Faninfo: Tag med til årets sidste kamp

24. november 2025 kl. 16:36 af Rasmus Estrup

Stadionnavn: Nordstern Arena Horsens
Udebaneafsnit: N1 på Nordtribunen
Kapacitet: 7.500

Billetter
Der kan købes billetter på https://ach.eventii.dk/
Voksen: 100 kr.
Pensionist: 80 kr.
Studerende: 80 kr.
Børn 3-15: 30 kr.

Gebyr for køb i billetlugen på stadion ved kampdage er 30 kr. pr. billet. 

Bemærk at der kan kun betales med Dankort eller MobilePay med tilknyttet Dankort. Mastercard, debetkort, og udenlandske kort modtages ikke. 

Udeholdets gæstende fans skal benytte indgang N1.

Dørene til Nordstern Arena Horsens åbner som udgangspunkt en time før kick-off.

Det er ikke tilladt at bære udeholdets merchandise andre steder end i udebaneafsnittet.

Kørestolsbrugere

Alle kørestolsbrugere skal benytte billet til kampen, og ledsager får adgang til kampen uden beregning. Hvis du vil bestille billet til en ledsager, så send en mail til billet@achorsens.dk

Kørestolsbrugere eller andre med særligt behov overværer kampen på Nordtribunen, der er langsiden på samme side som udebaneafsnittet.

Er du kørestolsbruger eller har et særligt behov og vil opleve kampen fra Nordtribunen, så send en mail til billet@achorsens.dk senest to dage før kampdagen. Derudover vil vi bestille en servicemedarbejder som kan hjælpe jer på stadion. 

Mad- og drikkevarer i udebaneafsnittet

Drikkevarer
Fadøl 0,4L - 40 kr.
Shots - 1 for 20 kr. / 6 for 100 kr.
Sodavand 0,4L - 30 kr.
Kildevand 0,5L - 25 kr.
Kaffe - 25 kr.
Kakao - 25 kr. 
En ølhank til flere øl - 10 kr.

Madvarer
Langemark (200g) m. brød - 55 kr.
Grillpølse m. brød - 30 kr.
Fransk hotdog - 30 kr.
Ekstra brød - 5 kr.
Sandwich - 50 kr.

Snacks
AC Horsens Chips - 25 kr.
Kim’s Chips - 20 kr.
Slikpose - 25 kr.
Chokoladebar - 20 kr.

Transport til og fra Horsens

Fælles:  
AaB Support Club arrangerer bustur til kampen. Tilmeld dig og læs mere her: https://aabsupportclub.mento.club/events

Derudover arrangerer Vesttribunen fælles togtur til Horsens. Du finder begivenheden her.

Vi opfordrer naturligvis alle vores fans til at støtte op om den fælles transport. Om det er med bus eller tog. Jo flere, jo bedre.

På egen hånd: 
Adresse: Langmarksvej 61, 8700 Horsens. 

Parkering:
Hvis du kører til Horsens i bil, så skal du benytte parkeringspladsen ved Kitron Group. Fra motorvejen skal du køre fra ved Horsens V-afkørslen og forsætte ad vejen mod Horsens - der er skiltning til Nordstern Arena Horsens.

Adressen til parkeringen finder du ved at følge skiltene til Forum Backstage.

Som gående gæst kan du gå rundt om Horsens Kampsportscenter, Langmarksvej 47, og direkte om til udebaneafsnittet. Se kortet nederst.

Offentlig transport:
Fra Horsens station kan man tage Bus 2 til Nordstern Arena Horsens. De kører ca. hver 30. minut. 

Alternativt kan man gå fra stationen til Nordstern Arena Horsens. Det tager ca. 30 minutter.

Mål i udebaneafsnit
Det primære udebaneafsnit er 19 meter bredt og 22 meter højt.

Ordensreglement

Klik her for at læse ordensreglementet.

AC Horsens' sikkerhedschef Søren Kjær kan kontaktes via sk@achorsens.dk. Alle ønsker og forespørgsler bedes sendes til AaB’s SLO.

Tags på denne nyhed

Würtz vender hjem til AaB

24. november 2025 kl. 09:30 af Brian Andersen

Netop funktionen som transitionstræner varetog Rasmus Würtz, da han for halvandet år siden valgte at stoppe i AaB, som han ellers – bortset fra en afstikker til FC København og Vejle Boldklub i perioden 2007-2009 – havde været en del af siden 2002.

