Al info om fredagskampen mod OB

27. september 2022 kl. 15:10 af Rasmus Estrup

Kampinfo
Spillerunde: 11
Spilledato: Fredag 30. september 2022
Kick-off: Kl. 19.00
Dørene åbner: Kl. 17.00
Fanzonen åbner: Kl. 16.30 - drikkevarer sælges fra kl. 16.00

Flere end 8.000 fans har billet - køb online
Flere end 8.000 AaB-fans har allerede billet til fredagskampen mod OB, og du kan i forsalg købe billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk, hvor du også kan gøre som flere end 4.300 andre og sikre dig et sæsonkortabonnement. 

Billethusene på Aalborg Portland Park åbner kl. 17.00 på fredag, hvor du også kan købe billetter, såfremt der ikke er udsolgt. 

Tilhængere af OB skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. Tilskuere, der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. 

“Students’ Grandstand Party”
På fredag har Scan Global Logistics, Arbejdernes Landsbank og Det Nordjyske Mediehus inviteret alle studerende på videregående uddannelser i Nordjylland “Students’ Grandstand Party” med jobmesse og en gratis billet til AaB-OB.

De første 1.000 gæster til jobmessen, får også en gratis øl på tribunen af Royal Unibrew, og flere end 1.000 studerende har tilmeldt sig “Students’ Grandstand Party”. Du kan stadig nå at tilmelde dig her.

Jobmessen med en række nordjyske virksomheder begynder kl. 15.00 og fortsætter indtil kl. 17.00, hvor de gratis billetter til kampen blive uddelt, og samtidig åbner dørene til Aalborg Portland Park

A. Enggaard præsenterer “Rød Aalborg”
På fredag er der også premiere på Aalborg Portland Parks nye, permanente udseende med helt røde tribuner.

Mens 3F har valgt at omdanne deres reklamebannere til røde bannere, så har A. Enggaard overdraget æstetikken på A. Enggaard Tribunen til AaB’s fans, der ligeledes har lavet en rød reklameplads. Dermed bliver alle tribuner fremover røde på Aalborg Portland Park, og i anledning af det, inviterer A. Enggaard til “Rød Aalborg” på fredag, hvor det nye look altså kan ses for første gang.

En video, som præsenterer “Rød Aalborg” vises på storskærmen kl. 18.00, og i pausen vil repræsentanter fra Vesttribunen sætte ord på udsmykningen af A. Enggaard Tribunen.

DJ-show af Rikke Darling
Den aalborgensiske DJ, Rikke Darling, der er landets førende kvindelige DJ, vil i forbindelse med”Students’ Grandstand Party” og Rød Aalborg” bringe stemningen på Aalborg Portland Park på kogepunktet frem mod kickoff. Scan Global Logistics har således sørget for, at den lokale DJ, styrer musikken fra grønsværen fra kl. 18.00 til 18.35 fredag aften.

Fanzonen åbner kl. 16.30 - drikkevarer sælges fra kl. 16.00
På fredag kan der købes drikkevarer i AaB’s fanzone uden for Complea Tribunen allerede fra kl. 16.00, mens alle de øvrige aktiviteter i fanzonen går i gang kl. 16.30.

Aktiviteterne indebærer blandt andet AaB’s hoppeborg, en sparkestation, ansigtsmaling.

Beerpong og bordfodbold i fanzonen
På fredag vil der i anledning af “Students’ Grandstand Party” være et telt med beerpong og bordfodbold, som alle har mulighed for at benytte sig af.

Per Westergaard mindes med stilhed
Umiddelbart inden kampstart af fredagens kamp, vil der være et minuts stilhed til ære for Per Westergaard, der er gået bort i en alder af 70 år.

Per Westergaard spillede fra 1972 til 1977 110 officielle kamp for AaB, og da klubben vandt sit første danske mesterskab var det med Per Westergaard som assistenttræner. I 1996-1997 var Per Westergaard cheftræner i AaB, hvor han siden også var tilknyttet AaB’s fodboldskoler og senest ansat som klubbens scout.

Køb AaB’s miljøvenlige spillertøj i AaB Fanshop
I AaB Fanshop både i foyeren og i fanzonen kan du på kampdagen også købe merchandise samt AaB’s nye spillerdragter - inklusiv den nye håndsrækningstrøje - der alle er lavet i et miljøvenligt materiale og også kan købes online på www.aabshoppen.dk

Desuden kan du i AaB Fanshop også se og købe tøj fra den nye “ANNO85”-kollektion.

