Mød AaB-spillere på Nytorv på onsdag

17. august 2018 kl. 14:10 af Rasmus Estrup

Onsdag 22. august kan du møde fire AaB-spillere på Nytorv i Aalborg og få billetter til AaB-Esbjerg fB den følgende mandag. 

Fra kl. 14.00 til 18.00 på onsdag er AaB værter for en masse aktiviteter for børn, og der er blandt andet en photobooth, hvor man ved at poste et billede på Facebook kan få billet til opgøret mellem AaB og Esbjerg fB på Aalborg Portland Park 27. august. 

I løbet af onsdagens arrangement vil det også være muligt at få autografer og selfies med fire AaB-profiler. Fra kl. 15.00 til kl. 16.00 står Jakob Blåbjerg og Frederik Børsting klar, og fra kl. 16.00 til kl. 17.00 bliver de udskiftet med Philipp Ochs og Wessam Abou Ali. 

Så kig endelig forbi AaB's event på Nytorv i Aalborg på onsdag mellem 14.00 og 18.00. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Tilbageblik på AC Horsens-AaB

16. august 2018 kl. 15:20 af Rasmus Estrup

AaB skal igen i aktion i Superligaen på mandag, hvor Hele Nordjyllands Hold gæster AC Horsens på CASA Arena Horsens. 

I videoen ovenfor kan du se en række af AaB's tidligere udebanescoringer mod mandagens modstander. Der er blandt andet to fuldtræffere af Kasper Kusk og Kasper Risgårds scoring fra forårets Mesterskabsspil. 

AaB går ind til kampen mod AC Horsens med fire sejre i sæsonens første fem kampe, og du kan læse mere om, hvordan du på mandag kan støtte AaB på vejen mod endnu en sejr her.  

Tags på denne nyhed

To AaB-talenter til U/16-landsholdssamling

16. august 2018 kl. 10:25 af Rasmus Estrup

32 spillere er indkaldt til første træningssamling med U/16-landsholdet i Vejen 28. august og 29. august. AaB Talent har to repræsentanter med i truppen, nemlig Christoffer Ravn Jensen og Magnus Vognsen. 

U/16-landsholdet spiller de første kampe med den nye trup i slutningen af september på udebane mod Frankrig. 

AaB TV: Quiz med Thellufsen og Pohl

15. august 2018 kl. 14:30 af Rasmus Estrup

På mandag spiller AaB på udebane mod AC Horsens i Superligaen. Inden da har AaB TV testet Jannik Pohl og Rasmus Thellufsen i deres viden om opgøret. 

Quizzen kommer blandt andet omkring udviste debutanter, en kamp i 1969 og en fødselar på mandag. 

Se i videoen ovenfor, hvordan de to AaB-spillere klarede quizzen. 

Ochs får en spilledags karantæne

14. august 2018 kl. 12:18 af Rasmus Estrup

I søndags blev Philipp Ochs både matchvinder og senere udvist i opgøret mod FC Nordsjælland. Udvisningen har ført til en spilledags karantæne til den tyske angriber, der dermed misser udekampen mod AC Horsens på mandag. 

Philipp Ochs vil atter være til disposition for cheftræner Morten Wieghorst i AaB's næste hjemmekamp mod Esbjerg fB mandag 27. august. Køb dine billetter til kampen her. 

Tags på denne nyhed
'