Heja AaB - Forza de røde

1. januar 2023 kl. 17:30 af Rasmus Estrup

Alle står vi sammen om vor striber, og i fællesskab går vi nu ind i et vigtigt forår, hvor der skal jagtes sejre. 

Vil du med i jagten, så bliv sæsonkortholder og få fast plads på Aalborg Portland Park gennem et vigtigt forår. Køb et sæsonkortabonnement her. 

Som sæsonkortholder får du foruden en fast plads til samtlige hjemmekampe på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen og Pokalen også 10 procent rabat i AaB Fanshop og AaB Souvenirbod på udvalgt merchandise og en invitation til forårets store preseason-arrangement 14. februar.  

Prisen for et sæsonkortabonnement starter fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn.  

For et nytegnet abonnement er der seks måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned plus en måned. Læs mere. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Alle mål i 2022

1. januar 2023 kl. 09:09 af Rasmus Estrup

AaB TV har samlet samtlige 43 AaB-scoringer i Pokalen og 3F Superligaen i 2022, og du kan pleje tømmermændene med alle målene i denne 10 minutter lange video.

De 43 scoringer fordeler sig på følgende målscorere:
 
Louka Prip 8 mål
Allan Sousa 7 
Younes Bakiz 4
Milan Makaric 4
Iver Fossum 3
Kasper Høgh 3 
Marco Ramkilde 2
Mathias Ross 2
Kasper Kusk 2
Daniel Granli 1
Rasmus Thelander 1
Jakob Ahlmann 1
Anders Hagelskjær 1
Pedro Ferreira 1
Jeppe Pedersen 1
Lars Kramer 1
Andreas Poulsen 1

AaB TV: Godt nytår

31. december 2022 kl. 08:15 af Rasmus Estrup

Cheftræner Erik Hamrén ønsker alle med et stort AaB-hjerte et godt nytår.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Mød Nico Mantl

30. december 2022 kl. 12:22 af Rasmus Estrup

AaB har lejet den 22-årig målmand Nico Mantl i Red Bull Salzburg for resten af sæsonen. 

Mød den tyske U/21-landsholdsmålmand i dette interview til AaB TV. 

Tags på denne nyhed

AaB henter tysk U/21-landsholdsmålmand på leje

30. december 2022 kl. 09:00 af Brian Andersen

Dermed bliver 22-årige Nico Mantl i AaB en del af en målmandstrio, som også består af Josip Posavec og Theo Sander.

Nico Mantl er noteret for ti officielle kampe for FC Red Bull Salzburgs bedste mandskab, mens det er blevet til fem ungdomslandskampe for Tyskland – senest for U/21-mandskabet i juni 2022.

AaB’s administerende direktør og fungerende sportschef Thomas Bælum udtaler:

- Med udsigt til et ekstremt vigtigt forår har vi valgt at skærpe konkurrencen på målmandsposten, og alene det at have været i aktion for det tyske U/21-landshold borger for stærke kompetencer.

- Nico kommer således til AaB med stor kvalitet og også en del erfaring, og dermed er der lagt op til en hård kamp om at blive førstevalg i foråret, og de næste uger må vise, hvem Erik (Hamrén, AaB’s cheftræner, red.) vælger, når vi 17. februar løber på banen til forårspremieren mod AGF, siger Thomas Bælum.

Nico Mantl supplerer:

- Jeg er meget begejstret for muligheden for at komme til AaB, som er en god klub i en spændende liga, og som har en stærk fanskare. Jeg kender Kilian (Ludewig, red.) fra Red Bull Salzburg, og han roser også byen og klubbens faciliteter, så jeg glæder mig til, at vi går i gang.

- Jeg håber selvfølgelig, at vi i foråret kan vinde en masse kampe, og så håber jeg på at få så meget spilletid som muligt og bidrage med alt, hvad jeg kan. Selvom jeg er en ung målmand, kommer jeg med en vis erfaring, og jeg håber på at kunne hjælpe holdet med mit spil på bolden, min styrke i en-mod-en-situationerne og med min personlighed og karakter, lyder det fra Nico Mantl.

AaB med 193 centimeter høje Nico Mantl i truppen har første træningsdag i det nye år 4. januar.

Tags på denne nyhed
'