AaB får hele endetribunen i Randers

18. august 2021 kl. 17:42

Kapacitet: 10.300
Placering udebaneafsnit: Mascot Tribunen
Kapacitet udebaneafsnit: 1.050

Billetpriser i forsalg:
U/17: 30,-
Voksen: 100,-
Køb din billet her.

Transport til og fra Randers:

Fælles:

AaB Support Club arrangerer bus til kampen. Læs mere og bestil her.

Kør selv og parkering:

Adresse: Viborgvej 92, 8920 Randers NV

De nærmeste parkeringspladser findes ved Arena Randers og på grusparkeringen med indkørsel ad Viborgvej. Derudover er der parkeringsmuligheder på Hvidemøllevej og på de gamle fodboldbaner ved Vasen samt visse dele af Parkboulevarden. Ved grusparkeringen på Viborgvej bedes vejen mellem tennisbanerne og Randers Water & Wellness benyttes. Stien begynder på Viborgvej midt i mellem Randers Water & Wellness og lyskrydset ved Viborgvej/Vester Boulevard.

Cepheus Park er kontantløst
Der tages ikke mod kontanter, men derimod betalingskort, mobilepay eller Kontantkort på Cepheus Park. Kontantkort er en løsning, som man erhverve i området uden for Cepheus Park og benytte som betalingsmiddel som erstatning for kontanter.

Facebook-event:

Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

 

AaB takker Jer alle for jeres støtte til drengene og Nordjylland på udebane.

Tags på denne nyhed

Få din egen faste plads med et sæsonkort

18. august 2021 kl. 13:15 af Rasmus Estrup

I skrivende stund er der 3.426 sæsonkortholdere til Aalborg Portland Park, og du kan stadig få din helt egen faste plads på Aalborg Portland Park med et sæsonkortabonnement, der koster fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. for børn. 

Lige nu er der gode, ledige pladser på Complea Tribunen, mens der også er rig mulighed for at købe sæsonkortabonnement til de unummerede tribuner, Vesttribunen og 3F Tribunen. 

Med et sæsonkortabonnement får du fri adgang til alle AaB's hjemmekampe i 3F Superligaen og Sydbank Pokalen. Derudover får sæsonkortholdere blandt andet også 10 procent rabat i AaB Fanshop og AaB Souvenirbod. 

Læs mere om fordelene ved et sæsonkortabonnement her, og klik her for at sikre dig din egen faste plads. 

Tags på denne nyhed

AaB med uændrede forventninger

17. august 2021 kl. 14:53

Resultatet før skat for Aalborg Boldspilklub A/S viser i perioden et underskud på 1,6 mio. kr. mod et overskud på 12,9 mio. kr. for samme periode i 2020.

Indtægterne i alt udgør 31 mio. kr. mod 25,1 mio. kr. for samme periode i 2020. Stigningen skyldes hovedsageligt en forskydelse af TV-indtægterne, da flere af de planlagte kampe i foråret 2020, først blev afviklet i juli 2020 som følge af Covid-19. Dette betød ligeledes, at en del af kampene i efteråret 2020 også blev udsat og først afviklet i 2021, hvilket har haft den konsekvens, at en del af TV-indtægterne først er blevet indregnet i foråret 2021.
Resultat af transferaktiviteter viser i første halvår af 2021 et resultat på i alt 12,5 mio. kr., mens samme periode sidste år var et resultat på 30,3 mio. kr.

Der er i perioden søgt kompensation for aflyste arrangementer fra de statslige kompensationsordninger som følge af Covid-19.

Resultatforventningerne for regnskabsåret 2021 er uændrede, og således forventes fortsat et resultat før skat i niveauet minus 8 til 13 mio. kr. Heri er indregnet yderligere transferindtægter, investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.

- Et negativt resultat er ikke tilfredsstillende, men dog forventeligt i et særdeles vanskeligt første halvår af 2021 med fortsatte restriktioner som følge af Covid-19, konstaterer AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum.

AaB’s egenkapital udgør 91,2 mio. kr. pr. 30. juni 2021.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vejle Boldklub-AaB 0-1

17. august 2021 kl. 07:21 af Rasmus Estrup

AaB vandt i går fortjent 1-0 på udebane mod Vejle Boldklub, da Iver Fossum scorede sejrsmålet efter 32 minutter. 

I første halvleg dominerede AaB stort og kom til adskillige store chancer til blandt andre Milan Makaric, Louka Prip og Malthe Højholt. 

Det var dog Iver Fossum, der som den eneste vandt vej til netmaskerne, da nordmanden headede et indlæg fra Kristoffer Pallesen i nettet. 

Efter pausen bød Vejle Boldklub sig også til med flere afslutninger fra Allan Sousa, men Jacob Rinne tog sig sikkert af de opgaver, han fik. 

I modsatte ende var Iver Fossum igen på spil i flere tilfælde. Den største chance til nordjyderne efter pausen var tredobbelt. Først fik Louka Prip sin afslutning reddet, returbolden sparkede Iver Fossum på overliggeren og afbrækket fra overliggeren flugtede Jakob Ahlmann lige forbi mål. 

I videoen øverst kan du se det fyldige sammendrag af mandagssejren. 

Husk i øvrigt at du nu kan købe billet til næste hjemmekamp mod FC Nordsjælland fredag 27. august. 

Tags på denne nyhed
'