Billetsalget til pokalfinalen begynder i morgen

8. maj 2023 kl. 19:18 af Rasmus Estrup

AaB har netop fået bekræftet, at billetsystemet til pokalfinalen er klar til, at billetsalget kan begynde i morgen, tirsdag, kl. 10.00.

Fra tirsdag kl. 10.00 og 24 timer frem vil AaBs sæsonkortholdere og samarbejdspartnere have forkøbsret på billetter til pokalfinalen. Hver sæsonkortholder og samarbejdspartner har forkøbsret på op til fire billetter til pokalfinalen.

Det er vigtigt, at dine oplysninger er korrekte på din profil på www.billet.aabsport.dk, da det er med udgangspunkt i de kontaktoplysninger, der er registreret på din profil, at man vil få mulighed for at udnytte forkøbsretten.  

Onsdag kl. 10.30 gives billetsalget frit, og her kan alle AaB-fans så købe billetter til pokalfinalen.  

Bemærk at det kun er tilladt for AaB-tilhængere at købe billetter gennem www.billet.aabsport.dktil pokalfinalen. Tilskuere, der udviser tilhørsforhold til FC København i AaBs tribuneafsnit i Parken via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten. 

Stemningsafsnit på D-tribunen
Der er sat ca. 15.000 pladser af til AaB-tilhængere i Parken. Det dækker over pladser på hele D-tribunen, halvdelen af C-tribunen og dele af A-tribunen. I første omgang åbnes der for salg af billetter til D-tribunen og AaBs afsnit på C-tribunen. 

AaBs stemningsafsnit kommer til at være på D-tribunen, hvor pladserne vil være unummererede. Pladserne på C-tribunen og A-tribunen er nummererede pladser.  

Prisen for en billet er 300 kr. inkl. gebyr.  

Prisen er den samme for alle uanset alder. Børn såvel som voksne skal således have billet for at få adgang til pokalfinalen, uanset om barnet sidder på skødet af forældrene.  

Der arbejdes på at etablere en stor AaB-fanzone i Fælledparken bag D-tribunen, hvor alle AaB-fans kan samles i timerne op til kampstart. Mere info om dette følger senere.  

Handicapforhold
AaB råder over et begrænset antal kørestolspladser. Bestilling af disse billetter foregår gennem henvendelse til billet@aab-as.dk. Sæsonkortholdere har ligeledes forkøbsret til disse pladser, og vil således havde førsteret, hvis de henvender sig, inden billetsalget frigives tirsdag kl. 10.00. 

Har man behov for en ledsagerbillet, så kan en ledsagerbillet ligeledes rekvireres gennem henvendelse til billet@aab-as.dk. Ved henvendelse skal der fremsendes billede af gyldigt ledsagerkort. 

Tags på denne nyhed

AaB offentliggør prospekt i forbindelse med kapitaludvidelse

8. maj 2023 kl. 13:40 af Brian Andersen

Bestyrelsen i Aalborg Boldspilklub A/S fik på den ordinære generalforsamling 19. april 2023 bemyndigelse til at udvide AaB A/S’ kapitalgrundlag gennem en emission med fortegningsret for de eksisterende aktionærer.

Provenuet fra udbuddet skal dels styrke AaB’s generelle kapitalberedskab og dels anvendes inden for nedenstående områder: 

Provenuet fra udbuddet skal styrke AaB’s generelle kapitalberedskab og primært anvendes til investeringer i AaB Akademiet. Udvikling af egne talenter, dels med henblik på integrering i Superligatruppen og dels med henblik på realisering af fremtidige transferindtægter, er fortsat en nøglefaktor i AaB’s fremtidige strategi. Derfor vil AaB de kommende år sammen med ressourcer og kompetencer fra AaB’s kommende storaktionær Sports Strategy Excellence 22 intensivere og strukturere talentudviklingen yderligere. Dette medfører ud over øgede investeringer i staben omkring akademiet, kontinuerlige investeringer i den teknologiske og fysiske infrastruktur på AaB’s anlæg på Hornevej.

