Malthe Holt fortsætter i Vendsyssel F.F.
Malthe Holt, der i efteråret 2025 har været udlejet til Vendsyssel F.F., fortsætter permanent karrieren samme sted.
Den 19-årige midtbanespiller kom til AaB fra partnerklubben Brønderslev I.F. som U/13-spiller.
AaB’s sportschef John Møller udtaler:
- Lejeopholdet hos Vendsyssel F.F. har været vellykket, og vi er glade for, at der er blevet en aftale om, at Malthe kan fortsætte der, og vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover.
Malthe Holt, der i efteråret opnåede 15 officielle optrædener for Vendsyssel F.F., havde kontrakt med AaB indtil 30. juni 2026.









