
Fødselsdagstrøje udsolgt online – flere kommer til salg
AaB Shoppen præsenterede i går en særlig fødselsdagsudgave af klubtrøjen, som blev udsolgt online på få timer. Kl. 11.00 åbnes der for onlinesalg af yderligere 30 trøjer.
På søndag mod Silkeborg I.F. bærer vores spillere en særlig udgave af årets rød-hvide klubdragt fra Macron i anledning af klubbens 140-års fødselsdag.
Trøjen vil være prydet af særlige detaljer, der er med til at fejre AaB’s 140 år.
Der er lavet 140 eksemplarer af den særlige klubtrøje, som kommer til salg. 70 skulle sælges online, mens de resterende 70 skulle sælges på Aalborg Portland Park på søndag.
Men efterspørgslen på trøjen var stor, og efter få timer blev klubtrøjen udsolgt online.
Derfor bliver der kl. 11.00 i dag sat yderligere 30 trøjer til salg online, hvorfor der blot vil være 40 trøjer til salg i AaB Shoppens fysiske butikker på Aalborg Portland Park på søndag. Den særlige klubtrøje findes både i en kortærmet og langærmet udgave.
Find trøjen fra kl. 11.00 på https://www.aabshoppen.dk/nyheder.
Særlige fødselsdagstilbud i AaB Shoppen
I denne uge – både online og i de fysiske butikker på søndag – er der også særlige fødselsdagstilbud.
Her kan du blandt andet spare 25 procent på spillertøj eller finde gode priser på halstørklæder, bøllehatte og vores vintagefodbold. Find tilbuddene her.
I anledning af vores 140-års fødselsdag lancerede vi i tirsdag også en særlig kollektion i samarbejde med det internationale designbureau Societas. Find den særlige kollektion her.