I AaB’s nuværende Superligatrup har ti spillere spillet ungdomsfodbold i klubben.

AaB’s bestyrelsesformand Niels David Nielsen udtaler:

- Planlægningen af fremtiden for det nye AaB er i fuld gang, og vi er glade for den enorme opbakning, vi møder fra både eksisterende og kommende aktionærer i vores klub.

- Vi mener, at fremtiden – ikke mindst med tilførslen af nye sportslige kompetencer – ser lys ud, og det er fremdeles vores plan, at AaB også fremover skal være en markant faktor i dansk fodbold, hvilket skal ske ud fra en styrkelse af AaB Akademiet, siger Niels David Nielsen.

- Det er meget positivt, at vi allerede har opnået et forhåndstilsagn på knap 30 mio. kr., og vi håber, at så mange som muligt vil bakke op om AaB og den præsenterede model, så vi sammen kan stå stærkest muligt i bestræbelserne på at indfri vores ambitioner og skabe stolthed og glæde i Nordjylland, slutter Niels David Nielsen.

Prospekt og vejledning til aktiehandel kan læses her.
Muligheden for tegning af aktier begynder på mandag 15. maj og foregår indtil onsdag 31. maj kl. 17.00.

Tags på denne nyhed

Alle mand til Odense!

8. maj 2023 kl. 12:05 af Rasmus Estrup

Stadion: Nature Energy Park 
Kapacitet: 15.790 
Placering udebaneafsnit: 3F Tribunen (indgang D1) 
 
Billetter: 
Voksen: 100 kr. (+40 kr. kampdag)  
Barn under 14 år: 60 kr. (+40 kr. kampdag) 

Du kan vælge at printe din billet hjemmefra i A4-format eller have billet klar din smartphone.  
 
Billetter kan også købes i billetboden ved udebaneafsnittet r kampen, såfremt der ikke er udsolgt. Her pålægges dog gebyr 40 kr. pr. billet.  
 
Køb billet https://ob.eventii.dk/ 
 
NB: Der tages imod Dankort i både billet- og madboder 

Transport til og fra Odense 
 
lles: 
AaB Support Club arrangerer som altid bustur til denne kamp favorable priser. Det er muligt at tilmelde sig som både medlem og ikke-medlem af ASC. Bemærk at tilmeldingsfristen er torsdag kl. 12. Læs mere her. 
 
Kør selv: 

Hvis du kommer fra øst langs E20, skal du tage frakørsel 52 og flette ind Assensvej 

Hvis du kommer fra vest langs E20, skal du tage frakørsel 53 og dreje til venstre ned ad Middelfartvej. Drej til venstre Bystævnevej, til højre Rømersvej og til højre Højstrupvej, hvor stadion ligger. 
 
Adresse:  
Nature Energy Park, Højstrupvej 7B, 5200 Odense V 
 
Offentlig transport: 
Stadion ligger kun ca. 4 kilometer fra Odense Banegård Center. 
 
Parkering: 
Der er mulighed for parkering p-pladsen ved Rømersvej. Den er gratis døgnet rundt og kun 1 minuts gang fra Nature Energy Park's hovedindgang. 
Klik her for rutevejledning 

Priser i boderne: 
Sodavand 0,5L 30,- 
Egekilde 0,5L 25,- 
Fadøl 0,5L 50,- 
6 x Fadøl 0,5L 250,- 
 
Kaffe/kakao kr. 20,- 
Kaffe/kakao inkl. Mars/Snickers/twix 30,- 
Mars/Snickers/twix 15,- 
Chips 25,- 
Slikposer 25,- 
 
Fransk hotdog 30,- 
Ristet pølse m brød 30,- 
Frankfurter m brød 40,- 
Kyllingesandwich (kun udebanen) 35,- 
 
Fransk hotdog + Sodavand 0,5L 50,- 
Frank hotdog + Fadøl 0,5L 70,- 
Frankfurter + Sodavand 0,5L 60,- 
Frankfurter + Fadøl 75,- 
 
Tifo og andre fanremedier: 
OB går op i en positiv fankultur og skelner derfor ikke imellem udeholdets og hjemmeholdets muligheder. 

