Søren Krogh stopper i AaB nu

18. januar 2022 kl. 09:40 af Brian Andersen

Søren Krogh tiltrådte i AaB 1. januar 2020 og var forinden assistenttræner for FC Nordsjællands Superligamandskab i fire et halvt år.

- Som nævnt tidligere så har vi været glade for Søren Kroghs bidrag til AaB, og vi ønsker Søren held og lykke i sit nye job, siger AaB’s sportschef Inge André Olsen.

1. januar 2022 tiltrådte Niels Lawaetz som metodik- og trænerudviklerchef i AaB.

Tags på denne nyhed

Søg Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2022

17. januar 2022 kl. 15:50 af Rasmus Estrup

Hele Nordjyllands Håndsrækning er AaB’s pris, der siden 2015 er doneret halvårligt og går ubeskåret til gode formål i Region Nordjylland. Siden efteråret 2017 har Spar Nord Fonden valgt at bakke op om initiativet, så parterne sammen donerer to kroner pr. fremmødt tilskuer til 3F Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park.

Seneste modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning var FrivilligAalborg, som oprindeligt skulle have været modtager for foråret 2020, men på grund af Covid-19 og tilskuerbegrænsningerne blev FrivilligAalborg modtager for hele 2020 og hele 2021, hvilket resulterede i et rekordstort beløb på 172.138 kr.

Nu er det blevet tid til at finde en modtager for foråret 2022, og du kan skrive din ansøgning her.

Hele Nordjyllands Håndsrækning kan tilfalde foreninger, et værested, et behandlingscenter eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser, men der skal dog være tale om et formål, der hverken har kommerciel eller politisk karakter. Udover at donationen skal gå til en god sag, skal modtageren også have postadresse i Region Nordjylland.

Ønsker du at søge Hele Nordjyllands Håndsrækning, eller kender du en forening, en organisation eller et andet godt formål, der kunne have fordel af en håndsrækning, kan du søge via knappen nedenfor. 

Der er ansøgningsfrist for at blive forårets modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning søndag 13. februar 2022 kl. 12.00. 

Et udvalg bestående af repræsentanter fra AaB, Spar Nord Fonden, AaB Support Club og seneste modtager af prisen, FrivilligAalborg, vil gennemgå ansøgningerne og udvælge tre kandidater, der herefter kommer til afstemning på aabsport.dk.

Modtageren af Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2022 forventes offentliggjort i dagene op til forårets første hjemmekamp mod Silkeborg I.F. 27. februar. 

Læs mere om Hele Nordjyllands Håndsrækning her. 

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:

FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – velgørenhedstrøje 2020 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

Gestus Nord – velgørenhedstrøje 2019 – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)

Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – efterår 2019 – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Skyggebørn – forår 2019 – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

Ønskeland – efterår 2018 – 108.652 kr.  (2 kr. pr. tilskuer)

Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Tags på denne nyhed

AaB TV: Würtz sætter ord på træningslejren

17. januar 2022 kl. 08:58 af Rasmus Estrup

Assistenttrænerne Rasmus Würtz og Oscar Hiljemark leder træningspassene på træningslejren, og indtil videre har spillene trænet hårdt og godt på Tony Bezzina Stadium på Malta. 

I dette indslag med AaB TV giver Rasmus Würtz en foreløbig status og ser frem mod de tre forestående kampe ved Tipsport Malta Cup mod SK Sigma Olomouc, WSG Tirol, FC Spartak Trnava.

AaB søger fankoordinator/SLO

16. januar 2022 kl. 13:23 af Brian Andersen

Om jobbet:

Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag i en dynamisk organisation, hvor du med reference til den administrerende direktør får selvstændigt ansvar i samarbejde med øvrige afdelinger.

Som vores kommende kollega vil din rolle spænde bredt og dine opgaver blandt andet bestå af at:

- være bindeled mellem klub og fans og fremdeles øge dialogen herimellem

- være til stede til både hjemme- og udekampe med fokus på at forbedre kampoplevelsen

- forbedre de fysiske forhold for fans og den almindelige tilskuer på Aalborg Portland Park

- planlægge og udføre events for fans uden for kampdage

- bidrage til billet- og sæsonkortstrategi

- håndtere en række forskellige kundeserviceopgaver

Om dig:

Har du erfaring og indblik i sportens verden og dennes mekanismer, er det et plus.

Du er loyal og du sætter en ære i at levere høj kvalitet i en struktureret dagligdag.

Gennem din adfærd repræsenterer du AaB’s værdier: fællesskab, troværdighed, passion og professionalisme.

I et afvekslende job forventer vi, at du i din private planlægning tager udgangspunkt i AaB’s kampkalender og diverse arrangementer.

Fleksibilitet er således et nøgleord, men du vil også opleve en stor frihed i jobbet i vores klub, der for mange ansattes vedkommende er en livsstil.

Det praktiske:

Send din ansøgning til kommunikations- og HR-chef Brian Andersen på ba@aab-as.dk eller skriv til marketingkoordinator og tidligere fankoordinator Simon Vangsgaard på svj@aab-as.dk for yderligere information om stillingen.

Sidste frist for ansøgning er 27. januar med tiltrædelse senest 1. april 2022.

Lønnen forhandles individuelt og indeholder firmabetalt pension og en række andre personalegoder.

Arbejdet vil i hverdagen være henlagt til administrationens kontor på Hornevej 2 i Aalborg Øst, mens aktiviteter på kampdage afvikles på Aalborg Portland Park, Harald Jensens Vej i Aalborg.

Om AaB:

AaB A/S er som arbejdsplads kendetegnet ved et højt humør og et godt sammenhold, som du falder naturligt ind i.

Vi beskæftiger i dag 20 engagerede medarbejdere i administrationen, som er hjemmehørende på Hornevej i Aalborg.

AaB’s mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

AaB’s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

Tags på denne nyhed

Ny U/17- og U/15 Ligatræner på AaB Akademiet

15. januar 2022 kl. 16:16 af Rasmus Estrup

AaB Akademiets U/17 Ligahold og U/15 Ligahold får nye trænere pr. 1. februar 2022; Theis Larsen og Dennis Deleuran. 

Theis Larsen, der indtil nu har været U/15 Ligatræner, overtager rollen som U/17 Ligatræner med Jonas Nødbak Petersen som assistenttræner.

- Theis er en dygtig og nysgerrig træner, som har været en del af AaB Akademiet i en årrække, og det er helt naturligt i forhold til hans udvikling, at han overtager rollen som U/17 Ligatræner, siger AaB’s akademichef Anders Damgaard.

Theis Larsen begyndte som U/11-træner i AaB i 2016 og har siden blandt andet også været træner for U/12-holdet, U/13-holdet og senest U/15 Ligaholdet. 

Netop U/15 Ligaholdet skal fremover ledes af Dennis Deleuran, som senest har været U/19-træner i Næstved Boldklub.

Dennis Deleuran har været træner i mere end et årti, og han har været tilknyttet Vanløse I.F., AB, Hvidovre I.F., KB, Brøndby I.F. og El Cambio Academy i Uganda i forskellige trænerroller.

- Dennis er en dygtig træner, der senest har stået i spidsen for et U/19-hold og kommer med en stor erfaring fra den sjællandske talentudvikling, og vi glæder os til at få bragt hans kvaliteter og input ind på AaB Akademiet, siger Anders Damgaard.

Dennis Deleuran skal lede U/15 Ligaholdet med Benjamin Hansen som assistenttræner.

'