Flere end 1.000 studerende tilmeldt fredagskamp
På fredag er der “Students’ Grandstand Party", og flere end 1.000 studerende har tilmeldt sig jobmessen og fredagsfesten på tribunen.
Scan Global Logistics, Arbejdernes Landsbank og Det Nordjyske Mediehus har inviteret alle videregående studerende i Nordjylland til jobmesse og 3F Superligafodbold på fredag, når der holdes “Students’ Grandstand Party” i forbindelse med AaB’s opgør mod OB.
Flere end 1.000 studerende har tilmeldt sig “Students’ Grandstand Party”, og du kan stadig nå at tilmelde dig her.
Jobmessen med en række nordjyske virksomheder begynder kl. 15.00, og de første 1.000 studerende til jobmessen får en gratis øl på tribunen.
Når jobmessen slutter kl. 17.00, vil de gratis billetter til kampen blive uddelt, og samtidig åbner dørene til Aalborg Portland Park.
Inde på Aalborg Portland Park har Scan Global Logistics sørget for, at Rikke Darling, der er Danmarks førende kvindelige DJ, fra kl. 18.05 vil skabe den helt rette stemning frem mod kampstart.
Programmet for “Students’ Grandstand Party” ser ud som følger:
Kl. 15.00 - 17.00: Jobmesse i hal 1 på Aalborg Portland Park
Kl. 16.30 - 18.00: Fest i fanzonen med aktiviteter og musik
Kl. 17.00: Dørene åbner til Aalborg Portland Park
Kl. 18.00: A. Enggaard præsenterer “Rød Aalborg”
Kl. 18.05-18.35: Rikke Darling
Kl. 19.00: Kampstart, AaB-OB
Er du studerende, men har endnu ikke tilmeldt dig Students’ Grandstand Party, kan du gøre det her.
Er du ikke studerende, kan du købe billetter til kampen her. I alt har flere end 8.000 fans allerede sikret sig billet til kampen.