Gratis øl/sodavand til sæsonkortholdere, DJ i fanzonen og autografskriving med Melker Widell og Anders Noshe. Find al praktisk info om fredagskampen mod FC Fredericia.
Kampinfo for AaB-FC Fredericia
Spillerunde: 30
Spilledato: Fredag 17. maj 2024
Kick-off: Kl. 19.00
Dørene åbner: Kl. 17.30
Fanzonen åbner: Kl. 16.30
Dommer: Michael Rasmussen
Flere end 9.000 har billet
Gør som flere end 9.000 andre og køb billetter til fredagskampen i NordicBet Ligaens oprykningsspil på Aalborg Portland Park mod FC Fredericia på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 17.30 i morgen.
Tilhængere af FC Fredericia skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen via www.billet.aabsport.dk. Det vil ikke være muligt at købe billetter til udebaneafsnittet i billethusene på kampdagen.
AaB gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.
Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen.
Vis billet eller sæsonkort i AaB’s app - opdatering kræves
Ved indgangene kan man vise sin billet eller sit sæsonkort i AaB-appen. Det kræver, at man har opdateret AaB-appen til den seneste version.
Man kan også altid tilgå og vise sine billetter online på www.billet.aabsport.dk.
Download AaB’s officielle app via App Store, hvor den findes under navnet “AaB Sport - AaB” eller Google Play under “AaB”.
Gratis øl/sodavand til alle sæsonkortholdere
Som tak for opbakningen gennem hele sæsonen giver vi i samarbejde med Royal Unibrew en gratis øl eller sodavand til alle sæsonkortholdere i fanzonen fra kl. 16.30 til 17.30.
Sæsonkortholdere vil i dag modtage en voucher på mail, som skal vises sammen med sæsonkortet for at få udleveret en øl eller sodavand.
Widell og Noshe gæster fanzonen
I fanzonen, der åbner kl. 16.30, vil også Melker Widell og Anders Noshe kigge forbi fra kl. 17.00 til ca. 17.30.
Her vil de to spillere i første omgang skænke øl og sodavand, inden de ca. kl. 17.15 går i gang med at skrive autografer.
DJ og Goal Station i fanzonen
Foruden et besøg af Melker Widell og Anders Noshe er fanzonen også fuld af andre aktiviteter fra kl. 16.30.
DJ Møgelmuse sørger for musik fra scenen, mens man blandt andet kan prøve kræfter med Goal Station.
Som altid kan du i fanzonen også købe lækker mad fra grillen og Bogø Sandwich, ligesom du kan købe vand, øl og slik i boderne.
Besøg AaB Fanshop inden kampstart
I AaB Fanshop både i fanzonen og foyeren kan du blive iklædt det rette AaB-tøj inden kampen.
I fanzonen åbner fanshoppen kl. 16.30, og i foyeren åbner fanshoppen kl. 17.00.
Udover spillertrøjer finder du blandt andet også halstørklæder og meget andet merchandise.
Veje spærret i Aalborg centrum fredag
Fredag aften er der Den Internationale Parade ved Aalborg Karneval. Derfor er flere veje i Aalborg spærret mellem kl. 17.00 og 21.00.
Paraden går fra John F. Kennedys Plads via Boulevarden og Nytorv ned til Honnørkajen.
For trafikken betyder det blandt andet, at Nyhavnsgade vil være spærret mellem Rendsburggade og Ved Stranden fra kl. 17.00 til 21.00.
Østerågade og Boulevarden er også spærret fra 17.00 til 21.00, mens sidevejene til Østerågade og Boulevarden vil være berørt i ca. 30 minutter i løbet af tidsrummet.
Kør gratis med tog- og bus til kampen
I 2024 kan alle med en billet til kampen køre gratis med tog og busser fra Nordjyllands Trafikselskab på kampdage.
Man skal blot vise sin kampbillet eller sit digitale sæsonkort i bussen eller toget for at kunne køre gratis med. Læs mere her.
Bemærk at Plusbussen er indstillet på fredag fra kl. 17.00 til 21.00 på grund af Den Internationale Parade ved Aalborg Karneval.
Fællesskab for alle - tilbud til børn
AaB og Spar Nord Fonden er gået sammen om et børnefællesskab på kampdage: “Fællesskab for alle”.
“Fællesskab for alle” foregår i Theodors Familiezone på Complea Tribunen, hvor de tilmeldte børn kan sidde under opsyn af pædagoger og pædagogstuderende kampen igennem.
Inden kampen bliver børnene hentet på et mødested i AaB’s fanzone af pædagoger og pædagogstuderende, som til hver kamp vil sørge for, at de tilmeldte børn i folkeskolealderen følges tæt og får en god oplevelse både før, under og efter AaB’s 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park.
Så hvis man er mellem otte og 14 år og ønsker at komme på Aalborg Portland Park, men måske mangler jævnaldrende at tage til fodbold med, eller hvis ens forældre er forhindret, så har man nu muligheden for at blive en del af “Fællesskab for alle”.
For at blive en del af “Fællesskab for alle“ skal man sende en mail til mro@aab-as.dk og købe billet via det link, man modtager i forbindelse med bekræftelsen på, at man er blevet en del af “Fællesskab for alle”. Prisen for at blive en del af "Fællesskab for alle" er samme pris som en almindelig børnebillet til Theodors Familiezone.
Adgang til boder og toilletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles.
Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.
Kontantløse boder åbner kl. 17.30
Boderne på Aalborg Portland Park åbner halvanden time før kampstart, hvor dørene også åbner.
På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park.
Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.
Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der ca. fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.
Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.
I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der ca. ti minutters gang til Aalborg Portland Park.
Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.
Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.
Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.