Flere sæder frigivet til AaB – Vendsyssel FF

8. marts 2024 kl. 15:30

Flere end 9.200 fans har købt billet til det nordjyske lokalopgør, hvor AaB hjemme på Aalborg Portland Park tager imod Vendsyssel FF.
NordicBet Ligakampen spilles på søndag kl. 15.00. Du kan gøre det samme, som flere end 9.200 andre, og købe din billet på www.billet.aabsport.dk. 

Fanzonen åbner kl. 12.30
Allerede fra kl. 12.30 vil der være aktiviteter i fanzonen. Her kan du prøve kræfter med en Goal Station og en Faxe Kondi Fan Can samt få ansigtsmaling i AaB-farver. 

Som altid er det i fanzonen også muligt at købe lækker mad fra grillen samt Bogø Sandwich, ligesom du kan købe vand, øl og slik i boderne. 

Dørene til Aalborg Portland Park åbner ligesom billethusene kl. 13.30. 

Du kan med fordel købe billetterne online på forhånd på www.billet.aabsport.dk, hvor du også kan købe et sæsonkortabonnement, så du er sikret en fast plads til alle forårets hjemmekampe. 

AaB og Arbejdernes Landsbank donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle NordicBet Ligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2024 går ubeskåret til De Frivillige på Aalborg Universitetshospital.

AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.

Al info om søndagens lokalbrag

7. marts 2024 kl. 16:30 af Mathias Rosendal

Kampinfo for AaB-Vendsyssel F.F.

Spillerunde: 21
Spilledato: Søndag 10. marts 2024
Kick-off: Kl. 15.00
Dørene åbner: Kl. 13.30
Fanzonen åbner: Kl. 12.30
Dommer: Jacob Stausgaard Kobberrød

8.900 har billet til opgøret
Flere end 8.900 fans har på forhånd sikret sig billet til lokalopgøret på Aalborg Portland Park mod Vendsyssel F.F., og du kan selv købe billetter på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 13.30 på lørdag.

Tilhængere af Vendsyssel F.F. skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen via www.billet.aabsport.dk. 
AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. 

Vis billet eller sæsonkort i AaB’s app - opdatering kræves
Ved indgangene kan man vise sin billet eller sit sæsonkort i AaB-appen. Det kræver, at man har opdateret AaB-appen til den seneste version.

Man kan også altid tilgå og vise sine billetter online på www.billet.aabsport.dk. 

Download AaB’s officielle app via App Store, hvor den findes under navnet “AaB Sport - AaB” eller Google Play under “AaB”. 

Fanzonen åbner kl. 12.30
Allerede fra kl. 12.30 vil der være aktiviteter i fanzonen. Her kan du prøve kræfter med en Goal Station og en Faxe Kondi Fan Can samt få ansigtsmaling i AaB-farver.

Som altid er det i fanzonen også muligt at købe lækker mad fra grillen samt Bogø Sandwich, ligesom du kan købe vand, øl og slik i boderne. 

Kør gratis med tog- og bus til kampen
Igen her i 2024 kan alle med en billet til kampen køre gratis med tog og busser fra Nordjyllands Trafikselskab på kampdage. Plusbussen kører lige til døren.

Man skal blot vise sin kampbillet eller sit digitale sæsonkort i bussen eller toget for at kunne køre grats med. Læs mere her.

OBS. Nordjyske Jernbaner informerer om at der ikke vil blive indsat ekstra togsæt i forbindelse med kampen, og opfordrer derfor til at togrejsende fans fordeler sig over flere afgange, når man skal til- og fra Aalborg Portland Park.

AaB Shoppen åbner kl. 12.30
Som altid kan du i AaB Shoppen inden kampen blive klædt helt rigtigt på til forårssæsonen. 

Både AaB Shoppen i foyeren og i fanzonen åbner kl. 12.30 på lørdag, og her kan du blandt andet købe spillertrøjer, halstørklæder og meget andet merchandise. 

Du kan også besøge AaB Shoppen online på www.aabshoppen.dk

Indløbsbørn fra Skibsby Højene I.F. og Vrå/Børglum I.F.
På søndag løber AaB's spillertrup ind på banen med spillere fra AaB’s partnerklubber Skibsby Højene I.F. og Vrå/Børglum I.F.

Pausekonkurrence for partnerklubber
Partnerklubberne fra Øland/Halvrimmen I.K. og Biersted I.F. deltager i pausekonkurrencen. Hver klub stiller med fem spillere, der fra straffesparksfeltet skal sigte mod midterlinjen.

Fællesskab for alle - tilbud til børn
AaB og Spar Nord Fonden er gået sammen om et børnefællesskab på kampdage: “Fællesskab for alle”.

“Fællesskab for alle” foregår i Theodors Familiezone på Complea Tribunen, hvor de tilmeldte børn kan sidde under opsyn af pædagoger og pædagogstuderende kampen igennem.

Inden kampen bliver børnene hentet på et mødested i AaB’s fanzone af pædagoger og pædagogstuderende, som til hver kamp vil sørge for, at de tilmeldte børn i folkeskolealderen følges tæt og får en god oplevelse både før, under og efter AaB’s 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park. 

Så hvis man er mellem otte og 14 år og ønsker at komme på Aalborg Portland Park, men måske mangler jævnaldrende at tage til fodbold med, eller hvis ens forældre er forhindret, så har man nu muligheden for at blive en del af “Fællesskab for alle”.  

