Forårets fem første runder på plads

17. december 2024 kl. 13:40 af Brian Andersen

Alle AaB’s afsluttende opgør i 3F Superligaens grundspil er søndagskampe. Således ser det opdateret kampprogram ud som følger:

3F Superligaen, 18. spillerunde – Søndag 16. februar kl. 14.00 – AaB-FC Nordsjælland

19. runde – Søndag 23. februar kl. 14.00 – AGF-AaB

20. runde – Søndag 2. marts kl. 18.00 – AaB-FC København

21. runde – Søndag 9. marts kl. 14.00 – AaB-FC Midtjylland

22. runde – Søndag 16. marts kl. 17.00 – Sønderjyske-AaB

23. runde – 28., 29., 30. eller 31 marts

24. runde – 4., 5., 6. eller 7. april

25. runde – 11., 12., 13. eller 14. april

26. runde – 16., 17. eller 18. april

27. runde – 20., 21. eller 22. april

28. runde – 25., 26., 27., eller 28. april

29. runde – 2., 3., 4. eller 5. maj

30. runde – 9., 10., 11. eller 12. maj

31. runde – 16., 17., 18. eller 19. maj

32. runde – 23., 24., 25. eller 26. maj

De seks bedst placerede klubber i 3F Superligaen går efter 22 spillerunder i Mesterskabsslutspillet, mens de seks efterfølgende hold spiller om europæisk kvalifikation og om at undgå de to nedrykningspladser.

Køb sæsonkortabonnement til AaB’s hjemmekampe her.

Tags på denne nyhed

Kundeservice holder julelukket fra 19. december

17. december 2024 kl. 12:05 af Rasmus Estrup

Torsdag er årets sidste åbningsdag for AaB's kundeservice på kontoret på Hornevej, der går på juleferie torsdag 19. december kl. 12.00 til tirsdag 7. januar.

På telefon 96 35 59 00 er kundeservice åben i eftermiddag fra kl. 13.00 til 16.00, hvorefter kundeservice holder julelukket indtil tirsdag 7. januar kl. 13.00.

Mails til billet@aab-as.dk vil blive besvaret indtil kl. 12.00, og igen fra tirsdag 7. januar.

AaB Shoppens kundeservice på telefon 96 35 59 00 og support@aabshoppen.dk holder julelukket fra 20. december til 6. januar.

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-Silkeborg I.F. 1-2

17. december 2024 kl. 06:35 af Rasmus Estrup

Årets sidste kamp endte desværre med et nederlag, da det i returopgøret af Oddset Pokalens kvartfinale mod Silkeborg I.F. blev til et nederlag på 2-1 efter 2-2 i den første kamp i Silkeborg. 

Hjemme på Aalborg Portland Park bragte Mathias Jørgensen ellers de flere end 7.000 tilskuere i glædesrus allerede efter et halvt minut, da han udnyttede Mads Bomholts flotte assist og gjorde det til 1-0. 

I løbet af den første halve time fik Melker Widell flere gange testet Nicolai Larsen, ligesom der også var en dobbeltchance til Mathias Jørgensen og Melker Widell som blev misbrugt. 

I stedet kunne den tidligere AaB'er, Younes Bakiz, gøre det til pausestillingen 1-1, da han eksekverede et straffespark begået mod ham selv. 

Efter pausen havde Oliver Ross blandt andet en god mulighed, der blev blokeret, inden Younes Bakiz på en omstilling sparkede bolden i nettet til 2-1 via indersiden af stolpen. 

Mod slutningen kom Oliver Ross til en farlig flugter, Melker Widell havde et giftigt hovedstød, som Nicolai Larsen reddede, og Mylian Jimenez sparkede et frispark på ydersiden af stolpen. 

I modsatte ende reddede Vincent Müller en friløber til Younes Bakiz, inden vi i tillægstiden flere gange nærmede os målet - og Oumar Diakhité fik bolden i nettet efter et hjørnespark - desværre efter dommerens fløjte havde afblæst hjørnesparket kort forinden. 