Derfor har udeholdet de samme rammer, når det kommer til fanmaterialer udebaneafsnittet både ift. udfoldelser og regler. Følgende må medbringes:

  • Små flag 
  • Megasize (3x3 meter og opefter)
  • Trommer
  • Megafoner
  • Bannere, gruppebannere, tribunebannere m.fl. 1,5 m. højde
  • Creperuller
  • Balloner 
  • Papirark: A4, A3, A2, A1, A0 
  • Ekstranaturligeremedier som: Strips, gaffatape, malertape m.fl. 

Mål udebaneafsnit 
Bredde: 12 m. 
Højde: 17 m. 

AaB takker alle for den flotte støtte til Hele Nordjyllands Hold på udebane og ønsker alle en god kamp.

Tags på denne nyhed

Tætte akademikampe mod FC København

8. maj 2023 kl. 11:10 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: AaB-FC København 1-3

AaB’s U/19 Ligahold var fredag i aktion mod FC København, og her var det gæsterne, der vandt med to sene scoringer.

Fra start trykkede FC København hjemmeholdet tilbage på banen, men AaB-mandskabet stod defensivt godt imod og holdt gæsterne fra afslutninger inden for rammen i hele første halvleg.

I anden halvleg kom AaB bedre med i kampen rent spillemæssigt, men efter et nordjysk boldtab på egen banehalvdel kunne FC København bringe sig foran ti minutter efter pausen.

Et kvarter senere udlignede AaB’s Patrick Allentoft til 1-1, da Mads Bomholt efter en erobring på midten spillede bolden i dybden ti Patrick Allentoft, der fra en spids vinkel fandt vej til netmaskerne.

Ti minutter før tid blev AaB ramt af en udvisning, da Emil Nymann fik sit andet gule kort, og FC København fik momentum i slutminutterne. Dette medførte to scoringer til gæsterne inden slutfløjt, og dermed sluttede kampen med et nederlag på 3-1.

- Det var en kamp mod et rigtig godt spillende hold, der både var dygtige i kombinationerne og på et individuelt plan, men især i første halvleg fik vi vist, hvor gode vi er blevet til at forsvare, siger U/19 Ligatræner Lars Noer Madsen.

- På bolden var vi ikke helt dygtige nok til at skabe chancer, og i slutningen af kampen manglede vi den kynisme, der skulle til for at få det ene point, og når det stod lige så langt inde i kampen, er vi ikke tilfreds med resultatet, selvom vi langt hen ad vejen leverede en fin præstation, siger Lars Noer Madsen.

U/19 Ligaholdet ligger på 10. pladsen og skal i kamp igen på lørdag på udebane mod AGF kl. 13.00.

U/17 Ligaholdet: AaB-FC København 1-1

AaB’s U/17 Ligahold fik to point med fra weekendens møde på Hornevej med FC København, da AaB efter uafgjort i ordinær spilletid vandt den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

AaB styrede kampbilledet i indledningen, men spillet blevet mere jævnbyrdigt, som halvlegen skred frem, og efter knap en halv time kom FC Købehavn foran med 1-0 på et hjørnespark.

Efter scoringen kom AaB frem til et par muligheder, der var uden gevinst.

I begyndelsen af anden halvleg havde FC København teten, men AaB genvandt kontrollen af kampen med godt spil og flere store chancer. Det udmøntede sig i en udligning af Valdemar Møller Damgaard på et oplæg fra Georg Ejsing.

1-1 blev resultatet efter 90 minutter, og derfor skulle pointene fordeles gennem en straffesparkskonkurrence. Her trak AaB det længste strå med en 4-1-sejr og dermed to point efter to stærke redninger fra målmand Nicolai Schmidt.

