Billetabonnenter kan hente billet til AaB-B.93

29. september 2023 kl. 12:00 af Rasmus Estrup

Billetabonnenter har nu mulighed for at hente billet til AaB's næste hjemmekamp mod B.93 søndag 22. oktober kl. 15.00. Det gøres på www.billet.aabsport.dk. 

Her har billetabonnenter frem til søndag kl. 12.00 førsteret på billetter til kampen. Ved middagstid på søndag åbner billetsalget for alle. 

Sådan henter du billet med et billetabonnement:

  1. Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk
  2. Vælg AaB-B.93.
  3. Vælg det/de tribuneafsnit, som dit billetabonnement er gældende til.
  4. Vælg din plads.
  5. Tryk på Tilføj en rabat.
  6. Tryk på abonnementet.
  7. Afslut transaktionen.

Køb et billetabonnement
Billetabonnementet er til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får adgang til at trække din billet 48 timer før, det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Priserne på billetabonnementet kan ses neden for, og er et billigere alternativ til sæsonkortabonnementet. Bliv billetabonnent på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Hiljemark og Højholt om aftenens kamp

29. september 2023 kl. 07:47 af Rasmus Estrup

Udebaneafsnittet er udsolgt, når AaB i aften gæster Vendsyssel F.F. på Nord Energi Arena i Hjørring i NordicBet Ligaen. 

Inden kampen kan du i dette interview høre fra cheftræner Oscar Hiljemark og midtbanespiller Malthe Højholt, der er opvokset i Hjørring og som barn spillede i Hjørring I.F., inden han som U/13-spiller skiftede til AaB. 

Kampstart i aften er kl. 19.00, og har du ikke fået billet til udebaneafsnittet kan kampen følges på TV3 Sport og Viaplay med optakt fra kl. 18.30. 

AaB TV: Seneste udesejr over Vendsyssel F.F.

28. september 2023 kl. 11:20 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 19.00 spiller AaB på udebane mod Vendsyssel F.F. i 11. runde af NordicBet Ligaen. 

AaB er ubesejret i de første ti runder og indtager førstepladsen med 24 point, mens Vendsyssel F.F. ligger på syvendepladsen med 14 point. 

Udebaneafsnittet er udsolgt til i morgen, men har du allerede fået billet, kan du finde praktisk info om kampen her. 

Har du ikke fået billet, kan du se opgøret på TV3 Sport og Viaplay med optakt fra kl. 18.30. 

Inden fredagskampen i Hjørring kan du i øverste video gense Kasper Risgårds sejrsmål fra AaB's 1-0-udesejr over Vendsyssel F.F. i august 2018. 

Tags på denne nyhed

AaB bærer andendragten på fredag

28. september 2023 kl. 07:43 af Rasmus Estrup

Hver gang det kan lade sig gøre, stiller AaB op i den rød-hvide klubdragt, men det er ikke en mulighed fredag aften, når AaB gæster Vendsyssel F.F., der spiller i hvidt. 

Derfor vil AaB for anden gang i denne sæson være iført den mørkeblå andendragt fra Macron. 

Ligesom klubdragten og håndsrækningsdragten er også andendragten en del af "Som Ramt af Lynet"-kollektionen, der hylder fan- og stadionsangen, som AaB's fans siden 2019 har sunget før hver hjemmekamp på Aalborg Portland Park.

På andendragten indgår rød-hvide lyn på bryst, ærmer og shorts, hvilket er en reference til netop førnævnte fan- og stadionsang.

Andendragten er skabt i det miljøvenlige, lette og åndbare Eco-Softlock-materiale, der er produceret af 100% genanvendt plastic. Eco-Softlock er certificeret af Global Recycled Standard, den vigtigste internationale standard for bæredygtig produktion af tøj og tekstiler.

Alle AaB's spillertrøjer er skabt i et tæt samarbejde mellem AaB og Macron. Spillertøjet er designet og produceret ved Macrons hovedkontor i Bologna og er i samme høje kvalitet som sædvanlig.  

Køb AaB's klubdragt, andendragt og håndsrækningstrøje på www.aabshoppen.dk. 

Tags på denne nyhed

Grønkjær udtaget til EM-kvalifikationskampe

27. september 2023 kl. 20:19 af Rasmus Estrup

Det danske U/17-landshold tager hul på første del af EM-kvalifikationen i oktober, hvor Danmark spiller tre kampe i byen Kutaisi i Georgien. 

Med i truppen er AaB Akademiets målmand Bertil Grønkjær, der vogter buret for AaB's U/17 Ligahold. 

Danmark spiller den første kamp 11. oktober mod Litauen. Dernæst følger en kamp mod Georgien 14. oktober, inden den tredje og sidste puljekamp spilles 17. oktober mod Østrig. 

Bertil Grønkjær har indtil videre spillet ni ungdomslandskampe for Danmark. Fire af disse har været for U/17-landsholdet. 

Tags på denne nyhed
'