
Abonnenter kan hente billet til to hjemmekampe
Billetabonnenter har nu 48 timers førsteret til billetter til AaB’s hjemmekampe mod både Hillerød Fodbold og Kolding I.F.
Fra nu og frem til torsdag 10. august kl. 9.00 har fans med billetabonnement førsteret til billetter til AaB’s to NordicBet Ligakampe mod Hillerød Fodbold og Kolding I.F. Kampen mod Hillerød Fodbold spilles søndag 27. august kl. 15.00, og søndag 3. september kommer Kolding I.F. på besøg på Aalborg Portland Park.
Kl. 9.00 på torsdag åbner billetsalget for alle interesserede til kampen på www.billet.aabsport.dk, hvor man også kan købe billetter til AaB's næste hjemmekamp mod Næstved Boldklub fredag 18. august.
Sådan henter du billet med et billetabonnement:
- Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk.
- Vælg den kamp, som du ønsker at bestille billet til.
- Vælg det/de tribuneafsnit, som dit billetabonnement er gældende til.
- Vælg din plads.
- Tryk på Tilføj en rabat.
- Tryk på abonnementet.
- Afslut transaktionen.
Køb et billetabonnement
Billetabonnementet er til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.
Du får adgang til at trække din billet 48 timer før, det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.
Priserne på billetabonnementet kan ses neden for, og er et billigere alternativ til sæsonkortabonnementet.
Bliv billetabonnent på www.billet.aabsport.dk.