AaB TV: Aabybro I.F. er nomineret til Årets Partnerklub

18. november 2025 kl. 15:50 af Rasmus Estrup

Til årets sidste hjemmekamp på lørdag, hvor vi tager imod Kolding I.F. hylder vi alle vores partnerklubber til Partnerklubbernes Dag. I pausen skal vi også have kåret Årets Partnerklub i 2025 i samarbejde med Unisport.

De tre nominerede er Aabybro I.F., Aalborg Chang og Øster Han Herred.

I dette indslag kan du høre nærmere omAabybro I.F., der blandt andet har succes med deres ungtrænere og at fastholde spillere, hvilket blandt andet eksemplificeres ved, at klubben har tre 11-mands U/15-drengehold. 

Vinderen af Årets Partnerklub offentliggøres som sagt på lørdag, hvor vi også skal kåre Årets Frivillig i samarbejde med Arbejdernes Landsbank samt hylde Årets Holdkammerat i samarbejde med Aalborg Lufthavn.

Flere end 9.000 har billet til lørdagskampen mod Kolding I.F., der fløjtes op kl. 14.00. Aktiviteterne i fanzonen begynder allerede kl. 11.30.

Køb din billet til kampen på www.billet.aabsport.dk. 

Tags på denne nyhed

Restsalg af AaB x About Vintage – Limited 140 års jubilæumsur (Special Partner Edition)

18. november 2025 kl. 13:45 af Rasmus Estrup

Uret, der blev skabt i samarbejde med About Vintage, blev produceret i 140 nummererede eksemplarer, som hurtigt blev udsolgt, samt 140 nummererede eksemplarer i en Special Partner Edition, som vores samarbejdspartnere gennem 2025 har haft mulighed for at købe gennem særlige jubilæumspakker.

Det er et lille restlager af disse ure, som du nu kan købe ved at benytte følgende formular: https://www.aab-sport.dk/aab-x-about-vintage_1 

Via linket skriver du dig op og modtager en bekræftelsesmail, så du efterfølgende kan hente og betale for uret hos AaB Shoppen i Gravensgade 1, 9000 Aalborg i butikkens åbningstid.

I denne uge er der åbent torsdag (10-18), fredag (10-18) og lørdag (10-16) hos AaB Shoppen i Gravensgade.

Prisen er for AaB x About Vintage – Limited 140 års jubilæumsur (Special Partner Edition) er 2.499 kr.

Vi gør opmærksom på at urene sælges efter først-til-mølle-princippet. Bemærk at uret først er reserveret, når du har modtaget din bekræftelsesmail.

Info om uret
I samarbejde med det anerkendte danske urbrand About Vintage har vi præsenteret en hyldest til klubbens 140 år lange og stolte historie med et særligt jubilæumsur.

13. maj 2025 var det præcis 140 år siden, at AaB’s stiftende generalforsamling fandt sted på Hotel Royal i centrum af Aalborg.

I 140 år har AaB været med til at samle Nordjylland og Aalborg. Gennem opture, nedture, mesterskaber, europæiske kampagner, pokaltitler og alt det imellem har klub og fans stået skulder ved skulder. 

Fra Eksercerpladsen til Høje Bøge Stadion. Fra Hornevej til Old Trafford. Fra Nordtribunen til Vesttribunen. 

Sammen har vi skabt fællesskab, gode minder og oplevelser for livet, og det vil vi fortsætte med at gøre. Sammen for AaB. 

Urets krans bærer en mørkeblå farve, der er inspireret af AaB’s allertidligste fodbolduniform, mens de karakteristiske røde og hvide striber også er elegant implementeret i uret. 

To af viserne er formet som cricketbat i relation til klubbens oprindelse som en cricketklub. Klubbens logo, navn og oprindelsesår er også at finde i urskiven, mens der på bagsiden blandt andet er referencer til Aalborg Portland Park og Cimbrertyren. 

Jubilæumsuret leveres på en klassisk 5-lænke i rustfri stål med AaB-logo indgraveret på spændet, og derudover medfølger også en ekstra rem i brunt læder.

Tags på denne nyhed

Få to halstørklæder for kun 149 kr. i AaB Shoppen

17. november 2025 kl. 11:15 af Rasmus Estrup

Igen i år er der Halstørklædedag på Aalborg Portland Park til årets sidste hjemmekamp, der spilles på lørdag kl. 14.00 mod Kolding I.F.

Vi opfordrer alle tilskuere til at bære et AaB-halstørklæde til kampen og hæve det over hovedet, når vi i fællesskab synger med på ”Som Ramt af Lynet” umiddelbart inden kickoff.

I anledning af Halstørklædedag kan du i AaB Shoppen få to AaB-halstørklæder for en samlet pris på kun 149 kr.

Du finder tilbuddet lige nu på www.aabshoppen.dk/tilbehoer/klar-til-kamp/halstorklaeder og i AaB Shoppens fysiske butik i Gravensgade torsdag, fredag og lørdag, ligesom du naturligvis også kan købe halstørklæder til den gode pris i AaB Shoppen i fanzonen og foyeren på lørdag fra kl. 11.30.

Halstørklædetilbuddet gælder en lang række udvalgte halstørklæder i resten af november. Find halstørklæderne her.

Flere end 9.000 har billet til lørdagens kamp mod Kolding I.F., og du kan købe billetter til opgøret på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Hvistendahl startede inde i U/18-nederlag

17. november 2025 kl. 09:24 af Rasmus Estrup

Det danske U/18-landshold spillede søndag den anden af tre venskabskampe i denne landskampstermin, da danskerne tabte 4-1 til Polen i Spanien. 

AaB Akademiets Johan Hvistendahl var igen i startopstillingen for danskerne, og Danmark kom foran allerede i første minut, men inden pausen havde Polen bragt sig i front med 2-1. 

2-1 var også stillingen, da Johan Hvistendahl blev udskiftet i 65. minut, og mod slutningen scorede Polen yderligere to gange. 

U/18-landsholdet spiller en ny venskabskamp i morgen, hvor det gælder et opgør mod Tyskland. 

Tags på denne nyhed

U/15 fik et point mod OB

17. november 2025 kl. 08:16 af Rasmus Estrup

Mens U/19 Ligaen og U/17 Ligaen lå stille i den forgangne weekend på grund af landskampsterminen, tog vores U/15 Ligahold lørdag imod OB i en topkamp på Hornevej.

Kampen forløb uden scoringer, hvorefter pointene som sædvanlig skulle fordeles i en straffesparkskonkurrence.

Her viste gæsterne sig skarpest med fire scoringer på fire forsøg, mens det for AaB’erne blev til et enkelt mål på tre skud fra pletten.

Dermed fik vores U/15-drenge et enkelt point med fra kampen, mens OB, der ligger på tredjepladsen, tog to point med hjem til Fyn.

Vores U/15-mandskab ligger efter 11 kampe fortsat på førstepladsen i U/15 Ligaen med 26 point.

Tags på denne nyhed
'