Fem AaB’ere med landsholdsoptrædener i går

5. september 2025 kl. 07:56 af Rasmus Estrup

Fem AaB’ere noterede sig torsdag for ungdomslandskampe.

For det islandske U/21-landshold var Nóel Atli Arnórsson med fra start i den første kamp ved U/21 EM-kvalifikationen. 

Den 18-årige forsvarsspiller fik 84 minutters spilletid i hjemmekampen mod Færøerne, men trods islandsk overvægt i spil og chancer, vandt Færøerne 2-1.

Kampen i går var Nóel Atli Arnórssons anden U/21-landskamp og 18 ungdomslandskamp i alt for Island. Han får muligheden for at tilføje en ny U/21-landskamp på cv’et på mandag, hvor Island møder Estland i endnu en EM-kvalifikationskamp.

Tcacenco i U/19-sejr for Moldova
18-årige Christian Tcacenco spillede i går sin fjerde U/19-landskamp for Moldova, der i går mødte Albanien i en venskabskamp i Kosovo.

Den unge højreback spillede 75 minutter i Moldovas sejr på 1-0.

På lørdag får Christian Tcacenco mulighed for at spille sin femte U/19-landskamp, når Moldovas spiller endnu en venskabskamp i Kosovo – denne gang mod Kosovo.

Møller og Samson i remis mod Rumænien
Det danske U/19-landshold spillede ligeledes venskabskamp i går, da Skive Stadion dannede ramme om et 1-1-opgør mod Rumænien, der kom tidligt foran.

Valdemar Møller var med fra start og blev efter 65 minutter udskiftet. Ved samme lejlighed blev forsvarsspiller Mads Samson indskiftet. Målmand Bertil Grønkjær sad på bænken hele kampen.

Torsdagens kamp var Valdemar Møllers tiende ungdomslandskamp – den første for U/19-landsholdet. For Mads Samson var det tredje optræden i nationaldragten, men ligeledes også den første for U/19-landsholdet.

U/19-landsholdet spiller igen på søndag mod Norge på Viborg Stadion kl. 16.00.

Hvistendahl fik U/18-landsholdsdebut
U/18-landholdet vandt torsdag aften en målrig venskabskamp på udebane mod Sverige, der blev besejret med 4-3.

Johan Hvistendahl var med fra start i sin første U/18-landskamp, der også var hans 25 ungdomslandskamp i alt.

U/18-landsholdet spiller igen allerede i morgen, hvor danskerne møder Norge.

FCM er AaB’s modstander i Oddset Pokalens sekstendedelsfinaler

4. september 2025 kl. 21:20 af Brian Andersen

FC Midtjylland er efter syv spillerunder placeret på en andenplads i 3F Superligaen.

FC Midtjylland indtræder først nu i pokalturneringen, mens AaB’s vej til sekstendedelsfinalerne er gået via en 6-1 sejr mod Marstal I.F. og en 2-1 gevinst over Vendsyssel F.F.

Den samlede lodtrækning for Oddset Pokalens sekstendedelsfinaler ser sådan ud:

AaB-FC Midtjylland
AB/B.93-Brøndby I.F.
Brønshøj Boldklub-VSK Aarhus
BV Oksbøl-Viborg F.F.
HIK-Randers FC
Hillerød Fodbold-AGF
Holbæk B&I-Vejle Boldklub
Hvidovre I.F.-Sønderjyske
IF Lyseng-FC Roskilde
Kolding Boldklub-Silkeborg I.F.
Kolding I.F.-FC Nordsjælland
Lyngby Boldklub-FC København
Ringsted I.F.-Vejgaard Boldspilklub/Esbjerg fB
Sundby Boldklub-OB
Thisted FC-FC Fredericia
Aarhus Fremad-Hobro I.K.

Kampene afvikles som udgangspunkt 23., 24. og 25. september.

AaB har vundet pokalturneringen tre gange i henholdsvis 2014, 1970 og 1966 og derudover deltaget i yderligere ti finaler – senest i 2023.

Tags på denne nyhed

Kaasa: Godt at komme i gang

3. september 2025 kl. 14:56 af Rasmus Estrup

- Det var godt at komme i gang med træningen sammen med resten af holdet. Det er noget, jeg har ventet på de seneste dage.

Sådan lyder det fra Markus Kaasa, der i dag havde første træning med sine nye holdkammerater på træningsanlægget på Hornevej.

For de spillere, der fik godt med kampminutter i Marstal i går, bød dagens program på en let restitutionstræning på banen, mens de øvrige spillere – heriblandt de nye tilføjelser, Adam Andersson og Markus Kaasa – blev kørt godt igennem et fuldt træningspas.

- Vi er blevet taget godt imod, og det er skønt at møde ind på et fantastisk træningsanlæg. Her glæder jeg mig til at arbejde hårdt og udvikle mig hver eneste dag, siger Markus Kaasa.

De næste dage står programmet på selvtræning ud fra individuelle træningsprogrammer, inden holdtræningen genoptages på Hornevej på mandag, hvor også Benjamin Tiedemann støder til truppen.

- Nu skal jeg tilbage til Molde og pakke mine ting, og så glæder jeg mig til en god træningsuge og ikke mindst kampen mod Middelfart i næste weekend, siger 28-årige Markus Kaasa.

Kampen mod Middelfart Boldklub spilles søndag 14. september kl. 15.00 på Aalborg Portland Park, og billetter kan købes på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Makolli kåret til månedens AaB-spiller i august

3. september 2025 kl. 11:00 af Rasmus Estrup

Efter en tæt afstemning blandt vores fans er Elison Makolli blevet kåret til månedens AaB-spiller i august 2025. 

Elison Makolli har derfor vundet en præmie fra Faxe Kondi, men da den svenske forsvarsspiller lige nu er samlet med hjemlandets U/21-landshold, må han have præmien til gode, indtil han er tilbage på Hornevej.

Tags på denne nyhed

Billetsalget er i gang til AaB-HB Køge

3. september 2025 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Torsdag 2. oktober byder vi på en festlig aften på Aalborg Portland Park, når vi i samarbejde med Arbejdernes Landsbank og Faxe Kondi holder Students' Grandstand Party for alle studerende på videregående uddannelser i Nordjylland. 

Sammen med Arbejdernes Landsbank og Faxe Kondi inviterer vi således 3.000 studerende gratis til torsdagskampen mod HB Køge, så Aalborg Portland Park kommer til at tage sig fra sin bedste side. 

Det almindelige billetsalg til kampen er netop åbnet efter 48 timers førsteret til vores billetabonnenter, og du kan nu sikre dig en plads til kampen på www.billet.aabsport.dk. 

På www.billet.aabsport.dk kan du også få fingre i billetter til AaB-Middelfart Boldklub søndag 14. september kl. 15.00 og AaB-B.93 fredag 19. september kl. 19.00. Kampen mod HB Køge torsdag 2. oktober fløjtes i gang kl. 19.00. 

Læs mere om Students' Grandstand Party her. 

Tags på denne nyhed
'