AaB TV: AaB-Randers FC 1-1

8. november 2021 kl. 06:55 af Rasmus Estrup

AaB og Randers FC spillede i går 1-1 på Aalborg Portland Park. I denne video finder du et fyldigt sammendrag af opgøret. 

Kampen begyndte med en hurtig AaB-scoring, da Milan Makaric opsnappede en løs bold og driblede rundt om Patrik Carlgren, der var fanget på mellemhånd. Herfra var det ingen sag for serberen at sparke AaB foran med 1-0 efter mindre end et minut. 

Efter otte minutter havde Stephen Odey en stor chance, der blev sparket over AaB-målet, og et kvarter inde i kampen reddede Simon Piesinger et tip fra Iver Fossum med det yderste af tåspidserne.

Inden pausen havde AaB endnu en stor chance, da Mathias Ross tæt under mål styrede en forbipasserende afslutning fra Kristoffer Pallesen mod mål, men på stregen kom Simon Piesinger i vejen og fik dirigeret bolden på stolpen. 

Efter pausen udlignede Alhaji Kamara for gæsterne på et indlæg, og Vito Hammershøj-Mistrati fik også hevet en stor redning ud af ærmet på Jacob Rinne. 

I tillægstiden blev AaB reduceret til 10 spillere, da Pedro Ferreira inden for et minuts tid modtog to advarsler. 

Mod slutningen kunne hverken AaB eller Randers FC ændre på stillingen, og dermed endte opgøret 1-1. AaB er således stadig på tredjepladsen i 3F Superligaen. 

AaB's næste hjemmekamp er også den sidste i år, når FC København gæster Aalborg Portland Park søndag 28. november. Køb billet til kampen her. 

Tags på denne nyhed

Makaric-mål i remis mod Randers FC

7. november 2021 kl. 16:01 af Rasmus Estrup

Efter en tidlig scoring af Milan Makaric, en udligning af gæsterne efter pausen og en udvisning til Pedro Ferreira i tillægstiden spillede AaB søndag eftermiddag 1-1 mod Randers FC på Aalborg Portland Park. Pointdelingen betyder, at AaB holder fast i tredjepladsen i 3F Superligaen. 

Kampen var mindre end et minut gammel, da AaB bragte sig foran. Milan Makaric samlede udækket en lang bold op, og med Patrik Carlgren på mellemhånd kunne AaB-angriberen uden problemer drible rundt om Randers-målmanden og trille bolden ind til en nordjysk 1-0-føring.

Efter seks minutter havde gæsterne deres første afslutning, men flugteren fra Björn Kopplin havde Jacob Rinne helt styr på. 

To minutter senere fik udeholdets Stephen Odey en kæmpe mulighed, da Randers FC kombinerede sig igennem AaB-defensiven og slog en cutback-aflevering ind midt for mål til en helt fri Stephen Odey, der sparkede læderet op på Vesttribunen. 

Et kvarter inde i kampen var AaB tæt på en ny scoring. Kristoffer Pallesen fandt med et god tværbold Iver Fossum, som var løbet i ryggen på forsvaret. Nordmanden trak elegant ind i feltet og vippede bolden over Patrik Carlgren, men lige før målstregen nåede Simon Piesinger i vejen med tåspidsen. 

De næste 20 minutter havde gæsterne et langskud fra Björn Kopplin, et hovedstød fra Erik Marxen og en afslutning fra Stephen Odey. I de første to tilfælde kom Jacob Rinne uden besvær i vejen, mens Stephen Odeys forsøg gik forbi. 

Med fire minutter til pausefløjtet var AaB tæt på igen. Først fik Malthe Højholt en hård afslutning blokeret. AaB fastholdt dog angrebet, og Kristoffer Pallesen havde pludselig god tid til en afslutning i udkanten af feltet. Afslutningen blev styret mod mål af Mathias Ross, men på stregen fik Randers FC først blokeret bolden ud på stolpen og i anden omgang væk fra målet. 

Fem minutter efter pausen spillede Iver Fossum med hælen Milan Makaric igennem til afslutning, men hårdt presset sendte serberen bolden i sidenettet. 

10 minutter efter pausen kunne Randers FC så udligne, da indskiftede Tosin Kehinde slog et indlæg ind i panden på en anden indskifter, Alhaji Kamara, som steg til vejrs og stangede læderet i nettet til 1-1. 

Efter 62 minutter kunne Kasper Kusk med en god højrefodsafslutning teste Patrik Carlgren, der reddede forsøget. 

