-
5. marts kl. 18:00
1 : 1
25. februar
1 : 1
18. februar
3 : 2
10. februar
2 : 0
3. februar
2 : 1
31. januar

U/19 og U/17 sluttede sæsonen med point

5. juni 2017 kl. 18:56 af Rasmus Estrup

U/17-ligaholdet slog FC Nordsjælland i sæsonens sidste kamp, mens U/19-ligeholdet fik remis mod nordsjællænderne. I Danmarksserien tabte AaB til VSK Aarhus.

U/19 Ligaen: 2-2 mod FC Nordsjælland i jævnbyrdig sæsonafslutning

AaB's U/19-ligahold, der før sidste spillerunde var sikret fjerdepladsen, spillede lørdag uafgjort hjemme mod FC Nordsjælland, der ender på ligaens femteplads, i sæsonens sidste kamp. 

AaB havde mange store chancer gennem hele første halvleg, men det var alligevel gæsterne, der bragte sig foran efter 12 minutters spil, da en afslutning ude fra kanten af feltet blev sparket i netmaskerne til 1-0. 

Gabriel Martinez bragte balance i stillingen cirka midtvejs i første halvleg. Emil Lagergaard lagde en dyb bold ned bag modstandernes forsvar. En bold Jonathan Stæhr Larsen fangede. Efter et par driblinger lagde han bolden på tværs i feltet, hvor Gabriel Martinez prikkede læderet i mål. 

AaB fortsatte med at skabe store chancer, men efter en halv times spil kom nordjyderne igen bagud. Denne gang endte gode spilkombinationer fra FC Nordsjælland på midten af banen med at føre til 2-1-scoringen. 

AaB kom godt ud efter pausen, og kort inde i anden halvleg gjorde Anders Harpøth Østergaard det til 2-2. Opskriften var lig AaB's første scoring, da det var en bold på tværs i feltet, Anders Harpøth Østergaard sendte i nettet. 

Kampen bølgede mod slutningen med FC Nordsjælland som det spildominerende hold, men med AaB som det chanceskabende mandskab. Dog kom der ikke flere mål i kampen, der altså endte 2-2. 

- Vi har udviklet os individuelt og som hold gennem hele sæsonen. Ved vinterpausen lignede vi ikke et hold, der ville ende i top-fire, men efter et forår, der er gået over forventning, og hvor vi kun har tabt til Esbjerg fB og FC København, der ender på første og andenpladsen, kan vi være stolte over at ende på fjerdepladsen, siger U/19-ligatræner Lasse Stensgaard. 

- Samtidig har vi udviklet spillerne individuelt, og de spillere, der nu bliver seniorspillere, er vi ikke nervøs for at sende videre op i seniorafdelingen, siger han efter sæsonens sidste kamp i U/19 Ligaen. 

U/17 Ligaen: Sejr på 3-1 fuldender flot finish

AaB vandt for femte gang i de seneste seks kampe, da holdet i U/17 Ligaen slog FC Nordsjælland med 3-1 på Hornevej. Gæsterne havde ellers mulighed for at vinde sølv med en sejr, men holdet måtte nøjes med bronzemedaljer, mens AaB med sejren ender på U/17 Ligaens femteplads. 

Det nordjyske hjemmehold bragte sig i front efter 20 minutter. Et højt holdpres fra AaB'erne udmøntede sig i en scoringsmulighed for Mikkel Kaufmann, der udplacerede gæsternes keeper til 1-0. 

Trods en god defensiv, der holdt gæsterne fra fadet gennem nærmest hele første halvleg, blev der alligevel udlignet før pausen. En nordsjællænder sendte et drømmehug af et langskud i netmaskerne bag en sagesløs Rasmus Futtrup i kassen. 

Efter pausen kom hjemmeholdet rigtig stærkt ud, og et smukt angreb endte med en fornem scoring af Lukas Klitten. 

Umiddelbart efter 2-1-scoringen gjorde AaB det også til 3-1, da Jeppe Pedersen via FC Nordsjællands målmand scorede efter et hjørnespark. 

Mod slutningen af kampen pressede FC Nordsjælland på, men AaB's forsvar og keeper fik afværget forsøgene. I den anden ende af banen kom AaB også til chancer ved blandt andre Oliver Klitten og Nicolai Laursen, men scoringerne udeblev, og kampen endte 3-1. 

Dermed slutter AaB på femtepladsen i U/17 Ligaen efter et flot forårsstime, hvor holdet er ubesejret i de seneste syv kampe, og har vundet fem af de seneste seks opgør. 

