Akademispiller udtaget til islandsk U/16-landshold

3. marts 2022 kl. 08:27 af Rasmus Estrup

Fra 7. til 9. marts skal Nóel Atli Arnórsson fra AaB Akademiet samles med det islandske U/16-landshold på Island, hvor der venter en træningslejr. 

Nóel Atli Arnórsson, der spiller venstreback på AaB's U/17 Ligahold, fik i efteråret debut på det islandske U/16-landshold, hvor han har optrådt to gange. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Supervin Loungen på Aalborg Portland Park

2. marts 2022 kl. 16:20 af Rasmus Estrup

Den nordjyske online vinhandel Supervin er blevet loungepartner for den ene lounge på Aalborg Portland Park, og i søndags var der for første gang gæster i Supervin Loungen. 

Se mere til den fine lounge og hør om tankerne bag i dette interview med ejer af Supervin, Mads Jensen. 

Tags på denne nyhed

Sæsonkortholdere kan gratis tage ven med til AaB-Vejle Boldklub

2. marts 2022 kl. 08:15

Når AaB søndag 6. marts kl. 16.00 tager imod Vejle Boldklub på Aalborg Portland Park, kan du som sæsonkortholder gratis tage en ven med til opgøret.  
 
Sæsonkortholdere kan rekvirere deres gratis billet i billetsystemet ved at følge nedenstående trin: 

- Gå til www.billet.aabsport.dk og log ind med den profil, som er tilknyttet dit sæsonkort 
- Vælg kampen AaB-Vejle Boldklub 
- Vælg din plads - der er frit valg mellem alle åbne tribuneafsnit 
- Vælg derefter om billetten skal være Voksen, Barn eller Pensionist 
- Klik nu på gaveikon-knappen nederst for at indløse din værdikupon for at gennemføre købet til 0 kroner 
- Download din billet og medbring den til kampen 6. marts 

Se en video af, hvordan man som sæsonkortholder henter den gratis billet her. 

Husk at du også på www.billet.aabsport.dk kan blive sæsonkortholder, hvis du endnu ikke er det. Det koster fra 85 kr. om måneden for voksne og fra 45 kr. om måneden for børn. 

Tags på denne nyhed

AaB med forventet årsresultat

1. marts 2022 kl. 18:19 af Brian Andersen

AaB har i 2021 realiseret et underskud før skat på 15,3 mio. kr. mod et overskud før skat på 12,1 mio. kr. i 2020. 

Året 2021 var – ligesom 2020 - et år, hvor aktiviteterne har været kraftigt påvirket af Covid-19. Resultatet svarer til de senest udmeldte forventninger i september 2021.

- Et negativt resultat er aldrig tilfredsstillende, men dog forventeligt efter en særdeles vanskelig periode med restriktioner som følge af Covid-19, konstaterer AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum.

- Samtidig har det i de seneste par transfervinduer været en klar prioritet for os i jagten på at kvalificere os til 3F Superligaens mesterskabsspil at fastholde vores profiler og bevare truppen så intakt som muligt, hvilket dermed også afspejler sig i konkrete transferindtægter, som vi har takket pænt nej tak til.

- Dette har været medvirkende til, at vi står godt rustet inden grundspillets sidste tre spillerunder, og heldigvis har vi i efteråret 2021 og siden restriktionernes ophør også oplevet fremgang på alle øvrige parametre, blandt andet med det højeste, gennemsnitlige tilskuertal på hjemmebane siden 2014, ligesom vi på partnersiden har haft en positiv udvikling, hvorfor vi ser optimistisk på fremtiden, siger Thomas Bælum. 

AaB’s egenkapital udgør 77,5 mio. kr. pr. 31. december 2021. 

Forventninger til 2022
AaB forventer et resultat for 2022 i niveauet 0 til minus 5 mio. kr. Heri er indregnet en forventet Top 6-placering i 3F Superligaen, spillersalg, investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.

Tags på denne nyhed

Færre end 400 pladser tilbage på Complea Tribunen

1. marts 2022 kl. 12:38 af Rasmus Estrup

På søndag venter endnu en hjemmekamp på Aalborg Portland Park, når Vejle Boldklub kommer på besøg kl. 16.00. 

Flere end 7.600 har allerede sikret sig billet til opgøret, og der er nu kun færre end 400 pladser tilbage på Complea Tribunen samt færre end 300 ledige sæder på AaB's afsnit på 3F Tribunen. 

Du kan købe billet til kampen her. 

Er du sæsonkortholder, kan du gratis tage en ven med til AaB-Vejle Boldklub. Læs mere om det her. 

Tags på denne nyhed
'