Siddepladser på A. Enggaard Tribunen frigives til salg

3. marts 2022 kl. 10:05 af Rasmus Estrup

På søndag gælder det årets anden hjemmekamp, når Vejle Boldklub gæster Aalborg Portland Park, og på nuværende tidspunkt har flere end 8.000 fans billet til kampen.

På Complea Tribunen er der færre end 300 ledige pladser, og på AaB’s afsnit på 3F Tribunen resterer færre end 200 billetter.

Derfor er der nu åbnet for salg af billetter til A. Enggaard Tribunen. Det gælder pladser i Blok A, Blok B, Blok F og Blok G. 

Der er også stadig ledige pladser på Vesttribunen. 

Køb din billet med det samme på www.billet.aabsport.dk 

Kampen mod Vejle Boldklub på søndag spilles kl. 16.00, og fanzonen åbner kl. 13.30. Du kan også købe billetter i billethusene på Aalborg Portland Park, der søndag åbner kl. 15.00 ligesom indgangene til tribunerne.

Husk i øvrigt, at du gratis kan køre med Nordjyllands Trafikselskab til AaB’s hjemmekampe i 2022. Alt du skal gøre er at vise din billet eller dit digitale sæsonkort i bussen. Det digitale sæsonkortet, som kan tilgås på billet.aabsport.dk skal fremvises sammen med dokumentation for, at det er en kampdag.

Bemærk: Har du købt billetter til kampen, er det ikke muligt at bytte pladser til andre sæder eller en anden tribune.

Tags på denne nyhed

Akademispiller udtaget til islandsk U/16-landshold

3. marts 2022 kl. 08:27 af Rasmus Estrup

Fra 7. til 9. marts skal Nóel Atli Arnórsson fra AaB Akademiet samles med det islandske U/16-landshold på Island, hvor der venter en træningslejr. 

Nóel Atli Arnórsson, der spiller venstreback på AaB's U/17 Ligahold, fik i efteråret debut på det islandske U/16-landshold, hvor han har optrådt to gange. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Supervin Loungen på Aalborg Portland Park

2. marts 2022 kl. 16:20 af Rasmus Estrup

Den nordjyske online vinhandel Supervin er blevet loungepartner for den ene lounge på Aalborg Portland Park, og i søndags var der for første gang gæster i Supervin Loungen. 

Se mere til den fine lounge og hør om tankerne bag i dette interview med ejer af Supervin, Mads Jensen. 

Tags på denne nyhed

Sæsonkortholdere kan gratis tage ven med til AaB-Vejle Boldklub

2. marts 2022 kl. 08:15 af Simon Vangsgaard Jensen

Når AaB søndag 6. marts kl. 16.00 tager imod Vejle Boldklub på Aalborg Portland Park, kan du som sæsonkortholder gratis tage en ven med til opgøret.  
 
Sæsonkortholdere kan rekvirere deres gratis billet i billetsystemet ved at følge nedenstående trin: 

- Gå til www.billet.aabsport.dk og log ind med den profil, som er tilknyttet dit sæsonkort 
- Vælg kampen AaB-Vejle Boldklub 
- Vælg din plads - der er frit valg mellem alle åbne tribuneafsnit 
- Vælg derefter om billetten skal være Voksen, Barn eller Pensionist 
- Klik nu på gaveikon-knappen nederst for at indløse din værdikupon for at gennemføre købet til 0 kroner 
- Download din billet og medbring den til kampen 6. marts 

Se en video af, hvordan man som sæsonkortholder henter den gratis billet her. 

Husk at du også på www.billet.aabsport.dk kan blive sæsonkortholder, hvis du endnu ikke er det. Det koster fra 85 kr. om måneden for voksne og fra 45 kr. om måneden for børn. 

Tags på denne nyhed

AaB med forventet årsresultat

1. marts 2022 kl. 18:19 af Brian Andersen

AaB har i 2021 realiseret et underskud før skat på 15,3 mio. kr. mod et overskud før skat på 12,1 mio. kr. i 2020. 

Året 2021 var – ligesom 2020 - et år, hvor aktiviteterne har været kraftigt påvirket af Covid-19. Resultatet svarer til de senest udmeldte forventninger i september 2021.

- Et negativt resultat er aldrig tilfredsstillende, men dog forventeligt efter en særdeles vanskelig periode med restriktioner som følge af Covid-19, konstaterer AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum.

- Samtidig har det i de seneste par transfervinduer været en klar prioritet for os i jagten på at kvalificere os til 3F Superligaens mesterskabsspil at fastholde vores profiler og bevare truppen så intakt som muligt, hvilket dermed også afspejler sig i konkrete transferindtægter, som vi har takket pænt nej tak til.

- Dette har været medvirkende til, at vi står godt rustet inden grundspillets sidste tre spillerunder, og heldigvis har vi i efteråret 2021 og siden restriktionernes ophør også oplevet fremgang på alle øvrige parametre, blandt andet med det højeste, gennemsnitlige tilskuertal på hjemmebane siden 2014, ligesom vi på partnersiden har haft en positiv udvikling, hvorfor vi ser optimistisk på fremtiden, siger Thomas Bælum. 

AaB’s egenkapital udgør 77,5 mio. kr. pr. 31. december 2021. 

Forventninger til 2022
AaB forventer et resultat for 2022 i niveauet 0 til minus 5 mio. kr. Heri er indregnet en forventet Top 6-placering i 3F Superligaen, spillersalg, investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.

Tags på denne nyhed