Søg Hele Nordjyllands Håndsrækning senest søndag

8. juli 2022 kl. 13:00 af Rasmus Estrup

Hele Nordjyllands Håndsrækning, som er AaB’s pris, der siden 2015 er doneret halvårligt og går ubeskåret til gode formål i Region Nordjylland, skal finde sin modtager for efteråret 2022. Du kan søge om at blive modtager her. Ansøgningsfristen er søndag 10. juli kl. 12.00.

Fra 2015 til 2017 gav AaB en krone pr. tilskuer til AaB’s 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til gode velgørende formål. Fra efteråret 2017 til foråret 2022 har Spar Nord Fonden bakket op om initiativet, så parterne sammen har doneret to kroner pr. fremmødt tilskuer.

Med Arbejdernes Landsbank som ny hovedpartner i AaB, er det fra efteråret 2022 AaB og Arbejdernes Landsbank, der gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning donerer to kroner pr. fremmødt tilskuer til AaB’s 3F Superligahjemmekampe til et godt formål i Nordjylland. Skriv en ansøgning om at blive modtager for efteråret 2022 her. 

Hele Nordjyllands Håndsrækning kan tilfalde foreninger, et værested, et behandlingscenter eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser. Der skal dog være tale om et formål, der hverken har kommerciel eller politisk karakter. Udover at donationen skal gå til en god sag, skal modtageren også have postadresse i Region Nordjylland.

Ønsker du at søge Hele Nordjyllands Håndsrækning, eller kender du en forening, en organisation eller et andet godt formål, der kunne have fordel af en håndsrækning, kan du søge her inden på søndag kl. 12.00.

Et udvalg bestående af repræsentanter fra AaB, Arbejdernes Landsbank, AaB Support Club og seneste modtager af prisen, Carpe Diem, vil gennemgå ansøgningerne og udvælge tre kandidater, der herefter kommer til afstemning på aabsport.dk.

Modtageren af Hele Nordjyllands Håndsrækning for efteråret 2022 forventes offentliggjort i dagene op til efterårets første hjemmekamp mod FC København 24. juli. 

Læs mere om Hele Nordjyllands Håndsrækning her. 

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
Carpe Diem - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Idræt for Sindet Hjørring - velgørenhedstrøje 2021 - Endnu ikke afsluttet
FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – velgørenhedstrøje 2020 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Gestus Nord – velgørenhedstrøje 2019 – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – efterår 2019 – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Skyggebørn – forår 2019 – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Ønskeland – efterår 2018 – 108.652 kr.  (2 kr. pr. tilskuer)
Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Tags på denne nyhed

AaB TV: Til træning i Opalenica

7. juli 2022 kl. 18:22 af Rasmus Estrup

AaB er i fuld sving med en uge lang træningslejr i Opalenica nær den polske by Poznan.

Tirsdag spillede Hele Nordjyllands Hold træningslejrens første testkamp, som blev vundet med 3-1 over KS Warta Poznan.

På lørdag venter to kampe - en førsteholdskamp og en reserveholdskamp.

Førsteholdet spiller lørdag kl. 11.00 mod Zaglebie Lubin, og samme dag kl. 18.00 spiller reserveholdet mod Górnik Zabrze.

Tags på denne nyhed

Alt udsolgt til "Stadion kalder nu igen"

7. juli 2022 kl. 15:38 af Rasmus Estrup

Alle billetter til AaB-fans er udsolgt til sæsonens første hjemmekamp, hvor Arbejdernes Landsbank, Det Nordjyske Mediehus og Aalborg Portland har inviteret alle AaB-fans gratis til fodbold på Aalborg Portland Park, hvor der søndag 24. juli er Stadion kalder nu igen, når AaB kl. 18.00 tager imod FC København.

Sæsonkortholdere og de tre partnere havde førsteret på billetter, inden alle resterende pladser blev frigivet onsdag kl. 16.00 på www.stadionkaldernuigen.dk efter først-til-mølle-princippet.

