AaB TV: AaB's seks seneste mål mod FCK

28. november 2021 kl. 09:48 af Rasmus Estrup

I aften danner Aalborg Portland Park ramme om årets sidste kamp, når FC København kl. 18.00 kommer på besøg. 

Lad op til kampen med AaB's seks scoringer fra vores tre seneste møder med dagens modstander. 

Se scoringerne af Louka Prip og Kasper Kusk fra sæsonens udekamp i Parken, de to mål af Rasmus Thelander og Marcus Hannesbo fra første 3F Superligakamp i 2021 og Iver Fossums to mål fra forrige sæsons udesejr på 2-0. 

Der er kun 200 AaB-billetter tilbage til dagens kamp, og der er udsolgt på både 3F Tribunen og Complea Tribunen. Skynd dig at købe billet til dagens kamp her. 

Tags på denne nyhed

Ferreira tilbage til topkamp mod FCK

27. november 2021 kl. 15:30 af Brian Andersen

AaB har efter 16 spillerunder to point færre end FC København, som i øjeblikket indtager rækkens andenplads.

Efter lørdagens træningspas har AaB-cheftræner Martí Cifuentes foreløbig udtaget følgende 22 spillere:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 6 Pedro Ferreira, 7 Aleksandar Trajkovski, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 22 Andreas Hansen, 24 Vladimir Prijovic, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 30 Rufo, 32 Casper Gedsted og 35 Marcus Hannesbo.

Daniel Granli og anfører Lucas Andersen er ude med skader.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i hele 2020 og hele 2021 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter 31 hjemmekampe i perioden indtil videre er sikret en donation på 151.630 kr.

Flere end 12.000 billetter er indtil videre ude til søndag aftens opgør – køb sæsonkortabonnement eller billet til dysten mod FC København her.

Der er kickoff på Aalborg Portland Park kl. 18.00. Fanzonen åbner kl. 15.00 – billethusene kl. 16.30.

Tags på denne nyhed

Complea Tribunen er udsolgt

27. november 2021 kl. 12:59 af Rasmus Estrup

Først var det 3F Tribunen og nu er også Complea Tribunen udsolgt til årets sidste hjemmekamp mod FC København i morgen kl. 18.00. 

Dermed er det kun på Vesttribunen, der stadig resterer billetter til kampen for AaB-fans. Derudover er der også stadig ledige pladser til fans af FC København i udebaneafsnittet på 3F Tribunen. Her er der kun adgang for medlemmer af FCK Away. 

Køb billet til kampen her. 

Bemærk at det nu er muligt at frigive sin billet, hvis man er sæsonkortholder og ikke har mulighed for at komme til kampen eller give billetten til en ven. Læs mere her. 

Det betyder også, at der kan dukke ledige pladser op, såfremt der bliver frigivet billetter. 

Husk også, at der er krav om coronapas i morgen - og at komme i god tid inden kampstart. Fanzonen åbner allerede kl. 15.00.

Tags på denne nyhed

Kun 500 AaB-pladser tilbage til topkampen

26. november 2021 kl. 17:26 af Rasmus Estrup

Der er færre end 500 ledige pladser til AaB-fans til søndagskampen mod FC København kl. 18.00 på Aalborg Portland Park. Så har du ikke billet til opgøret, er det med at få dem købt nu på www.billet.aabsport.dk

På Complea Tribunen er der færre end 10 siddepladser tilbage, mens der resterer færre end 500 ståpladser på Vesttribunen.

Derudover er der også stadig ledige pladser i FC Københavns fanafsnit på 3F Tribunen. Bemærk at der her kun er adgang for medlemmer af FCK Away. 

Husk at komme i god tid til kampen på søndag, da der er mange fans, som skal igennem indgangene og have tjekket coronapas, som der er krav om for alle tilskuere. 

Find alle praktiske informationer om AaB-FC København her. 

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og FC København…

26. november 2021 kl. 12:52 af Brian Andersen

- at flere end 12.000 billetter i skrivende stund er ude til årets sidste hjemmekamp. Således er der, fraset udebaneafsnittet, færre end 600 billetter tilbage i salg. I forsalg kan du stadig nå at sikre dig en billet her.

- at 90 gange før er AaB og FC København tørnet sammen i 3F Superligaen. Statistikken siger 20 sejre til AaB, 24 uafgjorte og 46 nederlag samt en målscore på 98-151 set med AaB’s øjne.

- at senest de to klubber mødtes endte det 18. juli 2021 2-2 i Parken med Louka Prip og Kasper Kusk som målscorere for AaB.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Kasper Kusk (3 mål) og Louka Prip (1) også Iver Fossum (3 mål), Lucas Andersen (2), Rasmus Thelander (2), Marcus Hannesbo (1) og Frederik Børsting (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod FC København.

- at 45 af de 90 tidligere indbyrdes kampe har været på hjemmebane for AaB, og at 12 gange er AaB endt i sejrherrens rolle, 13 kampe er endt uden vinder og 20 gange er københavnerne taget hjem med alle pointene. Målscoren lyder på 48-57 med AaB nævnt først.

- at AaB har tabt de seneste to 3F Superligahjemmekampe mod FC København.

- at seneste hjemmesejr mod FC København således er dateret 1. september 2019 med Kasper Kusk som kampens enlige målscorer. Seneste AaB-sejr mod FCK forekom dog 18. oktober 2020, hvor Iver Fossum scorede to gange i 2-1 gevinsten i Parken.

- at ud af de 90 tidligere indbyrdes 3F Superligakampe har AaB scoret først i 34 tilfælde, hvilket har resulteret i 17 sejre, 11 uafgjorte og seks nederlag. Omvendt har FC København scoret kampens første mål i 52 tilfælde, hvilket har givet AaB tre sejre, ni uafgjorte og 40 nederlag.

- at AaB har holdt nullet seks gange i denne 3F Superligasæson og dermed er man et enkelt clean sheet efter gæsterne fra FC København.

- at AaB har spillet fire Superligakampe på datoen 28. november, og at alle fire kampe spøjst nok er endt i en pointdeling – senest i 2020 med 0-0 på udebane mod FC Midtjylland.

- at søndag aftens dommer Jakob Kehlet hele 45 gange tidligere har dømt AaB i 3F Superligaen med 18 AaB-sejre, ti uafgjorte og 17 nederlag som udfald. Seks gange tidligere har Kehlet dømt 3F Superligaopgør mellem AaB og FC København med to AaB-sejre og fire FCK-sejre som resultat.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i hele 2020 og hele 2021 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter 31 hjemmekampe i perioden indtil videre er sikret en donation på 151.630 kr. Køb i forsalg billet til braget mod FC København her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed
'