To minutter senere var Randers FC's tredje indskifter, Vito Hammershøj-Mistrati, tæt på at sende gæsterne foran, da han midt i AaB-feltet fik tid og plads til at vende rundt og afslutte. Heldigvis var Jacob Rinne klar med en stor redning på stregen. 

Minuttet efter var gæsterne igen på spil, men denne gang kunne Alhaji Kamara ikke kontrollere bolden på et indlæg fra højre, og i stedet gik bolden ud til et målspark. 

Et kvarter før tid blev Jakob Ahlmann skiftet ind, og han var straks involveret i offensiven, da han fandt Malthe Højholt, som spillede på tværs til Kasper Kusk, der blev tacklet hårdt, hvorefter bolden endte hos Pedro Ferreira, som sparkede langt forbi. 

AaB sad på spillet i denne periode, og i 83. minut blev også Tim Prica indskiftet. 

I tillægstiden mod Pedro Ferreira AaB's første advarsel i kampen, og kort efter modtog portugiseren også sit andet gule kort. Dermed skulle AaB spille en mand i undertal i lidt over fem minutters tillægstid. 

AaB skiftede herefter Rufo på ind, og Hele Nordjyllands Hold formåede at holde stand til slutfløjt, og opgøret endte med 1-1 og en pointdeling. 

Dermed ligger AaB fortsat på tredjepladsen i 3F Superligaen, hvor Hele Nordjyllands Hold efter 15 runder står med 25 point. 

AaB's næste kamp i 3F Superligaen spilles først mandag 22. november på udebane mod SønderjyskE. Herefter følger årets sidste kamp på Aalborg Portland Park mod FC København søndag 28. november. Køb billetter til AaB-FC København her. 

Matchfacts - 3F Superliga, grundspil, 15. spillerunde

AaB-Randers FC 1-1 (1-0)
1. min 1-0 Milan Makaric, 56. min 1-1 Alhaji Kamara
Advarsler AaB: Pedro Ferreira (90)
Udvisning AaB: Pedro Ferreira (90)
Advarsler Randers FC: Alhaji Kamara (87), Simon Piesinger (90)
7.266 tilskuere på Aalborg Portland Park

AaB (3-5-2): Jacob Rinne, Mathias Ross, Rasmus Thelander, Anders Hagelskjær, Kristoffer Pallesen, Malthe Højholt, Pedro Ferreira, Iver Fossum, Louka Prip (75: Jakob Ahlmann), Kasper Kusk (90: Rufo), Milan Makaric (83: Tim Prica). 

Randers FC (4-4-2): Patrik Carlgren, Björn Kopplin, Simon Piesinger, Erik Marxen, Oliver Bundgaard, Tobias Klysner (46: Vito Hammershøj-Mistrati), Frederik Lauenborg, Lasse Berg Johnsen (46: Tosin Kehinde), Simon Tibbling (82: Jakob Ankersen), Nicolai Brock-Madsen (46: Alhaji Kamara), Stephen Odey (75: Marvin Egho).  

Dommer: Jonas Hansen

Tags på denne nyhed

Hent den officielle AaB app

7. november 2021 kl. 12:31 af Martin Stigaard Skammelsen

I app'en kan du følge alle nyheder fra AaB, se kampkalenderen og læse statistik fra truppen og alle kampe, samt ikke mindst oprette din egen personlige profil så du kan deltage i quizzer og afstemninger - både når du er til kamp på Aalborg Portland Park og når du hepper foran skærmen.

Hent den nye app med det samme til iPhone på App Store eller til Android på Google Play.

AaB ønsker rigtig god fornøjelse med den nye app.

 

AaB TV: Tre seneste mål mod Randers FC

7. november 2021 kl. 08:29 af Rasmus Estrup

I eftermiddag kl. 14.00 tager AaB imod Randers FC på Aalborg Portland Park, og på 3F Tribunen er der få billetter tilbage, mens også de fem midterste sektioner på Complea Tribunen er tæt på udsolgt.

Inden opgøret, der er årets næstsidste hjemmekamp, kan du i dette tilbageblik se de tre seneste AaB-scoringer mod dagens gæster.

Se blandt andet scoringer af Oscar Hiljemark og Jores Okore fra forrige sæson samt denne sæsons fuldtræffer af Milan Makaric. 

Køb billet til dagens kamp på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 13.00 i dag. 

Tags på denne nyhed
'