Den store interesse for disse billetter skabte tekniske udfordringer med mailsystemet i den første time. Siden løste problemerne sig, og alle billetter er nu blevet revet væk på under et døgn.

For at sikre at flest mulig af AaB-fans med billetter kommer til kampen, vil AaB i de kommende dage kontakte sæsonkortholdere og samarbejdspartnere i tilfælde af, at nogle af disse skulle være forhindret. I så fald kan de frigive deres faste pladser til kampen.

Det betyder, at der muligvis kan komme enkelte ledige pladser til kampen på www.billet.aabsport.dk. I så fald kan man hente en billetvoucher på www.stadionkaldernuigen.dk. Såfremt der vil blive frigivet større puljer af ledige pladser, vil dette blive oplyst på www.aabsport.dk. 

Færre end 400 pladser tilbage til AaB-FCK

7. juli 2022 kl. 11:33 af Rasmus Estrup

Der er stor interesse for "Stadion kalder nu igen", hvor Arbejdernes Landsbank, Det Nordjyske Mediehus og Aalborg Portland har inviteret alle AaB-fans gratis til fodbold på Aalborg Portland Park søndag 24. juli kl. 18.00, hvor AaB møder FC København.

Efter førsteret til sæsonkortholdere og de tre partnere blev alle øvrige billetter frigivet i går eftermiddag på www.stadionkaldernuigen.dk. Den store interesse for disse billetter skabte tekniske udfordringer med mailsystemet i begyndelsen.

Men trods de indledende forsinkelser er billetterne siden røget i stort omfang, og både Complea Tribunen, A. Enggaard Tribunen og 3F Tribunen er nu udsolgt. Dermed resterer der nu blot færre end 400 billetter på Vesttribunen. 

En voucher til disse billetter kan fortsat hentes via www.stadionkaldernuigen.dk efter først-til-mølle-princippet. 

Som følge af den store interesse for kampen vil AaB i de kommende dage kontakte sæsonkortholdere og samarbejdspartnere i tilfælde af, at nogle af disse ikke kan komme til kampen. De har nemlig mulighed for at frigive deres faste pladser til hver enkelt kamp, såfremt de er forhindret.

Derfor kan der løbende opstå enkelte ledige pladser til kampen på www.billet.aabsport.dk. Såfremt der vil blive frigivet større puljer af ledige pladser, vil dette blive oplyst på www.aabsport.dk. 

Hannesbo udlejes til AC Horsens

7. juli 2022 kl. 10:01 af Brian Andersen

Marcus Hannesbo skiftede i 2013 en alder af 11 år til AaB fra partnerklubben Støvring I.F., og debuten for AaB’s bedste mandskab kom i marts 2020 mod FC København.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Hjemvendt fra sit ophold hos FC Fredericia har både Marcus og vi kunnet se, at der vil være et stykke vej til spilletid på vores bedste mandskab, og derfor har vi i fællesskab vurderet, at endnu et lejeophold ville være ideelt for Marcus’ fortsatte udvikling.

- Derfor er vi glade for allerede nu at have fået en aftale på plads med AC Horsens, hvor vi spændt vil følge Marcus i den kommende sæson, siger Inge André Olsen.

Den 20-årige venstrekant er noteret for tre ungdomslandskampe for Danmark.

- Selvom det selvfølgelig igen er vemodigt at forlade AaB, så er det vigtigste at prioritere min udvikling, konstaterer Marcus Hannesbo.

- Jeg har stadig en drøm om at slå igennem i AaB, men nu er jeg parat til at gøre alt for min nye klub, som jeg synes, matcher mig godt, og det kan jo også sagtens være, at det er i AC Horsens, min fremtid skal være, hvis vi sammen får forløst tingene, siger Marcus Hannesbo.

Efter lejeperioden har AC Horsens købsoption på Marcus Hannesbo, der står noteret for 32 officielle kampe og fire scoringer for AaB.

Marcus Hannesbo har kontrakt med AaB indtil 30. juni 2025.

Tags på denne nyhed
'