
Students’ Grandstand Party 2025
AaB, Arbejdernes Landsbank og Faxe Kondi inviterer alle studerende på videregående uddannelser i Nordjylland gratis til Students’ Grandstand Party torsdag 2. oktober.
For femte år i træk kan studerende på videregående uddannelser i Nordjylland komme gratis til Students’ Grandstand Party på Aalborg Portland Park. Sammen med Arbejdernes Landsbank og Faxe Kondi inviterer vi således 3.000 studerende gratis til hjemmekampen mod HB Køge torsdag 2. oktober.
Fra kl. 16.30 vil der være Meet N’ Greet med nordjyske virksomheder, hvor de studerende i uformelle rammer kan møde nordjyske virksomheder og få indsigt i muligheder for studiejob, elevpladser, praktik og hvad Aalborg og Nordjylland ellers har at tilbyde, så de kan få mest muligt ud af deres tid som studerende i Nordjylland.
Ligeledes er Faxe Kondi værter for en øl/vand i fanzonen, så man kan hygge sig med sine medstuderende inden kampen, hvor der altså er gratis adgang for de første 3.000 tilmeldte.
Tilmelding foregår via dette link.
Nærmere info om programmet følger senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen og tilmeld dig via linket ovenfor. Billetterne fordeles efter først-til-møller-princippet.
Virksomheder, der ønsker at deltage i Meet 'N' Greet, kan læse mere her.