Abonnenter kan hente billet til AaB-HB Køge

21. august 2023 kl. 09:10 af Rasmus Estrup

Indtil onsdag 23. august kl. 9.00 har AaB's billetabonnenter førsteret til billetter til NordicBet Ligakampen mod HB Køge fredag 22. september kl. 19.00 på Aalborg Portland Park. 

Billetabonnenter har altid 48 timers førsteret til billetter, inden billetsalget åbner for alle. Og til opgøret mod HB Køge åbner billetsalget fra alle interesserede på onsdag kl. 9.00 på www.billet.aabsport.dk

Her kan du blandt andet også købe billetter til AaB's næste hjemmekamp, der spilles på søndag kl. 15.00 mod Hillerød Fodbold. 

Sådan henter du billet med et billetabonnement:

  1. Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk
  2. Vælg den kamp, som du ønsker at bestille billet til.
  3. Vælg det/de tribuneafsnit, som dit billetabonnement er gældende til.
  4. Vælg din plads.
  5. Tryk på Tilføj en rabat.
  6. Tryk på abonnementet.
  7. Afslut transaktionen.

Køb et billetabonnement

Billetabonnementet er til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får adgang til at trække din billet 48 timer før, det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Priserne på billetabonnementet kan ses neden for, og er et billigere alternativ til sæsonkortabonnementet. 

Bliv billetabonnent på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Alle mand til Hobro!

20. august 2023 kl. 14:01 af Rasmus Estrup

Spillested: 
Navn: DS Arena 
Kapacitet: 10.700 
Kapacitet, udebaneafsnit: 1.300 
Placering for AaB-fans: Pajo-Bolte Tribunen 

Billet: 
Voksen: 110 kr. 
Barn (u.16 år): 70 kr. 
Pensionist: 70 kr. 

Køb billet her: https://shop.hikfodbold.dk/kampe_2023_2024/hob_aab 

Indgangen åbner en time før kampstart.  

Hobro I.K. opfordrer gæster til at købe billetter i forsalg online på www.shop.hikfodbold.dk for at undgå kø på kampdagen. Hvis der ikke er udsolgt på kampdagen, kan billetter købes i billetboden ved gæsteafsnittet.  

Kørestolsbrugere: 
Fans som er gangbesværede og/eller bruger kørestol/rollator tilbydes plads enten i den nederste del af udebaneafsnittet eller til venstre for afsnittet. Man vil med fordel kunne sende en e-mail til sikkerhedschef@hikfodbold.dk senest to dage inden kampen for dialog. 

Transport 
Adresse: Amerikavej 9, 9500 Hobro 

Der er P-plads ved gæsteafsnittet både for busser og personbiler. 

AaB Support Club arrangerer tur til kampen for både medlemmer og ikke-medlemmer. Læs mere her. 

Der er afgang fra parkeringspladsen bag Complea Tribunen på Aalborg Portland Park kl. 17.00 og forventet hjemkomst samme sted omkring kl. 22.15.

Tilmeldingsfristen er mandag aften kl. 22.00. 

Salgsboder: 
Der kan betales med kontanter, dankort og MobilePay. 

Fadøl 40 DKK 
Fadøl 5 stk. 175 DKK 
Sodavand 15 DKK 
Sportscola 20 DKK 
Kildevand 15 DKK 
Kaffe 15 DKK 
Kakao 15 DKK 
Stadionplatte 50 DKK 
Fransk hotdog 30 DKK 

Hobro I.K. oplyser, at det ikke er tilladt at udvise synlige kendetegn til gæstende hold i hjemmeholdets sektioner. Herunder eksempelvis trøjer, halstørklæder, flag, kasketter eller lignende.  

AaB ønsker alle en god kamp og takker alle for den flotte støtte på udebane til Hele Nordjyllands Hold. 

Tags på denne nyhed

ASC kårer Sousa til Sæsonens AaB'er 2022/23

20. august 2023 kl. 12:42 af Rasmus Estrup

Umiddelbart inden kampstart af fredagens NordicBet Ligakamp på Aalborg Portland Park fik Allan Sousa overrakt prisen som Sæsonens AaB'er 2022/23. 

Det er AaB's officielle fanklub, AaB Support Club, der siden 1991 efter hver sæson har kåret Sæsonens AaB'er. Vinderen findes gennem en afstemning blandt medlemmer af AaB Support Club. 

Sæsonen 2022/23 var Allan Sousas første i AaB-dragten, og på tværs af kampene i 3F Superligaen og Pokalen stod brasilianeren for 13 mål og seks assists. 

Samtlige vindere af AaB Support Clubs pris Sæsonens AaB’er:
1991: Calle Facius (1)
1994/95: Jes Høgh (1)
1995/96: Ib Simonsen (1)
1996/97: Jens Jessen (1)
1997/98: Ståle Solbakken (1)
1998/99: Ståle Solbakken (2)
1999/00: Anders Andersson (1)
2000/01: Michael Silberbauer (1)
2001/02: Michael Silberbauer (2)
2002/03: Rasmus Würtz (1)
2003/04: Jimmy Nielsen (1)
2004/05: Martin Ericsson (1)
2005/06: Thomas Augustinussen (1)
2006/07: Rade Prica (1)
2007/08: Thomas Augustinussen (2)
2008/09: Allan Kuhn (1)
2009/10: Kjetil Wæhler (1)
2010/11: Rasmus Würtz (2)
2011/12: Nicklas Helenius (1)
2012/13: Nicklas Helenius (2)
2013/14: Rasmus Würtz (3)
2014/15: Rasmus Würtz (4)
2015/16: Nicolaj Thomsen (1)
2016/17: Joakim Mæhle (1)
2017/18: Jacob Rinne (1)
2018/19: Lucas Andersen (1)
2019/20: Patrick Kristensen (1)
2020/21: Jacob Rinne (2)
2021/22: Louka Prip (1)
2022/23: Allan Sousa (1)

Tags på denne nyhed

Akademispiller udtaget til U/16 Future-samling

19. august 2023 kl. 09:13 af Rasmus Estrup

AaB Akademiet er repræsenteret, når U/16 Future-landsholdet har træningssamling fra 29. til 31. august i Nyborg. 

Christian Steensgaard Eriksen fra AaB Akademiets U/17 Ligatrup er således udtaget til træningssamlingen. 

U/16 Future-landsholdet er for spillere, der typisk ikke er kommet i vækstspurt og derfor kan være overmatchet i træning og kampe med spillere i samme årgang.  

AaB TV: AaB-Næstved Boldklub 1-1

19. august 2023 kl. 06:54 af Rasmus Estrup

AaB spillede fredag aften på skuffende vis 1-1 hjemme på Aalborg Portland Park mod Næstved Boldklub. 

AaB sad på spillet fra første fløjt, og efter en halv time scorede Oliver Ross til 1-0, da han smukt vendte rundt i feltet med en jonglering og flugtede kuglen i nettet ved fjerneste stang uden chance for Næstved-keeperen. 

Kort inden pausen fik gæsterne dog udlignet, da de med en omstilling omsatte deres anden afslutning i kampen til en scoring af Mathias Holm. 

Efter pausen havde AaB svært ved at tilspille sig de helt store muligheder, og tættest på en scoring var Allan Sousa, som flugtede et langskud lige forbi. 

I tillægstiden af opgøret hev Diego Caballo gæsternes Bertil Rygaard i græsset, da han var sluppet forbi venstrebacken, og dommeren takserede forseelsen til et direkte rødt kort. 

Se et fyldigt sammendrag af kampen i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed
'