Sisto. 

Dermed vandt AaB søndagens udekamp med 2-0. 

Se alle chancer fra opgøret i sammendraget øverst, og køb billet til AaB's næste kamp, der spilles søndag kl. 14.00 på Aalborg Portland Park mod Lyngby Boldklub her. 

Tags på denne nyhed
'