For at blive en del af “Fællesskab for alle“ skal man sende en mail til mro@aab-as.dk og købe billet via det link, man modtager i forbindelse med bekræftelsen på, at man er blevet en del af “Fællesskab for alle”. Prisen for at blive en del af "Fællesskab for alle" er samme pris som en almindelig børnebillet til Theodors Familiezone. 

Adgang til boder og toilletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under lørdagskampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 13.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der ca. fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der ca. ti minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Grønkjær udtaget til Elite Round

7. marts 2024 kl. 12:10 af Brian Andersen

AaB-keeperen er blevet udtaget til en trup bestående af 21 navne, som i perioden 20. til 26. marts møder henholdsvis Tyrkiet, Serbien og værtsnationen Georgien.

Bertil Grønkjær fra AaB Akademiet er i forvejen noteret for 12 ungdomslandskampe, heraf syv for U/17-landsholdet.

Tags på denne nyhed

Flere end 8.500 har billet til AaB-Vendsyssel F.F.

5. marts 2024 kl. 20:30

Flere end 8.500 fans har købt billet til det nordjyske lokalopgør, hvor AaB hjemme på Aalborg Portland Park tager imod Vendsyssel F.F.
NordicBet Ligakampen spilles på søndag kl. 15.00. Du kan gøre det samme, som flere end 8.500 andre, og købe din billet på www.billet.aabsport.dk. 

Aktiviteterne i fanzonen begynder allerede kl. 12.30 på søndag, hvor der blandt andet vil være ansigtsmaling, Goal Station og en Faxe Kondi Fan Can.

Dørene til Aalborg Portland Park åbner ligesom billethusene kl. 13.30. 

Du kan med fordel købe billetterne online på forhånd på www.billet.aabsport.dk, hvor du også kan købe et sæsonkortabonnement, så du er sikret en fast plads til alle forårets hjemmekampe. 

AaB og Arbejdernes Landsbank donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle NordicBet Ligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2024 går ubeskåret til De Frivillige på Aalborg Universitetshospital.

Resultat i AaB ifølge forventningerne

5. marts 2024 kl. 17:30 af Brian Andersen

AaB har i 2023 realiseret et underskud før skat på 34,4 mio. kr. mod et underskud før skat på 15,8 mio. kr. i 2022. Resultatet svarer til de senest udmeldte forventninger i september 2023.

Indtægter fra samarbejds- og sponsoraftaler udgør 32 mio.kr. efter et fald på 4,1 mio.kr. i forhold til 2022, hvilket primært kan relateres til nedrykningen fra 3F Superligaen. 

I match-day indtægterne er der realiseret en stigning på 5,8 mio.kr. til 24,9 mio. kr. i 2023. Den positive udvikling skyldtes den fortsat stigende opbakning fra fansene samt indtægterne fra pokalfinalen i maj 2023.

I 2023 er der afholdt væsentlige omkostninger og foretaget ansættelser i den sportslige afdeling med henblik på at styrke AaB Akademiet og førsteholdet. Dette har været medvirkende til, at de samlede omkostninger inklusive personaleomkostninger er steget på trods af de igangsatte besparelser.

Personaleomkostninger er faldet med 1,8 mio. kr. til 66,9 mio.kr. i 2023. Faldet er mindre en forventet efter nedrykningen. 

Resultatet af transferaktiviteterne er faldet, fra et overskud på 17,0 mio. kr. i 2022 til et overskud på 5,2 mio. kr. i 2023.

Egenkapitalen udgør 56,0 mio. kr. pr. 31. december 2023 mod 61,8 mio. kr. pr. 31. december 2022. Der er i 2023 gennemført en kapitalforhøjelse med et nettoprovenu på 28,7 mio. kr.

AaB’s nytiltrådte administrerende direktør Michael Tuxen Boll udtaler:

- For AaB er dette naturligvis langt fra et tilfredsstillende resultat, men vi har sat gang i en positiv turnaround af forretningen og vores klub, hvilket er afgørende for at sikre, at AaB fremadrettet bliver en endnu større faktor inden for oplevelsesøkonomien. Konkret ønsker vi at udvikle AaB strategisk, så vi organisatorisk og kommercielt kan gro, og operationelt vil vi aktivt stræbe efter at erobre nyt terræn og derigennem vinde markedsandele for at flytte os i en positiv retning. Dette skal skabes gennem en tæt relation med blandt andre vores fans og det lokale og regionale erhvervsliv.

- I den sportslige sektor er vi allerede i gang med en videreudvikling, hvor AaB Akademiet er i centrum. Vi ønsker at skabe en bæredygtig forretning og klub, hvor det langsigtede mål er at skabe et 3F Superligahold, som kan være konkurrencedygtigt i toppen af dansk fodbold. Denne målsætning bygger på at udvikle lokale talenter fra AaB Akademiet til 3F Superligaen og til international fodbold, siger Michael Tuxen Boll.

AaB forventer et resultat for 2024 i niveauet minus 25 mio. kr. til minus 35 mio. kr. Heri er indregnet en forventet status som 3F Superligaklub fra sommeren 2024 og TV-indtægter og transferindtægter på et lavere niveau end realiseret de seneste år.

Tags på denne nyhed
'