Hiljemark før lokalopgøret i Hjørring
Cheftræner Oscar Hiljemark kigger frem mod dagens duel mod Vendsyssel F.F., som flere end 1.300 AaB-fans har billet til. Der er færre end 100 pladser tilbage i udebaneafsnittet.
I dag kl. 15.00 møder vi Vendsyssel F.F. på udebane i 24. spillerunde i NordicBet Ligaen. Efter lørdagens kampe indtager vi førstepladsen i NordicBet Ligaen med 54 point, mens Vendsyssel F.F. ligger på femtepladsen med 36 point.
I dette interview med cheftræner Oscar Hiljemark sætter han blandt andet ord på vores seneste møde mod Vendsyssel F.F., der blev vundet med 4-3, hjemmeholdets kvaliteter og fansenes opbakning til dagens kamp.
Flere end 1.300 AaB-fans har billet til kampen, og der er således færre end 100 pladser tilbage til udebaneafsnittet. Du kan finde al praktisk information her.
Kampen fløjtes i gang kl. 15.00, og opgøret kan følges på Viaplay.