Rasmus Würtz endte i sommeren 2019 en imponerende spillerkarriere, hvilket blandt andet inkluderede 12 A-landskampe og 52 U-landskampe for Danmark samt 487 officielle kampe for AaB, hvilket er næstflest i klubbens historie siden 1885.

Efterfølgende havde Rasmus Würtz i fem år forskellige trænerroller i AaB – det sidste halvandet år som transitions- og assistenttræner.

AaB’s sportschef John Møller udtaler:

- Allerførst skal der lyde en stor tak til Bo Zinck, som med enorm dedikation har udfyldt opgaverne som både assistenttræner og transitionstræner i de seneste fire måneder. Det har han gjort godt, og Bo kan nu have fuld fokus på assistenttrænerjobbet i AaB.

- Dernæst er det en stor glæde, at vi er lykkedes med at hente Rasmus Würtz hjem til AaB, som jo er en klub, han kender indgående. Han er en kulturbærer af rang og forstår klubbens identitet, påpeger John Møller.

- Som transitionstræner vil Rasmus både være en del af staben omkring førsteholdet og en del af AaB Akademiet, hvor han skal sikre og optimere især overgangen fra U/19 til seniorfodbold, herunder have fokus på alt fra spillerudvikling til koordinering med de respektive uddannelsesinstitutioner, fortæller John Møller.

- Udover sine meritter og erfaring som spiller og træner, så får vi i Rasmus en stærk karakter, der går op i mennesker og deres trivsel, hvilket i sagens natur også er et vigtigt parameter for os, og samlet er tilføjelsen af Rasmus Würtz en styrkelse af vores stab i almindelighed og af vores talentarbejde på AaB Akademiet i særdeleshed – sidstnævnte vedbliver en absolut hjørnesten i vores sportslige strategi, fastslår John Møller.

Efter halvandet års lærerigt ophold i efterskoleverdenen ser Rasmus Würtz frem til at vende hjem til AaB, hvor han i 2014 som anfører var med til at vinde The Double:

- Jeg er haft en fantastisk og værdifuld tid på Staby Efterskole, som jeg ikke ville have været foruden.

- Det har imidlertid stået mere og mere klart for mig, at jeg har savnet at være en del af AaB, og det har i den forbindelse været meget afgørende for mig i mine samtaler med AaB og i forhold til en beslutning, at jeg siden sommer har kunnet følge, at klubben igen bevæger sig i den rigtige retning, lyder det fra Rasmus Würtz.

- Der er ingen tvivl om, at AaB som klub efter nedrykningen er i gang med en genopbygningsfase, og det bliver fedt at være en del af dette i en spændende rolle, som jeg brænder for. Jeg ved, hvor højt man i klubben prioriterer akademiet og at få bragt spillere herfra igennem til førsteholdet, og det bliver fantastisk for mig igen at skulle møde ind på anlægget på Hornevej, slutter 42-årige Rasmus Würtz.

Udover at være transitionstræner i AaB fortsætter Rasmus Würtz i sin rolle som assistenttræner for det danske U/18-landshold, som han har været tilknyttet siden 1. august i år.

Tags på denne nyhed

U/19 deltager i de nordiske mesterskaber

24. november 2025 kl. 07:36 af Rasmus Estrup

Med en tredjeplads i sidste U/19 Ligasæson er AaB Akademiets U/19-mandskab kvalificeret til Scandinavia Academy Tournament U/19 i Marbella, som også kaldes de nordiske mesterskaber. 

Mesterskaberne har været afholdt siden 2015/2016 med deltagelse af otte hold på tværs af Danmark, Sverige og Norge for at matche talenter fra de tre skandinaviske nationer på højest mulige niveau. 

Vores U/19-hold er ved turneringen i pulje med BK Häcken, SK Brann og OB, mens den anden pulje består af Hammarby I.F., Stabæk Fotball, Odds BK og AGF. 

Akademiholdets første kamp spilles i aften kl. 18.30 mod BK Häcken, det andet opgør spilles onsdag kl. 16.00 mod OB, inden den sidste puljekamp følger lørdag kl. 14.00 mod SK Brann. 

Mandag 1. december venter en placeringskamp mod et hold fra den anden pulje. Kampene livestreames på https://youtube.com/live/9h4_R0i9zZI?feature=share.

Følgende U/19-spillere kommer til at deltage i turneringen:

Bertil Grønkjær, Marinus Bach Pedersen, Emil Klingenberg, Johan Hvistendahl, Christian Tcacenco, Gustav Rubæk, Mads Samson, Elias Christiansen, Sebastian Høj, Tobias Jørgensen, Helgi Hafsteinn Johannsson, Daryosh Popalzai, Benjamin Pihl Jørgensen, Amar Diagne, William Thomsen, Victor Fjeldgaard, Valdemar Rubæk, Bertram Skovgaard og Victor Holmstrøm. 

