Billetsalg åbent til AaB-Lyngby Boldklub

30. marts 2023 kl. 07:55 af Rasmus Estrup

Søndag 30. april kl. 14.00 tager AaB imod Lyngby Boldklub i 3F Superligaens vigtige kvalifikationsspil, og med en måned til kampen er der nu åbnet for billetsalget. Køb billetter her.

www.billet.aabsport.dk kan du også købe billetter til første hjemmekamp i Kvalifikationsspillet 2. påskedag 10. april kl. 14.00 mod OB. 

Du kan som altid på www.billet.aabsport.dk sikre dig en fast plads til alle forårets afgørende kampe med et sæsonkortabonnement ligesom flere end 4.300 andre AaB-fans.

Prisen for sæsonkort starter fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn. For et nytegnet abonnement er der seks måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned plus en måned.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Interview med Thomas Hitzlsperger

29. marts 2023 kl. 14:15 af Rasmus Estrup

Som udmeldt i sidste uge bliver tyske SSE22 storaktionærer i AaB gennem en forestående aktieemission, hvor SSE22 vil erhverve sig ca. 20 procent af aktierne i AaB. 

SSE22 er en virksomhed, der ledes af af Thomas Hitzlsperger, Bernhard Peters, Joachim Hilke, Ole Jan Kappmeier, Finn Meinecke og Jan Peters.

De seks tyskere har skabt SSE22 med det formål at investere i og bidrage til at udvikle AaB sportsligt og strategisk.

I dette interview med AaB TV fortæller Thomas Hitzlsperger, der er partner i SSE22, tidligere administrerende direktør i VfB Stuttgart og tysk landsholdsspiller, blandt andet om baggrunden for, at SSE22 er gået ind i AaB, indtrykket af klubben og hvad SSE22 kommer til at bidrage til. 

Tags på denne nyhed

Ren fodboldglæde omkring Aalborg Portland Park

29. marts 2023 kl. 12:20 af Rasmus Estrup

Flere tusinde AaB-fans bevæger sig på kampdage i området omkring Aalborg Portland Park, og nu kan alle foreninger, inklusive AaB’s partnerklubber, gøre en forskel for naturen og egen klubkasse ved at tilmelde sig en affaldsindsamlingsrute omkring Aalborg Portland Park gennem projekt Ren Natur fra Hold Danmark Rent.

Ren Natur er et projekt fra Hold Danmark Rent, som AaB i samarbejde med hovedpartner Arbejdernes Landsbank bakker op om i 2023. Ren Natur er et koncept, hvorigennem der er arrangeret flere hundrede affaldsindsamlinger i forskellige lokalområder landet over. Arbejdernes Landsbank har i år arrangeret ruter i nærheden af seks stadions i 3F Superligaen, og for AaB’s vedkommende gælder det således i vestbyen omkring Aalborg Portland Park.

Et bidrag til klubkassen – i en god sags tjeneste
De foreninger eller partnerklubber, der deltager i en indsamlingsrute, modtager et beløb til deres klubkasse fra Ren Natur. Gennemfører en deltagende klub en affaldsindsamlingsrute på op til fem kilometer, kvitterer Ren Natur således med 2.500 kr. til foreningens klubkasse. 

Pengene kan for partnerklubber måske udgøre et bidrag til nye bolde, nye klubtrøjer eller noget tredje, som man står og mangler. 

Tilmeldingen til affaldsindsamlingen er åben via https://www.rennatur.org/tilmelding/. 

Nemt at deltage
Det er nemt at deltage, og ruterne er planlagt på forhånd. Så for at komme i gange skal foreningen blot tilmelde sig online, så stiller Ren Natur alt udstyr til rådighed. 

Første indsamlingsrute omkring Aalborg Portlandpark gennemføres i dagene efter 30. april, hvor AaB får besøg af Lyngby Boldklub: Aalborg Rute 2 AaB 2023

Den anden indsamlingsrute omkring Aalborg Portland Park gennemføres i dagene efter 3. juni, som er den sidste kamp i 3F Superligaens kvalifikationsspil i denne sæson: Aalborg Rute 16 AaB 2023

Tags på denne nyhed

Ross med mål og assist for U/19-landsholdet

29. marts 2023 kl. 08:13 af Rasmus Estrup

Oliver Ross gjorde sig i går bemærket med både et mål og en assist i en sejr med det danske U/19-landshold.

U/19-landsholdet vandt nemlig 4-1 over Luxembourg i den tredje og sidste kamp ved Elite Round, der er sidste led i EM-kvalifikationen. Både Oliver Ross og Theo Sander startede på bænken, og førstnævnte blev sendt på banen efter en times spil ved stillingen 1-1.

Efter 78 minutter gjorde danskerne det til 2-1, og to minutter senere stod Oliver Ross for assisten til 3-1, inden han selv kom på tavlen med kampens sidste mål efter 83 minutter.

Trods sejren måtte Danmark nøjes med andenpladsen, da Spanien med en bedre målscore snuppede førstepladsen og kvalificerede sig til EM-slutrunden.

Oliver Ross er med gårsdagens optræden oppe på 16 ungdomslandskampe og seks mål.

Theo Sander sad på bænken kampen igennem, og Anders Noshe fik ikke i spilletid for U/17-landsholdet, der i går heller ikke lykkedes med at kvalificere sig til sommerens slutrunde. For Tysklands U/21-landshold sad Nico Mantl i går på bænken i en venskabskamp mod Rumænien.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i marts

28. marts 2023 kl. 14:04 af Rasmus Estrup

April nærmer sig, og derfor skal månedens mål i marts nu kåres i samarbejde med Aalborg Lufthavn. -

Der er tre kandidater:
1: Louka Prip, AaB-Viborg F.F. 1-0, 2. marts
2: Louka Prip, AaB-Viborg F.F. 2-0, 2. marts
3: Daniel Granli, OB-AaB 2-1, 10. marts

Se målene i videoen øverst, og stem på din favorit her.

Alle der afgiver en stemme er med i lodtrækningen om en signeret AaB-fodbold.

Afstemningen slutter fredag 31. marts kl. 8.00, hvorefter vinderen kåres.

Tags på denne nyhed
'