- Vi fik sat det bedst mulige punktum for sæsonen. Drengene emmer af spilleglæde, og vi ærgrer os en smule over, at sæsonen går på hæld nu, siger U/17-ligatræner Adam Harell. 

- Drengene understregede, hvor langt de er nået i deres fodbolduddannelse. Det er rigtig flot at lukke helt ned for FC Nordsjællands stærke offensiv. Tilmed fik vi understreget vores offensive kvaliteter, da vi med tre scoringer nåede op på hele 62 sæsonscoringer, siger han. 

Danmarksserien: Nederlag på 3-2 til VSK Aarhus

I Danmarksserien havde AaB vundet de seneste to opgør - senest over topholdet Lyseng I.F., hvorfor holdet havde lagt fin afstand til den stiplede nedrykningsstreg. 

Det lykkedes dog ikke holdet at snuppe endnu en sejr i lørdags, hvor VSK Aarhus gæstede Hornevej. 

Cirka halvvejs i første halvleg bragte gæsterne fra VSK Aarhus sig foran 1-0, og kort før pausen gjorde gæsterne det også til 2-0. 

Mads Bruun Davidsen reducerede dog kort efter pausen og med et kvarters tid tilbage gjorde Sergen Inekci ham kunsten efter, da han udlignede til 2-2. 

Cirka 10 minutter før tid scorede gæsterne dog kampens sidste scoring, da de gjorde det til slutresultatet 3-2. 

Efter nederlaget ligger AaB på sjettepladsen med 33 point, mens VSK Aarhus ligger på syvendepladsen med 31 point. Randers Freja, der ligger under den stiplede nedrykningsstreg på ottendepladsen, har 27 point. 

AaB har to kampe tilbage i Danmarksserien før sæsonafslutningen. På lørdag gælder det Holstebro Boldklub på Hornevej, inden holdet i sidste spillerunde møder Randers Freja på udebane. 

Tags på denne nyhed

Kakeeto fik landsholdsdebut for Uganda

4. juni 2017 kl. 09:54 af Rasmus Estrup

Robert Kakeeto fik lørdag debut i Ugandas landsholdstrøje, da han startede inde mod Etiopien.

22-årige Robert Kakeeto har fået sin landsholdsdebut for hjemlandet Uganda. Det skete lørdag eftermiddag, hvor Uganda mødte Etiopien i en testkamp. 

Midtbanespilleren var med i startopstillingen og spillede de planlagte 45 minutter - ligesom resten af holdet der alle blev enten udskiftet eller indskiftet ved pausen.

Opgøret endte 0-0, og Robert Kakeeto har mulighed for at få sin næste landsholdsoptræden på tirsdag, hvor Uganda gæster Senegal i endnu en testkamp. Testkampene leder frem mod en kamp senere i juni mod Kap Verde i kvalifikationen til Africa Cup of Nations.

Tags på denne nyhed

Træningsstart 19. juni – fire testkampe planlagt

3. juni 2017 kl. 19:36 af Brian Andersen

AaB’s Superligatrup indleder forberedelserne til den nye sæson mandag den 19. juni.

I optakten er der inklusive nogle dages træningslejr i Tyskland planlagt fire testkampe mod følgende modstandere:

Lørdag 24. juni kl. 13.00 i Lemvig – FC Midtjylland-AaB

Tirsdag 27. juni kl. 17.00 i Göteborg – BK Häcken-AaB

Lørdag 1. juli kl. 14.00 – AaB-Vendsyssel F.F.

Onsdag 5. juli – lørdag 8. juli – Træningslejr i Rostock

Lørdag 8. juli kl. 15.00 – FC Hansa Rostock-AaB

Alka Superligaen 2017/2018 indledes for AaB’s vedkommende enten 14., 15., 16. eller 17. juli.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sæsonens Alka Superligamål

2. juni 2017 kl. 11:07 af Rasmus Estrup

I sidste uge blev Rasmus Thellufsens scoring mod Randers FC kåret til sæsonens bedste AaB-mål. Her kan du se samtlige AaB-scoringer i Alka Superligaen i 2016/17-sæsonen.

Tags på denne nyhed

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Aalborg Boldspilklub A/S

1. juni 2017 kl. 13:41 af Martin Stigaard Skammelsen

Der indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i Aalborg Boldspilklub A/S.

Der indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i henhold til vedtægternes § 10 i Aalborg Boldspilklub A/S mandag 26. juni 2017 kl. 16.00 på Aalborg Portland Park, Harald Jensens Vej 9, 9000 Aalborg.

Læs mere og tilmeld dig ekstraordinær generalforsamling 2017 her