Højer før lokalopgør: Vil belønne fansene
Inden lørdagskampen i Hobro kan du se dette interview med cheftræner Steffen Højer, der forventer at se et AaB-hold, som giver alt, hvad de har, i jagten på tre vigtige point.
I morgen kl. 13.00 gælder det et nordjysk lokalopgør, når vi gæster Hobro I.K. på DS Arena. Find al praktisk info om kampen her.
Inden opgøret, der er vores næstsidste i Betinia Ligaens grundspil, indtager vi en syvendeplads med 27 point, hvilket er to point færre end AC Horsens og Kolding I.F. på femte- og sjettepladsen. Lørdagens modstander ligger med 19 point på tiendepladsen.
I dette interview med Steffen Højer kigger cheftræneren frem mod den vigtige lørdagskamp, hvor han forventer et AaB-mandskab, der giver alt, hvad de har, så de medrejsende AaB-fans kan blive belønnet med tre vigtige point.
Du kan købe billetter til udebaneafsnittet i morgen her.
Tager du ikke turen til Hobro, kan opgøret følges på TV3 Sport og Viaplay med optakt fra kl. 12.30.
