![](/media/22843/380421611_773028978161774_2994631545687912287_n.jpeg?center=0.2608695652173913,0.2541436464088398&mode=crop&width=1200&height=500&rnd=133394965150000000)
Akademispillere fik debut på U/16-landsholdet
Malthe Egebæk Mortensen og Johan Hvistendahl fra AaB Akademiet debuterede i går for det danske U/16-landshold, der tabte 2-1 til Tyrkiet.
I går var der ungdomslandsholdsdebut til to spillere fra AaB Akademiet, da både Malthe Egebæk Mortensen (nr. 13) og Johan Hvistendahl (nr. 23) startede inde i U/16-landsholdets første kamp ved en miniturnering i Belgien.
Modstanderen var Tyrkiet, som bragte sig i front i det 12. minut, men senere i første halvleg udlignede danskerne til 1-1.
To minutter efter pausen gjorde Tyrkiet det til 2-1, og et kvarter før tid blev de to AaB-talenter udskiftet samtidig. Opgøret sluttede med et nederlag på 2-1.
Malthe Egebæk Mortensen og Johan Hvistendahl har mulighed for at spille deres anden U/16-landskamp allerede tirsdag, hvor Danmark møder Portugal. Den tredje og sidste kamp ved miniturneringen i Belgien spilles på torsdag.