Salgsvogn med særlige kampdagstilbud på merchandise
I fanzonen vil der igen på fredag være en salgsvogn med særlige kampdagstilbud på AaB-merchandise.

Det er kun muligt at anvende betalingskort hos salgsvognen. 

Adgang til boder og toilletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under fredagskampen. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen mod OB spilles. 

Gratis tog- og buskørsel med billet til kampen
Alle med en billet til kampen kan på fredag køre gratis med tog og busser fra Nordjyllands Trafikselskab. Man skal blot vise sin kampbillet eller sit digitale sæsonkort i bussen.

Vær opmærksom på, at der på grund af vejarbejde på Kastetvej er ændrede busruter. Altså skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2. 

Kommer man med busrute 16 skal man stå af ved stoppestedet Anneberghus.  

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 17.00
Boderne på Aalborg Portland Park åbner på fredag to timer før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

Køb pizza i Bod 4 på Complea Tribunen
I Bod 4 på Complea Tribunen er det igen muligt at købe pizza til kampen.

Twitter og Instagram
Det officielle hashtag for kampen er #AaBOB – følg og benyt dette hashtag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Vær særligt opmærksom på, at Kastetvej samt nogle af sidegaderne er spærret mellem Haraldslund og Skydebanevej på grund af vejarbejde. Altså kan man kun tilgå parkeringspladsen fra øst/Dannebrogsgade.

Vær også opmærksom på, at vejarbejdet har indflydelse på busruten, og derfor skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2. 

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Bakiz: Vi skal vende det nu

27. september 2022 kl. 12:57 af Rasmus Estrup

- Vi skal vende det her nu. Vi skal til at vinde kampe, og det skal ske allerede mod OB på fredag. Det sigter vi efter, og vi gør alt, hvad der er i vores magt, for at vende det nu.

Sådan er meldingen fra AaB-spiller Younes Bakiz, efter en sæsonstart hvor AaB hverken spillemæssigt eller resultatmæssigt har leveret som ønsket.

Og efter landskampspausen er forhåbningen, at resten af efterårssæsonen kan blive kickstartet fredag aften kl. 19.00, når OB gæster Aalborg Portland Park.

- Jeg tror, at det har været sundt for alle at have et par fridage, hvor vi kunne være sammen med familien og lade op til sidste del af efterårssæsonen. Det lille afbræk, tror jeg, kan have en positiv indvirkning på resten af efteråret. Men i første omgang skal der leveres en rigtig god indsats mod OB, siger Younes Bakiz.

Den 23-årige offensivspiller kom til AaB på transfervinduets sidste dag, og siden har han fået spilletid i samtlige tre kampe. Efter indhop i de to første kampe var han i startopstillingen i AaB’s seneste 3F Superligakamp mod AGF.

- Jeg synes, at jeg er faldet godt til både på og uden for banen. Jeg har fundet nogle gode relationer på holdet ret hurtigt, og jeg glæder mig til at sætte vores dygtige boldspillere op til gode muligheder i de kommende kampe, siger Younes Bakiz.

I snart to uger har han haft Erik Hamrén som cheftræner, og indtil videre passer den svenske cheftræners stil godt til Younes Bakiz.

- Han er kommet med en fed energi og har en god balance mellem at have føling med spillerne og samtidig stille krav. Personligt passer jeg godt ind under en træner, der stiller store krav og det virker også som om, at alle spillere er begyndt at tage mere ansvar på træningsbanen. Det er det, vi har brug for nu her, hvis vi skal løfte spillet.

- Erik kunne naturligvis ikke nå at implementere meget på de to dage inden AGF-kampen, men i sidste uge kunne vi bedre bygge på, og i denne uge har vi også mulighed for at implementere flere af hans tanker inden OB-kampen, så forhåbentlig kommer flere af hans idéer til udryk på fredag, siger Younes Bakiz, der ser frem til igen at spille foran AaB’s fans.

- Som fodboldspiller får man mange gange den ekstra energi fra fansene. Hvis man laver en fed dribling eller en god tackling og kan høre stadion koge, så får man pludselig 10-15 procent ekstra. Det kommer fra lægterne. Så jeg håber, at vi sammen kan skabe en fed aften på Aalborg Portland Park på fredag, siger Younes Bakiz.

Dørene til Aalborg Portland Park åbner kl. 17.00 på fredag, og du kan købe billetter til fredagskampen mod OB her.

