Mød Theodor i AaB Shoppen på mandag
AaB Shoppens fysiske pop-up-butik i Gravensgade er åben til og med 23. december, og mandag 22. december kl. 14.30 kan du møde Theodor i AaB Shoppen.
Julen nærmer sig, men frem til og med 23. december kl. 19.00 er der åbent i AaB Shoppens fysiske butik i Gravensgade, så du kan nå at købe den perfekte AaB-julegave til en ægte AaB-fan.
På mandag kl. 14.30 kigger vores maskot, Theodor, også forbi AaB Shoppen, hvor han uddeler high-fives og krammere.
AaB Shoppen er også fuld af rigtig gode tilbud samt den helt særlige 140-års HERITAGE-kollektion, der udelukkende sælges i butikken i Gravensgade.
Åbningstiderne i AaB Shoppen frem mod jul er:
Lørdag 20. december: Kl. 10-16
Søndag 21. december: Kl. 10-16
Mandag 22. december: Kl. 10-19
Tirsdag 23. december: Kl. 10-19