Tags på denne nyhed

Få tidlig adgang til Black Week i AaB Shoppen

23. november 2025 kl. 12:00 af Rasmus Estrup

Fra i morgen og frem til søndag 30. november kl. 23.59 holder AaB Shoppen Black Week, hvor du kan finde en masse besparelser og blandt andet spare op til 85 procent på officielt AaB-merchandise. 

Men skriver du dig op til AaB Shoppens nyhedsbrev, kan du tyvstarte Black Week allerede i aften. Skriv dig op til AaB Shoppens nyhedsmail her.

Tilbuddene gælder så længe lager haves. Og et udvalg af tilbuddene kan også findes i den fysiske butik i Gravensgade, der er i den kommende uge er åben mandag til fredag fra kl. 10.00 til 18.00 og lørdag fra kl. 10.00 til 16.00. Det er dog ikke alle Black Week-tilbuddene, der kan findes i den fysiske butik.

Tags på denne nyhed

Sejr i U/17 Ligaen og to point til U/19

23. november 2025 kl. 07:56 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: AaB-Esbjerg fB 1-1 (4-3 efs.)
U/19 Ligaholdet var tæt på at tage tre point, men måtte nøjes med to, da Esbjerg fB gæstede Hornevej i årets sidste U/19 Ligakamp.

I første halvleg tilspillede vores akademihold sig mange chancer, men føringsmålet lod vente på sig.

Seks minutter efter pausen kunne Helgi Hafsteinn Jóhannsson så bringe U/19-holdet foran 1-0 efter et gennembrud i venstresiden.

Trods flere gode muligheder efterfølgende blev det ikke til flere muligheder, men efter en times spil kunne akademiholdet dog glæde sig over at se Anders Noshe tilbage i kamp efter en skadespause på et år.

Mod slutningen fik Esbjerg fB overtaget, og i sidste minut udlignede gæsterne til 1-1. Dermed skulle pointene fordeles i en straffesparkskonkurrence. Her pillede Marinus Bach Pedersen tre af gæsternes forsøg, og da både Tobias Jørgensen, Christian Tcacenco og Mads Samson scorede, snuppede U/19 Ligaholdet to point.

Status efter 13 kampe er, at U/19 Ligaholdet ligger på 13. pladsen med 13 point efter 11 kampe.

I dag drager U/19 Ligaholdet til Marbella i Spanien, hvor holdet skal deltage i de nordiske mesterskaber, Scandinavian Academy Tournament.

U/17 Ligaen: AaB-Esbjerg fB 1-0
Akademiets U/17 Ligahold hentede tre point i lørdagens hjemmekamp mod Esbjerg fB.

Efter en god indledning med flere AaB-chancer headede Amar Hadzajlija vores akademihold foran med 1-0 i 21. minut, da han pandede Magnus Baks indlæg præcist i mål.

Efter scoringen kom Esbjerg fB længere frem på banen, men selvom gæsterne også i anden halvleg var mest på bolden, så sikrede en stærk arbejdsindsats, at 1-0-resultatet holdt kampen ud.

Dermed står vores U/17 Ligahold med 13 point efter 12 kampe, hvilket rækker til en foreløbig tiendeplads.

U/17 Ligaholdet har to kampe tilbage inden vinterpausen. Den næste spilles lørdag kl. 15.00 på udebane mod Vejle Boldklub.

U/15 Ligaen: AaB-Esbjerg fB 1-2
U/15 Ligaholdet led sæsonens andet nederlag i går, hvor der var lagt op til en topkamp på Hornevej mellem første- og andenpladsen.

Det var gæsterne fra Esbjerg fB, der først kom på måltavlen i begyndelsen af anden halvleg, men blot minuttet efter udlignede Nicklas Frank Andersen.

1-1-resultatet så længe ud til at holde kampen ud, men kort før tid scorede Esbjerg fB sejrsmålet til 2-1.

Resultatet betyder, at Esbjerg fB overhaler vores U/15-mandskab i tabellen, hvor vi nu er på andenpladsen med 26 point efter 12 kampe, mens Esbjerg fB, der ligeledes har 26 point, har spillet en kamp færre.

Årets sidste U/15 Ligakamp spilles på lørdag på udebane mod Vejle Boldklub.

Tags på denne nyhed
'