Få billetter tilbage til Preseason26

23. januar 2026 kl. 10:35 af Rasmus Estrup

Årets preseason-arrangement for sæsonkortholdere, billetabonnenter og samarbejdspartnere er lige nu 50 pladser fra at være udsolgt. Har du sæsonkort eller billetabonnement kan du stadig nå at få en billet på www.billet.aabsport.dk. 

Preseason26 løber af stablen torsdag 5. februar på Aalborg Streetfood. Dørene åbner kl. 16.30, og frem til showstart kl. 19.00 er der masser af aktiviteter for AaB-fans i alle aldre. 

Til preseason-arrangementet vil der blandt andet være mulighed for at møde og få autografer af AaB-spillerne, opleve indslag med diverse AaB’ere, nyde livemusik og få fingrene i AaB-merchandise.

Derudover er udvalgte madboder åbne, så du til arrangementet kan købe lækker mad og drikke. Faxe Kondi giver desuden den første øl/vand gratis. 

Der er et billetgebyr på 25 kr., og tilmelding foregår på www.billet.aabsport.dk, og har du endnu ikke billet, så skynd dig at få fingrene i billetten, inden det er for sent.

Tags på denne nyhed

Sæsonkortholdere har gratis adgang til Nordsøen Oceanarium

22. januar 2026 kl. 13:46 af Rasmus Estrup

I samarbejde med Nordsøen Oceanarium har vi som en tak for støtten kunnet invitere vores sæsonkortabonnenter og billetabonnenter gratis i Nordsøen Oceanarium fire søndag i begyndelsen af 2026.

Muligheden foreligger fortsat de næste to søndage, så er du sæsonkortholder eller billetabonnent, kan du komme gratis i Nordsøen Oceanarium nu på søndag eller søndag 1. februar. 

Derudover kan familiemedlemmer og andre gæster uden AaB-abonnement købe entrébilletter med 20 procents rabat begge søndage. 

I går blev der udsendt en mail til alle abonnenter med et link til, hvordan man booker de gratis billetter. 

Husk også, at du som sæsonkortholder og billetabonnent er inviteret til Preseason26, hvor der er få billetter tilbage.

Hent dine billetter til Preseason26 på www.billet.aabsport.dk. 

Tags på denne nyhed

Tiedemann: Der trykkes godt på

21. januar 2026 kl. 15:02 af Rasmus Estrup

Januaropstartens tredje træningsuge kører på fuld tryk, og efter 50 minutters fodbold til 22 spillere i lørdagens testsejr mod Randers FC blev der i dag mulighed for alle for at få 60 minutter i benene, da dagens træning blev afholdt sammen med U/19 Ligatruppen som tre interne træningskampe af 30 minutters varighed.

- Nogle gange spiller man 60 minutter efter blot fem træninger, men denne gang har vi kunnet dosere det lidt mere, fordi vi har en længere opstart end normalt, siger anfører Benjamin Tiedemann.

Første træningspas i år var 5. januar, og da første kamp i Betinia Ligaen spilles 27. februar på Aalborg Portland Park mod Hillerød Fodbold, har spillertruppen gang i en otte uger lang opstart, inden de fire afgørende kampe i grundspillet.

- Der har været rigtig god energi på indtil videre. Folk har set friske ud og er kommet tilbage fra ferie med stor lyst til at spille fodbold og vise sig godt frem, så jeg synes, det har været en rigtig fin opstart indtil videre, forklarer den 31-årige forsvarsspiller og fortsætter:

- Vi har brugt de første par uger på at få kroppen godt i gang, og kroppen har nu vænnet sig til alle fodboldbevægelserne igen, så nu er vi der, hvor vi virkelig kan trykke på.

- Der er også blevet trykket godt på i denne uge, og det forsætter de kommende dage med dobbeltpas og ekstra løb, og det er rigtig fint, siger Benjamin Tiedemann. 

Han og holdkammeraterne spiller næste testkamp fredag 30. januar på udebane mod Sønderjyske Fodbold kl. 13.00.

Herefter venter en testkamp mod AC Horsens 6. februar samt testkampe mod både Skive I.K. og Thisted FC 11. februar, inden en uges træningslejr i Spanien, hvor der er planlagt en testkamp mod norske Sandefjord Fotball 20. februar.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Skovgaard på debutanttavlen

20. januar 2026 kl. 08:16 af Rasmus Estrup

Når akademispillere får debut i ligasammenhæng for AaB's førstehold, kommer de på debutanttavlen i Børge Bach Huset, der opdateres halvårligt.

I efteråret fandt Bertram Skovgaard vej til tavlen, da han i sæsonens første kamp fik sin debut på udebane mod Kolding I.F. 

Dette markerede sportschef John Møller i sidste uge ved en lille ceremoni for den 18-årige angriber, der indtil videre er noteret for ni kampe og en scoring i AaB-trøjen. 

Se et indslag fra ceremonien og hør fra Bertram Skovgaard i videoen øverst.

Tilmeldingen er åben til Preseason26

19. januar 2026 kl. 13:00 af Rasmus Estrup

Torsdag 5. februar er vores sæsonkortholdere og samarbejdspartnere inviteret til årets preseason-arrangement, som afholdes på Aalborg Streetfood i samarbejde med Arbejdernes Landsbank og Faxe Kondi. 

Tilmelding til Preseason er nu muligt på www.billet.aabsport.dk for vores sæsonkortabonnenter og billetabonnenter. Der er et billetgebyr på 25 kr.

Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. Alle sæsonkortholdere, billetabonnenter og samarbejdspartnere modtog i slutningen af sidste uge en mail om, hvordan man tilmelder sig. 

Til Preseason26 kan du blandt andet få autografer af spillerne, opleve indslag med diverse AaB’ere, nyde livemusik, få fingrene i AaB-merchandise og deltage i aktiviteter for AaB-fans i alle aldre.

Dørene åbner kl. 16.30, og frem til showstart kl. 19.00 er der masser af aktiviteter for AaB-fans i alle aldre.

Faxe Kondi giver desuden en gratis øl/vand, mens du i udvalgte madboder på Aalborg Streetfood kan købe lækker mad.

Vi glæder os til at se dig til Preseason26.

Tags på denne nyhed
'