10.000 har billet til søndag

2. november 2022 kl. 13:50 af Rasmus Estrup

Søndag kl. 14.00 spiller AaB sidste kamp på Aalborg Portland Park i 2022, og allerede nu har flere end 10.000 fans sikret sig billet til kampen mod Silkeborg I.F., hvor der i alt er færre end 400 siddepladser tilbage fordelt på Complea Tribunen og 3F Tribunen. Køb billet til kampen med det samme på www.billet.aabsport.dk.

På søndag er der Halstørklædedag på Aalborg Portland Park, og alle tilskuere opfordres derfor til at medbringe et AaB-halstørklæde, så tribunerne kan blive prydet af røde og hvide farver.

På kampdagen kan et halstørklæde også købes for 99 kr. i AaB Fanshop - både i foyeren og i fanzonen.

Fanzonen åbner kl. 11.30 på søndag, og billethusene åbner kl. 12.30, såfremt der stadig er billetter tilbage.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i oktober

2. november 2022 kl. 09:59 af Rasmus Estrup

Otte gange i løbet af oktober kom AaB på tavlen, og de otte scoringer fordeler sig på tre forskellige spillere, der kandiderer til at stå bag månedens mål, som nu skal kåres. 

Kandidaterne er: 
1: Younes Bakiz, Lyngby Boldklub-AaB 0-1, 14. oktober
2: Younes Bakiz, Lyngby Boldklub-AaB 0-2, 14. oktober 
3: Allan Sousa, Vanløse I.F.-AaB 1-1, 18. oktober
4: Marco Ramkilde, Vanløse I.F.-AaB 1-2, 18. oktober
5: Allan Sousa, Vanløse I.F.-AaB 1-3, 18. oktober
6: Marco Ramkilde, AaB-Viborg F.F. 1-0, 24. oktober
7: Younes Bakiz, Brøndby I.F.-AaB 2-1, 30. oktober
8: Younes Bakiz, Brøndby I.F.-AaB 2-2, 30. oktober

Se målene og stem her. 

Afstemningen løber indtil fredag 4. november kl. 8.00, hvorefter vinderen offentliggøres. 

Alle, der deltager i afstemningen, er samtidig med i lodtrækningen om FIFA23 i AaB-edition til PlayStation 5. Vinderen af præmien får direkte besked fra AaB via mail. 

Tags på denne nyhed

Noshe startede inde i U/17-nederlag til Belgien

2. november 2022 kl. 08:27 af Rasmus Estrup

U/17-landsholdet spillede i går gruppefinale i EM-kvalifikationen, da Danmark mødte Belgien. Begge hold havde inden kampen seks point og var sikret avancement til næste runde af EM-kvalifikationen, men kampen i går var en direkte duel om førstepladsen i gruppen. Denne tog Belgien med en comebacksejr på 3-2.

AaB’s Anders Noshe var i startopstillingen for danskerne, og Danmark fik en god start på opgøret med et føringsmål efter 11 minutter. Den danske føring blev fordoblet ti minutter før pausen, men kort inden pausefløjtet reducerede Belgien til pausestillingen 2-1.

Et minut inde i anden halvleg udlignede Belgien, og blot syv minutter efter pausen scorede Belgien også sejrsmålet til 3-2. Umiddelbart efter scoringen blev Anders Noshe udskiftet.

Anders Noshe har nu spillet ti ungdomslandskampe og scoret to mål. Otte af kampene og en af scoringerne har været for U/17-landsholdet.

Tags på denne nyhed

Gratis øl/vand til alle sæsonkortholdere

1. november 2022 kl. 14:02 af Rasmus Estrup

På søndag spiller AaB årets sidste hjemmekamp, når der er Halstørklædedag på Aalborg Portland Park til 3F Superligaopgøret mod Silkeborg I.F. kl. 14.00.

Som en tak for støtten gennem hele året, kan alle sæsonkortholdere få en gratis øl eller sodavand i fanzonen fra AaB og Royal Unibrew. I forbindelse med udleveringen får de 1.000 første sæsonkortholdere også en ekstra gave som tak for støtten. 

Den gratis øl eller sodavand udleveres udelukkende fra den særskilte Royal Unibrew-ølbod i fanzonen. For at få den gratis øl/sodavand, kræves det, at man som sæsonkortholder har downloadet og oprettet en profil på AaB’s app, da den gratis drikkevare og gaven skal indløses via en voucher i appen. Profilen skal være oprettet med samme e-mail som sæsonkortet senest lørdag kl. 12.00, hvor voucheren vil fremgå.

Alle sæsonkortholdere kontaktes på mail i denne uge for nærmere detaljer. Modtager man ikke en mail inden torsdag, bedes man tjekke, om kontaktoplysningerne til ens sæsonkort er opdateret.

Du kan stadig blive sæsonkortholder på www.billet.aabsport.dk, hvor du naturligvis også kan købe billetter til søndagens kamp. 

Tags på denne nyhed

AaB Fanshop er åben i morgen

1. november 2022 kl. 09:24 af Rasmus Estrup

AaB Fanshop i foyeren på Aalborg Portland Park har altid åbent på kampdage, men frem mod jul vil AaB Fanshop også holde åbent hver onsdag fra kl. 14.00 til 17.30.

Dermed har du mulighed for at købe alt fra spillertøj til huer og julesweatere, og du kan således sikre dig de bedste AaB-julegaver til en rigtig AaB-fan. 

Er man selv i tvivl om størrelser og lignende, kan man naturligvis også bruge åbningstiden til at prøve tøjet, så man kan tilføje AaB-spillertrøjer og merchandise til sin egen ønskeseddel. 

Første åbningsdag er i morgen 2. november og der vil som nævnt være åbent hver onsdag til og med 21. december. 

Du kan også altid handle online på www.aabshoppen.dk. 

Tags på denne nyhed
'