Martin Hansen Malerfirma er ny sølvpartner i AaB

18. december 2024 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

Martin Hansen Malerfirma, der har base i Nørresundby, var i sommer med til at renovere vores nye lounges på Aalborg Portland Park, og gennem en ny aftale bliver Martin Hansen Malerfirma sølvpartner i AaB. 

Med det nye sølvpartnerskab får Martin Hansen Malerfirma blandt andet eksponering på vores store LED-bander og loungeoplevelser til vores hjemmekampe på Aalborg Portland Park. Derudover vil Martin Hansen Malerfirma også være en del af AaB Netværket. 

- AaB er et flagskib i Aalborg og Nordjylland, som vi meget gerne vil bakke op om, og derfor glæder det os, at vi nu kan indgå i et mere omfattende samarbejde end hidtil, siger Martin Hansen.

AaB’s administrerende direktør, Michael Tuxen Boll, supplerer:

- Det glæder os meget, når gode nuværende partnere ønsker at øge engagementet i klubben og indgå i et større og tættere samarbejde med os, og vi ser frem til at tage partnerskabet med Martin Hansen Malerfirma til næste niveau. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i december

18. december 2024 kl. 07:40 af Rasmus Estrup

Vi skal have kåret månedens mål i december, og de tre kandidater er: 

1: Mathias Jørgensen, Silkeborg I.F.-AaB 0-1, 8. december
2: Lars Kramer, Silkeborg I.F.-AaB 2-2, 8. december
3: Mathias Jørgensen, AaB-Silkeborg I.F. 1-0, 16. december

Se målene og stem på din favorit her. 

Alle der afgiver en stemme er med i lodtrækningen om Sebastian Otoas kampbrugte håndsrækningstrøje fra forrige sæson. 

Afstemningen løber indtil i morgen, torsdag 19. december kl. 8.00, hvorefter vinderen offentliggøres. Vinderen af spillertrøjen kontaktes over mail af AaB. 

Tags på denne nyhed

Forårets fem første runder på plads

17. december 2024 kl. 13:40 af Brian Andersen

Alle AaB’s afsluttende opgør i 3F Superligaens grundspil er søndagskampe. Således ser det opdateret kampprogram ud som følger:

3F Superligaen, 18. spillerunde – Søndag 16. februar kl. 14.00 – AaB-FC Nordsjælland

19. runde – Søndag 23. februar kl. 14.00 – AGF-AaB

20. runde – Søndag 2. marts kl. 18.00 – AaB-FC København

21. runde – Søndag 9. marts kl. 14.00 – AaB-FC Midtjylland

22. runde – Søndag 16. marts kl. 17.00 – Sønderjyske-AaB

23. runde – 28., 29., 30. eller 31 marts

24. runde – 4., 5., 6. eller 7. april

25. runde – 11., 12., 13. eller 14. april

26. runde – 16., 17. eller 18. april

27. runde – 20., 21. eller 22. april

28. runde – 25., 26., 27., eller 28. april

29. runde – 2., 3., 4. eller 5. maj

30. runde – 9., 10., 11. eller 12. maj

31. runde – 16., 17., 18. eller 19. maj

32. runde – 23., 24., 25. eller 26. maj

De seks bedst placerede klubber i 3F Superligaen går efter 22 spillerunder i Mesterskabsslutspillet, mens de seks efterfølgende hold spiller om europæisk kvalifikation og om at undgå de to nedrykningspladser.

Køb sæsonkortabonnement til AaB’s hjemmekampe her.

Tags på denne nyhed

Kundeservice holder julelukket fra 19. december

17. december 2024 kl. 12:05 af Rasmus Estrup

Torsdag er årets sidste åbningsdag for AaB's kundeservice på kontoret på Hornevej, der går på juleferie torsdag 19. december kl. 12.00 til tirsdag 7. januar.

På telefon 96 35 59 00 er kundeservice åben i eftermiddag fra kl. 13.00 til 16.00, hvorefter kundeservice holder julelukket indtil tirsdag 7. januar kl. 13.00.

Mails til billet@aab-as.dk vil blive besvaret indtil kl. 12.00, og igen fra tirsdag 7. januar.

AaB Shoppens kundeservice på telefon 96 35 59 00 og support@aabshoppen.dk holder julelukket fra 20. december til 6. januar.

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-Silkeborg I.F. 1-2

17. december 2024 kl. 06:35 af Rasmus Estrup

Årets sidste kamp endte desværre med et nederlag, da det i returopgøret af Oddset Pokalens kvartfinale mod Silkeborg I.F. blev til et nederlag på 2-1 efter 2-2 i den første kamp i Silkeborg. 

Hjemme på Aalborg Portland Park bragte Mathias Jørgensen ellers de flere end 7.000 tilskuere i glædesrus allerede efter et halvt minut, da han udnyttede Mads Bomholts flotte assist og gjorde det til 1-0. 

I løbet af den første halve time fik Melker Widell flere gange testet Nicolai Larsen, ligesom der også var en dobbeltchance til Mathias Jørgensen og Melker Widell som blev misbrugt. 

I stedet kunne den tidligere AaB'er, Younes Bakiz, gøre det til pausestillingen 1-1, da han eksekverede et straffespark begået mod ham selv. 

Efter pausen havde Oliver Ross blandt andet en god mulighed, der blev blokeret, inden Younes Bakiz på en omstilling sparkede bolden i nettet til 2-1 via indersiden af stolpen. 

Mod slutningen kom Oliver Ross til en farlig flugter, Melker Widell havde et giftigt hovedstød, som Nicolai Larsen reddede, og Mylian Jimenez sparkede et frispark på ydersiden af stolpen. 

I modsatte ende reddede Vincent Müller en friløber til Younes Bakiz, inden vi i tillægstiden flere gange nærmede os målet - og Oumar Diakhité fik bolden i nettet efter et hjørnespark - desværre efter dommerens fløjte havde afblæst hjørnesparket kort forinden. 

Dermed sluttede året med et nederlag og et exit i Oddset Pokalens kvartfinaler. 

Tags på denne nyhed
'