- At vi dominerede FC København, som vi gjorde, fortæller meget om den udvikling, holdet er gennemgået. Både på holdplan og individuelt har spillerne rykket sig markant, siger U/17 Ligatræner Theis Larsen.

- Selve præstationen kan vi være stolte af og glade for, men som kampen forløb, er vi også lidt ærgerlige over, at vi ikke tog alle tre point, siger Theis Larsen.

AaB ligger på 13. pladsen i U/17 Ligaen inden lørdagskampen på udebane mod AGF.

U/15 Ligaen: AaB-FC København 0-2

I U/15 Ligaen løb AaB ind i et nederlag på 2-0 mod gæsterne fra FC København.

Midt i første halvleg kom gæsterne i front, og et kvarter efter pausen blev føringen udbygget til slutresultatet 2-0.

AaB’s U/15 Ligahold spiller også på udebane mod AGF på lørdag, og inden kampen i Aarhus indtager AaB sjettepladsen i U/15 Ligaen.

Tags på denne nyhed

Billetsalget til pokalfinalen udskydes

8. maj 2023 kl. 07:57 af Rasmus Estrup

AaB er her til morgen blevet meddelt, at billetsystemet til pokalfinalen på nuværende tidspunkt ikke kan udstede billetter på grund af en teknisk fejl. Derfor er billetsalget beklageligvis udskudt.

Senere i dag vil det blive meldt ud, hvornår billetsalget til pokalfinalen kan begynde.

AaB’s sæsonkortholdere og samarbejdspartnere vil fortsat få 24 timers forkøbsret på billetter fra billetsalgets begyndelse.

Opdatér dine informationer på www.billet.aabsport.dk
Pokalfinalen spilles torsdag 18. maj kl. 17.00 i Parken mod FC København, og hver sæsonkortholder/samarbejdspartner har i perioden med forkøbsret mulighed for at købe op til fire billetter til pokalfinalen. Billetsalget kommer til at foregå på www.billet.aabsport.dk.

Det er vigtigt at dine oplysninger er korrekte på din profil på www.billet.aabsport.dk, da det er med udgangspunkt i de kontaktoplysninger, der er registreret på din profil, at man vil få mulighed for at udnytte forkøbsretten.

Efter de 24 timers forkøbsret vil billetsalget blive åbent for alle AaB-fans. Bemærk at det kun er tilladt for AaB-tilhængere at købe billetter gennem www.billet.aabsport.dk til pokalfinalen.

Stemningsafsnit på D-tribunen
Der er sat ca. 15.000 pladser af til AaB-tilhængere i Parken. Det dækker over pladser på D-tribunen, dele af C-tribunen og dele af A-tribunen. I første omgang åbnes der for salg af billetter til D-tribunen og AaB’s afsnit på C-tribunen.

AaB’s stemningsafsnit kommer til at være på D-tribunen, hvor pladserne vil være unummereret. Pladserne på C-tribunen og A-tribunen er nummererede pladser.

Prisen for en billet er 300 kr. inkl. gebyr.

Prisen er den samme for alle uanset alder. Børn såvel som voksne skal således have billet for at få adgang til pokalfinalen, uanset om barnet sidder på skødet af forældrene.

Der arbejdes på at etablere en stor AaB-fanzone i Fælledparken bag D-tribunen, hvor alle AaB-fans kan samles i timerne op til kampstart. Mere info om dette følger senere.

Handicapforhold
AaB råder over et begrænset antal kørestolspladser. Bestilling af disse billetter foregår gennem henvendelse til billet@aab-as.dk. Sæsonkortholdere har ligeledes forkøbsret til disse pladser, og vil således blive forfordelt, hvis de henvender sig, inden billetsalget frigives tirsdag kl. 10.00.

Har man behov for en ledsagerbillet, så kan en ledsagerbillet ligeledes rekvireres gennem henvendelse til billet@aab-as.dk. Ved henvendelse skal der fremsendes billede af gyldigt ledsagerkort.

Tags på denne nyhed
'