Er du studerende, kan du gratis tilmelde dig “Students’ Grandstand Party” med jobmesse og fredagsfest på tribunen her.

Tags på denne nyhed

Flere end 1.000 studerende tilmeldt fredagskamp

26. september 2022 kl. 12:55 af Rasmus Estrup

Scan Global Logistics, Arbejdernes Landsbank og Det Nordjyske Mediehus har inviteret alle videregående studerende i Nordjylland til jobmesse og 3F Superligafodbold på fredag, når der holdes “Students’ Grandstand Party” i forbindelse med AaB’s opgør mod OB.

Flere end 1.000 studerende har tilmeldt sig “Students’ Grandstand Party”, og du kan stadig nå at tilmelde dig her.

Jobmessen med en række nordjyske virksomheder begynder kl. 15.00, og de første 1.000 studerende til jobmessen får en gratis øl på tribunen.

Når jobmessen slutter kl. 17.00, vil de gratis billetter til kampen blive uddelt, og samtidig åbner dørene til Aalborg Portland Park.

Inde på Aalborg Portland Park har Scan Global Logistics sørget for, at Rikke Darling, der er Danmarks førende kvindelige DJ, fra kl. 18.05 vil skabe den helt rette stemning frem mod kampstart.

Programmet for “Students’ Grandstand Party” ser ud som følger:
Kl. 15.00-17.00: Jobmesse i hal 1 på Aalborg Portland Park  
Kl. 16.30 - 18.00: Fest i fanzonen med aktiviteter og musik  
Kl. 17.00: Dørene åbner til Aalborg Portland Park  
Kl. 18.00: A. Enggaard præsenterer “Rød Aalborg”  
Kl. 18.05-18.35: Rikke Darling  
Kl. 19.00: Kampstart, AaB-OB  

Er du studerende, men har endnu ikke tilmeldt dig Students’ Grandstand Party, kan du gøre det her.

Er du ikke studerende, kan du købe billetter til kampen her. I alt har flere end 8.000 fans allerede sikret sig billet til kampen.

Tags på denne nyhed

Billetsalg er åbent til AaB-Viborg F.F.

26. september 2022 kl. 09:05 af Rasmus Estrup

www.billet.aabsport.dk er billetsalget nu åbent til AaB's hjemmekamp mod Viborg F.F. mandag 24. oktober kl. 19.00.

Dermed kan du nu købe billetter til AaB’s to næste hjemmekampe, da du naturligvis også stadig kan købe billetter til AaB-OB på fredag kl. 19.00.

På fredag er der også “Students’ Grandstand Party”, hvor alle studerende på videregående uddannelser i Nordjylland inviteres gratis til jobmesse og fredagsfest på Aalborg Portland Park.

Klik her for at tilmelde dig “Students’ Grandstand Party” inden kl. 12.00 i dag, hvor der er tilmeldingsfrist.

Tags på denne nyhed

Ross og Noshe i nye danske sejre

25. september 2022 kl. 08:08 af Rasmus Estrup

Både Oliver Ross og Anders Noshe fik spilletid for de danske ungdomslandshold i går, da det blev til sejre for U/19-landsholdet og U/17-landsholdet.

Det danske U/19-landshold tog således sin anden sejr i EM-kvalifikationen og spillede sig dermed videre til næste runde af EM-kvalifikationen, da Montenegro i går blev besejret med 6-1 på DS Arena i Hobro.

AaB’s Oliver Ross, der fik fuld spilletid i seneste kamp mod Georgien, startede i går på bænken, inden han blev skiftet ind 10 minutter før tid, hvor stillingen allerede var 6-1 til danskerne.

Oliver Ross er nu noteret for 12 ungdomslandskampe og tre scoringer.

U/19-landsholdet spiller sidste kamp i EM-kvalifikationspuljen på tirsdag, når Danmark møder England kl. 14.00 på DS Arena i Hobro. Både Danmark og England er sikret avancement til næste skridt i EM-kvalifikationspuljen, men de to nationer duellerer om puljens førsteplads på tirsdag.

Noshe fik syvende ungdomslandskamp

Anders Noshe var - ligesom i seneste kamp - i startopstillingen for U/17-landsholdet, der lørdag besejrede Østrig 2-0 i den anden af to venskabskampe.

De danske gæster kom foran med 1-0 i 59. minut, og to minutter senere blev Anders Noshe udskiftet.

Anders Noshe er nu oppe på syv ungdomslandskampe med to mål til følge.

Tags på denne nyhed
'