
10.000 har billet til 140-års fødselsdagen
Flere end 10.000 har allerede nu købt billet til Aalborg Portland Park næste søndag, hvor vi markerer klubbens 140-års fødselsdag i sæsonens sidste hjemmekamp.
Der er blot én hjemmekamp tilbage i denne sæson, og den spilles søndag 18. maj kl. 14.00 mod Silkeborg I.F.
I ugen op til kampen fylder AaB 140 år, og det bliver markeret til opgøret mod Silkeborg I.F., hvor også klubbens første mesterhold vil blive hyldet, i anledning af at det er 30 år siden mesterskabet i 1995.
Flere end 10.000 har allerede billet til kampen, og der er i alt færre end 900 siddepladser tilbage fordelt på Complea Tribunen og 3F Tribunen. Alle pladser med begrænset udsyn er i forveje frigivet. A. Enggaard Tribunen er meget tæt på at være udsolgt til vores samarbejdspartnere, og derfor forventes der ikke at blive sat billetter til offentligt salg på A. Enggaard Tribunen til kampen.
Køb billet til sæsonens sidste hjemmekamp på www.billet.aabsport.dk.
Tilhængere af Silkeborg I.F. skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.
Frigiv din plads, hvis du er forhindret
Er du som sæsonkortholder forhindret i at komme til sæsonens sidste hjemmekamp, opfordrer vi til, at du sender billetten til en ven eller frigiver din billet, så vi kan få fyldt Aalborg Portland Park mest muligt.
For hver plads, der frigives og videresælges, donerer vi 18,85 kr. til fanskabende aktiviteter, der skal være med til at forbedre kampoplevelsen på Aalborg Portland Park.
Via den nye AaB-app kan billetten frigives på ca. ti sekunder. Se her, hvor nemt det er.
Via billet.aabsport.dk kan billetten frigives med følgende fremgangsmåde:
- Login på din konto på www.billet.aabsport.dk.
- Gå til Min Konto
- Vælg Funktioner, og tryk på Frigiv plads/Ændre plads...
- Her kan du se dit sæsonkort og flere muligheder:
- Frigiv min plads/ Konverter til billet etc.
- Vælg den mulighed, du ønsker.
- Godkend, at du vil frigive din plads eller konvertere dit sæsonkort til en billet.