Holdfoto 2025/2026

24. september 2025 kl. 14:00 af Rasmus Estrup

Bagerste række: Kristoffer Lindgren Overgaard, Jesper Sudergaard, Alexander Håpnes, Adam Andersson, Markus Kaasa, Marcus Bonde, Andreas Maarup, Christian Tcacenco, Eugene Amankwah, Bo Zinck, Nichlas Ørbæk Knudsen, Pierre Gillo.

Midterste række: Simon Enevoldsen, Morten Skjoldager, Nóel Atli Arnórsson, Bertram Skovgaard, Benjamin Tiedemann, Nicklas Helenius, Mikkel Kallesøe, Cornelius Olsson, Elison Makolli, Oliver Ross, Steffen Højer, Poul Buus.

Forreste række: Marc Nielsen, Kelvin John, Valdemar Møller, Frederik Børsting, Bertil Grønkjær, Vincent Müller, Rody de Boer, Mads Bomholt, Andres Jasson, Kornelius Olsson, Amar Diagne.

Fraværende: Bjarne Pudel

Tags på denne nyhed

Tcacenco udtaget til U/19-landskampe for Moldova

24. september 2025 kl. 12:37 af Rasmus Estrup

Christian Tcacenco skal i landsholdsterminen i oktober en tur til Moldova. Den 18årige højreback er nemlig igen udtaget til Moldovas U/19-landshold, som skal spille to venskabskampe mod Bulgarien. 

Den første kamp spilles 11. oktober, og det andet opgør følger 14. oktober. Begge kampe spilles i Vadul Lui Voda i Moldova. 

Christian Tcacenco har indtil videre spillet fem U/19-landskampe for Moldova.

Tags på denne nyhed

Bertelsen udtaget til U/17 EM-kvalifikationskampe

24. september 2025 kl. 10:17 af Rasmus Estrup

Akademimålmand Villads Bertelsen, som fik sin officielle AaB-debut mod Marstal I.F. tidligere på måneden, er med i den danske U/17-landsholdstrup, som til oktober tager hul på EM-kvalifikationen. 

Her spiller danskerne tre EM-kvalifikationskampe i Spanien. Først gælder det Letland 8. oktober, så Andorra 11. oktober og endelige Spanien 14. oktober. 

Villads Bertelsen har indtil videre optrådt to gange på U/17-landsholdet, og han er i alt noteret for syv ungdomslandskampe. 

Tags på denne nyhed

Kom til Students’ Grandstand Party næste torsdag

23. september 2025 kl. 12:00 af Rasmus Estrup

For femte år i træk danner Aalborg Portland Park ramme om Students' Grandstand Party. Det sker torsdag 2. oktober, hvor vi sammen med Arbejdernes Landsbank og Faxe Kondi inviterer 3.000 studerende gratis ind til hjemmekampen mod HB Køge. Er du studerende, kan du tilmelde dig her. 

Students' Grandstand Party begynder kl. 16.30, hvor der er Meet N’ Greet med forskellige nordjyske virksomheder, så du som studerende kan møde de nordjyske virksomheder i uformelle rammer og høre nærmere om mulighederne for studiejobs, elevpladser, praktik og andre aktiviteter, der kan give dig den bedst mulige studietid.

Faxe Kondi giver desuden en gratis øl/vand i fanzonen, så man kan hygge sig med sine medstuderende inden kampen.

For English version click here.

Nærmere info om programmet følger senere, men få tilmeldt dig med det samme via linket ovenfor, da billetterne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Virksomheder, der ønsker at deltage i Meet 'N' Greet, kan læse mere her.

Faninfo: Lørdagskamp i Lyngby

23. september 2025 kl. 07:51 af Rasmus Estrup

Stadion: Lyngby Stadion
Kapacitet: 10.100 
Placering udebaneafsnit: J.Jensen-Tribunen (sydtribunen). Indgang PORT 1
Kampstart: 27. september kl. 15.30

Billetter
Billetter kan købes online på https://lbk.eventii.dk/

Priser:
- Voksen: 120 kr.  
- Pensionist: 90 kr.
- Studerende: 90 kr.
- Barn (under 14 år): 90 kr.

Der vil ved køb på stadion blive pålagt et gebyr på 30 kr. Dørene åbner minimum en time før kampstart.

Som udebanefan må man ikke udvise hverken synlig eller verbal sympati for det gæstende hold på neutrale afsnit. 

Mad & drikke
Udbud og priser på mad og drikkevarer er det samme som på hjemmeholdets afsnit på Lyngby Stadion. Der udbydes desuden et madalternativ til stadionplatten.

Handicap-forhold
Der er allokeret 3 kørestolspladser. Pladser kan ikke købes via billetsiden, da det er først-til-mølle.

Transport 
Fælles:   
AaB Support Club arrangerer bus til kampen for både medlemmer og ikke-medlemmer af foreningen. Tilmelding til turen er åben indtil onsdag 24. september kl. 22.00. Tilmelding kan findes lige her.

Kør selv:   
Adresse: Lundtoftevej 53A, 2800 Kgs. Lyngby.

Parkering 
Parkeringsmulighederne lige ved stadion er begrænsede. Tilskuere opfordres derfor til at benytte de omkringliggende veje – her er Sorgenfrigårdsvej, Nørregade, Toftebæksvej og Lundtoftevej gode alternativer.

Du kan få mere information om parkeringsforhold og adgangsveje til stadion via dette link.

Tifo og stemningsskabende remedier til udebaneafsnittet
På Lyngby Stadion ønskes en positiv fankultur. Dette gælder også for gæstende fans i udebaneafsnittet. Derfor har udeholdets fans rimelig vide rammer, når det kommer til fanmaterialer på udebaneafsnittet.

En liste over mulige materialer, som ikke behøver forhåndsgodkendelse er:

  • Små flag
  • Megasize (3×3 meter)
  • Trommer
  • Megafoner
  • Bannere – gruppebannere, tribune-bannere mv. i 1,5 meters højde
  • Creperuller
  • Konfetti
  • Derudover er ekstra remedier naturlige. Dette gælder strips, gaffatape, malertape, ekstra batterier mv.

Store bannere, rulleflag og større tifo-arrangementer kræver en ansøgning til Lyngby Boldklubs sikkerhedschef samt AaB’s SLO, men som udgangspunkt er klubben positive overfor tifo-ansøgninger.

AaB takker for den trofaste støtte til vores klub.

Tags på denne nyhed
'