
Husk Students’ Grandstand Party på torsdag
Alle studerende på videregående uddannelser i Nordjylland kan på torsdag komme gratis ind til AaB-HB Køge, når vi afholder Students’ Grandstand Party.
For femte år i træk byder vi på torsdag på Students’ Grandstand Party på Aalborg Portland Park i samarbejde med Arbejdernes Landsbank og Faxe Kondi.
Sammen med de to partnere inviterer vi op til 3.000 studerende gratis til kampen i Betinia Ligaen mod HB Køge, og Faxe Kondi er værter for en gratis øl/vand i fanzonen inden kickoff.
Students’ Grandstand Party begynder i fanzonen kl. 16.30, hvor der er Meet’n’Greet med en lang række nordjyske virksomheder. Her kan man som studerende møde de nordjyske virksomheder i uformelle rammer og høre nærmere om mulighederne for studiejob, elevpladser, praktik og andre aktiviteter, der kan give dig den bedst mulige studietid.
Fra kl. 16.30 vil DJ Møgelmose også skabe en fantastisk stemning i fanzonen, hvor man desuden kan få udleveret en kampbillet samt en voucher til en grats øl/vand. For at kunne modtage kampbilletten og voucheren, skal man have tilmeldt sig, samt medbringe studiekort.
I fanzonen er der også masser af aktiviteter fra Faxe Kondi, så man kan hygge sig med sine medstuderende, ligesom det naturligvis også er muligt at købe mad og drikke.
Kl. 17.30 åbner dørene til Aalborg Portland Park, og kampen fløjtes i gang efter Som Ramt af Lynet kl. 19.00.
I pausen vil der være pausekonkurrence for nogle af deltagerne til Students’ Grandstand Party.