AaB foran to testkampe mod Vendsyssel F.F.

4. februar 2022 kl. 14:55 af Rasmus Estrup

Efter tre testkampe mod østrigsk, tjekkisk og slovakisk modstand på Malta står AaB i morgen foran fjerde og femte testkamp, når Vendsyssel F.F. i to omgange er modstander.

Vendsyssel F.F., der spillede i 3F Superligaen i 2018/19, ligger i denne sæson på niendepladsen i NordicBet Ligaen efter 18 kampe.

Den første kamp i morgen spilles kl. 12.00, og kl. 14.00 fløjtes andet opgør i gang. Begge kampe livestreames gratis på nordjyske.dk.

- De to testkampe mod Vendsyssel giver os en fantastisk mulighed for at lade så mange spillere som muligt få 90 minutters spilletid, siger assistenttræner Oscar Hiljemark.

- Vi har en god konkurrencesituation i truppen, og på denne måde kan alle blive matchet over en hel kamp. Det er vigtigt i forhold til få mange spillere helt klar til forårspremieren om to uger, siger Oscar Hiljemark.

Truppen til kampene i morgen ser således ud:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 24 Vladimir Prijovic, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 32 Casper Gedsted, 39 Kasper Høgh og 40 Theo Sander samt samt seks spillere fra AaB Akademiet.

Lucas Andersen og Rufo sidder over.

Kampene i morgen spilles på Idrætscenter Vendsyssel, der ligger på Stadionvej 17 i Vrå. Det er muligt at købe mad og drikke til kampen.

Tags på denne nyhed

Norden Advokatfirma bliver bronzepartner i AaB

3. februar 2022 kl. 11:35 af Rasmus Estrup

Norden Advokatfirma, der har kontorer i Brønderslev, Aars og Aalborg, har indgået et bronzepartnerskab med AaB for 2022 til stor glæde for begge parter.

Samarbejdet betyder blandt andet, at Norden Advokatfirma bliver en del af AaB Netværket – Hele Nordjyllands Erhvervsnetværk.

- Med kontorer i Brønderslev, Aars og Aalborg har vi både vores værdier og rødder solidt forankret i den nordjyske muld, og da AaB er et samlingspunkt for mange nordjyder, er det for os helt naturligt at bakke op om klubben, siger Anders Bredgaard, medindehaver af Norden Advokatfirma.

- AaB er på en og samme måde fællesskab, glæde, drømme, oplevelser og stærke relationer med fans og samarbejdspartnere. Vi investerer altid gerne i fællesskabet, fordi det er en del af advokatfirmaets fundament og virksomhed, og vi ser frem til at udbrede kendskabet til Norden Advokatfirma gennem AaB, der ligesom Norden Advokatfirma når ud i alle kroge af Nordjylland, fortsætter Anders Bredgaard.  

Norden Advokatfirma, der har en særlig stærk relation til landbruget og erhvervslivet, tilbyder rådgivning til både erhvervsdrivende og private.

Tags på denne nyhed

Bliv gratis medlem af AaB Shoppen+

2. februar 2022 kl. 16:41 af Rasmus Estrup

Som medlem af fordelsklubben AaB Shoppen+ følger en række fordele på www.aabshoppen.dk.

Du får blandt andet særlige medlemstilbud, får særlig adgang til eksklusivt merchandise og optjener fem procent af dit køb som bonuskroner til fremtidige køb. 

Derudover er du også blandt de første til at modtage nyheder og kampagner fra AaB Shoppen. 

Du kan blive medlem af AaB Shoppen her. 

Husk også, at AaB Shoppen er kommet på Instagram. Følg AaB Shoppens Instagram-side her, og via dette link finder du AaB Shoppen på Facebook. 

Tags på denne nyhed

Fossum om opstarten: Vi står godt

1. februar 2022 kl. 16:25 af Rasmus Estrup

Det mindede næsten om Iver Fossums hjemstavn i Norge, da AaB-truppen her til formiddag løbetrænede på en snedækket kunstgræsbanebane på Hornevej.

Til eftermiddagstræningen havde regnen fjernet snedækket, og eftermiddagens træning kunne igen byde på regulær fodboldtræning hos partnerklubben LKB Gistrup.

- Vi står godt på nuværende tidspunkt. I sidste uge kom vi hjem fra en rigtig fin træningslejr med gode træningspas og kampe. Nu er vi så tilbage i velkendte omgivelser, og jeg kan godt mærke, at vi begynder at nærme os forårspremieren, siger Iver Fossum.

Nordmanden scorede i efteråret ni mål for Hele Nordjyllands Hold fordelt på seks mål i 3F Superligaen og tre mål i Sydbank Pokalen.

På træningslejren på Malta blev det også til en scoring i 2-2-opgøret mod WSG Tirol. 

- Spillemæssigt havde vi nogle fine kampe på Malta. Resultaterne var ikke, som vi havde ønsket, men vi fik gang i noget af det spil, vi gerne ville, og det blev gradvist bedre fra kamp til kamp, så det skal vi fortsætte med at lægge på i de næste to testkampe, siger Iver Fossum.

På lørdag spiller AaB to testkampe mod Vendsyssel F.F., inden SønderjyskE gæster Aalborg Portland Park fredag 11. februar i sidste testkamp inden forårspremieren på udebane mod FC Midtjylland 20. februar.

- Gennem hele januar har vi trænet godt. Der er god kvalitet og godt tempo til træning, og vi kan mærke, at formen er blevet bedre og bedre. Så jeg synes, vi er, hvor vi skal være med to en halv uge til sæsonstart, og nu skal vi bare bruge de sidste to testkampe på at justere de sidste detaljer, så vi er klar til kampen mod FC Midtjylland, siger Iver Fossum.

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB og Højholt forlænger

31. januar 2022 kl. 15:29 af Rasmus Estrup

Malthe Højholt og AaB har forlænget midtbanespillerens aftale, så hans kontrakt nu løber til udgangen af 2024. 

I dette interview med AaB TV sætter Malthe Højholt ord på forlængelsen. 

Tags på denne nyhed
'