Dermed sluttede året med et nederlag og et exit i Oddset Pokalens kvartfinaler. 

Tags på denne nyhed

Kvartfinalen blev endestation

16. december 2024 kl. 20:55 af Rasmus Estrup

Årets sidste kamp på Aalborg Portland Park foran flere end 7.000 tilskuere blev desværre ikke den afslutning på året, som man kunne have håbet på, da Silkeborg I.F. med en udesejr på 2-1 spillede sig semifinalen i Oddset Pokalen med en samlet sejr på 4-3. 

Blot et halvt minut inde i opgøret gav Mathias Jørgensen os eller den bedst tænkelige start på kampen. Anføreren blev spillet i dybden af en perfekt pasning fra Mads Bomholt, og helt alene over for Nicolai Larsen sparkede Mathias Jørgensen sikkert sit 24. mål i 2024 i nettet til 1-0.

Efter et blokeret forsøg fra Mylian Jimenez fik gæsterne deres første mulighed i niende minut, da et kantfrispark sad i panden på Pedro Ganchas, men forsvarsspilleren headede over Vincent Müllers mål fra kanten af det lille felt. 

Mens Vesttribunen viste sin fulde opbakning til holdet, havde vi kontrol på grønsværen, og i 18. minut tog Oliver Ross chancen udefra, men hans hug susede op til de højlydte fans på tribunen. Midt i første halvleg tog Melker Widell også sigte fra distancen efter flere gode træk af svenskeren, men afslutningen sad lige på den tidligere AaB-keeper. 

Gæsternes Pontus Rödin nåede at sparke et langskud langt forbi, inden vi fik en stor dobbeltchance i 26. minut. Først headede Mathias Jørgensen et godt indlæg direkte ind i en Silkeborg-spiller, hvorefter kuglen faldt ud til Melker Widell midt i feltet, men vores nummer otte bankede upræcist læderet forbi. 

Melker Widell fortsatte dog med at komme i scene, og efter to elegante driblinger tvang han Nicolai Larsen ud i en stor redning i 30. minut. På det efterfølgende hjørne tilkæmpede Oliver Ross sig en andenbold, men den unge angriber overplacerede sit forsøg. 

Herefter lykkedes gæsterne med at få flere sekvenser på bolden, og efter en Silkeborg-omstilling i 37. minut blev Younes Bakiz nedlagt i feltet af Lars Kramer og tilkendt et straffespark. Den tidligere AaB'er tog sig selv af forsøget fra pletten, som han sparkede fladt, midt i målet, mens Vincent Müller gik til højre for sig selv. Dermed lød stillingen på 1-1. 

1-1 blev også pauseresultatet, da Jubril Adedejis forsøg i tillægstiden gik over tværribben, og til anden halvlegs start kom Sebastian Otoa på banen i stedet for Andreas Bruus. 

Efter flere gode AaB-takter i indledningen af anden halvleg stod Kasper Jørgensen for halvlegens første afslutning, da han efter et hjørnespark bragede bolden ud af Aalborg Portland Park. 

Otte minutter inde i anden halvleg diskede Vincent Müller op med en redning på et skud fra Mads Larsen, og minuttet senere var det Oliver Ross, som var i afslutterens rolle, mens hans afslutning efter et godt forarbejde fra Melker Widell og Kasper Jørgensen blev blokeret tæt under mål. 

I 57. minut formåede gæsterne at bringe sig foran med 2-1, og for anden gang i kampen var det med Younes Bakiz som målscorer. Vores tidligere spiller trak ind omkring kanten af feltet og styrede læderet i nettet via indersiden af fjerneste opstander. 

En håndfuld minutter senere sparkede Kasper Jørgensen et frispark langt over mål, og efter flere gode detaljer fra Melker Widell fik vi 18 minutter inde i anden halvleg et hjørnespark, der endte ud i en flugter fra kanten af feltet fra Oliver Ross, der desværre ramte lige forbi. Kort efter fulgte indskiftninger af Andres Jasson og Marc Nielsen i stedet for Jubril Adedeji og Bjarne Pudel. 

