AaB TV: Vinder af månedens mål i september
I et felt med 13 kandidater til månedens AaB-mål i september løb Kelvin Johns elegante 3-0-scoring mod Middelfart Boldklub med sejren efter en tæt afstemning.
Kelvin John stod bag vores bedste scoring i september, da han efter oplæg fra Valdemar Møller sparkede bolden helt op i fjerneste målhjørne og gjorde det til 3-0 mod Middelfart Boldklub.
Det har AaB’s fans i hvert fald vurderet efter en tæt afstemning med hele 13 kandidater.
Kelvin Johns scoring fik således 38 procent af stemmerne, og anden pladsen gik til Mads Bomholts’ 1-0-scoring mod B.93, der fik blot fem stemmer færre.
Tredjepladsen gik til Valdemar Møller, som med sin første officielle AaB-træffer gjorde det til 4-0 mod Middelfart Boldklub.
Tak til alle, der deltog i afstemningen – og tillykke til Jeanette, som vandt lodtrækningen om Nóel Atli Arnórssons kampbrugte og signerede andentrøje fra sidste sæson. Jeanette bliver kontaktet på mail af AaB.