Efter 72 minutter kom Nicolai Larsen i vejen for et godt hovedstød fra Melker Widell, og i 77. minut var Mylian Jimenez så tæt på en udligning, da han sparkede et direkte frispark på ydersiden af stolpen. 

Indskiftede Andres Jasson forsøgte sig også, men hans hårde afslutning i Silkeborg-feltet blev blokeret i 79. minut. Dernæst blev Kasper Davidsen og Oumar Diakhité skiftet ind i stedet for Mylian Jimenez og Lars Kramer. 

Sebastian Otoa headede straks efter et kantfrispark forbi, inden Younes Bakiz fem minutter før tid fik en friløber i modsatte ende. Med Kasper Jørgensen jagtende bagfra sparkede Younes Bakiz sin flade afslutning ind i en stærk fodparade fra Vincent Müller. 

De døende minutter bød på masser af fight og dueller, men to minutter inde i tillægstiden fik Mads Bomholt en flugter blokeret til hjørne. Dette endte med en afslutning fra Sebastian Otoa, der gav et nyt hjørnespark. 

Også dette hjørnespark blev farligt, da bolden dansede en meter fra stregen, inden Silkeborg I.F. fik clearet læderet. Dermed endte kvartfinalen med et nederlag på 2-1 og således et samlet nederlag på 4-3. 

Staben og truppen går nu på juleferie, og træningsstart er 9. januar på Hornevej. Første 3F Superligakamp i 2025 spilles enten 14., 15., 16. eller 17. februar på hjemmebane mod FC Nordsjælland. 

Matchfacts - Oddset Pokalen, kvartfinale, 2. opgør

AaB-Silkeborg I.F. 1-2 (1-1) - samlet resultat: 3-4
1. min 1-0 Mathias Jørgensen, 38. min 1-1 Younes Bakiz (str.), 57. min 1-2 Younes Bakiz
Advarsler AaB: Bjarne Pudel (24), Jubril Adedeji (65), Vincent Müller (86), Oliver Ross (87)
Advarsler Silkeborg I.F.: Callum McCowatt (78), Younes Bakiz (86), Nicolai Larsen (90), Pelle Mattsson (90)
7.026 tilskuere på Aalborg Portland Park

AaB (4-3-3): Vincent Müller, Kasper Jørgensen, Lars Kramer (82: Oumar Diakhité), Bjarne Pudel (66: Marc Nielsen), Andreas Bruus (46: Sebastian Otoa), Mads Bomholt, Mylian Jimenez (82: Kasper Davidsen), Melker Widell, Jubril Adedeji (66: Andres Jasson), Oliver Ross, Mathias Jørgensen. 

Silkeborg I.F. (4-3-3): Nicolai Larsen, Jens Martin Gammelby, Pontus Rödin, Pedro Ganchas, Andreas Poulsen, Mads Larsen (60: Mads Freundlich), Pelle Mattsson, Jeppe Andersen (79: Oskar Boesen), Callum McCowatt (60: Ramazan Orazov), Alexander Simmelhack (79: Frederik Carlsen), Younes Bakiz. 

Dommer: Sandi Putros

Tags på denne nyhed

Anføreren før den afgørende kvartfinale

15. december 2024 kl. 10:19 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 19.00 fløjtes der for sidste gang i år op til et opgør på Aalborg Portland Park, og vi slutter af med et spændende returopgør i Oddset Pokalens kvartfinaler mod Silkeborg I.F. 

Første duel sluttede 2-2 på Jysk Park, og dermed er alt åbent inden den afgørende duel mandag aften. 

Anfører Mathias Jørgensen, der i 2024 indtil videre har spillet 35 kampe og scoret 23 mål for os, sætter i dette interview ord på årets sidste kamp. 

Gør som flere end 8.500 andre og køb billetter til opgøret på www.billet.aabsport.dk. 

Al praktisk info om kampen kan læses her. 

'