Skæve vinkler på søndagens 3F Superligaopgør på Aalborg Portland Park.
Vidste du således…
- at 34 gange tidligere har AaB mødt AC Horsens i 3F Superligaen, og at her har AaB vundet 13 kampe, spillet 14 gange uafgjort og tabt syv gange. Målscoren er 52-32 i AaB’s favør.
- at AaB har mødt AC Horsens 15 gange på hjemmebane i 3F Superligaen. Syv af kampene er vundet, seks opgør er endt uafgjort og to gange har AC Horsens snuppet de tre point.
- at AaB og AC Horsens ligesom i denne sæson også tørnede sammen i spillerunde 30 i sæsonerne 2005/2006 og 2006/2007, og at de to opgør blev vundet af AaB med henholdsvis 1-0 og 4-1.
- at AaB’s seneste fire 3F Superligakampe er endt med sejr, nederlag, sejr og nederlag – og at holder denne trend, peger det mod en AaB-sejr mod AC Horsens.
- at AaB har vundet de seneste to hjemmekampe mod AC Horsens i 3F Superligaen og i begge kampe har holdt nullet.
- at AaB senest havde besøg af AC Horsens 21. september 2020; dengang sejrede AaB på en enlig træffer af Tom van Weert.
- at fra den nuværende AaB-trup har udover Tom van Weert (3 mål) også Kasper Kusk (4 mål), Lucas Andersen (2), Mathias Ross (1) og Frederik Børsting (1) været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod AC Horsens.
- at overordnet har AaB vundet sine seneste tre hjemmekampe i 3F Superligaen og har scoret ti mål (3-2 over SønderjyskE, 3-2 mod OB og senest 4-0 over Lyngby Boldklub). AaB’s klubrekord i 3F Superligaen lyder på ti hjemmesejre i træk (2007/2008-sæsonen).
- at AC Horsens dog har vundet deres seneste to 3F Superligakampe (i Horsens) mod AaB, hvilket også er deres længste – og eneste sejrs-streak – på to sejre i træk mod AaB. AaB’s længste sejrs-streak mod AC Horsens er på tre sejre i træk.
- at de seneste fire 3F Superligakampe mellem AaB og AC Horsens er endt med en sejr til hjemmeholdet. Senest udeholdet vandt var i august 2019, hvor AaB vandt 5-0 i Horsens.
- at AaB tidligere har spillet otte Superligakampe på datoen 16. maj, og at de otte kampe er endt med tre sejre, to uafgjorte og tre nederlag. Mange AaB’ere vil nok især huske kampen 16. maj 2004, hvor AaB hjemme vandt med 7-2 over Herfølge Boldklub. De syv målscorere var Christian Lundberg, David Nielsen, Stefan Schmidt, Rasmus Würtz, Allan K. Jepsen, Anders Feldstedt (selvmål, Herfølge) og Jacob 'Taz' Sørensen.
- at Jakob Ahlmann, der i går forlængede sin kontrakt med AaB, for 11 år siden på netop datoen 16. maj debuterede for AaB i den målløse hjemmekamp mod HB Køge. I dag står Jakob Ahlmann noteret for 244 officielle kampe for AaB.
- at på listen over flest clean sheets i denne 3F Superligasæson ligger AaB på en delt sjetteplads med syv clean sheets. AC Horsens ligger sidst, de har kun holdt nullet tre gange.
- at AaB har scoret først i 19 af de 34 tidligere 3F Superligakampe mod AC Horsens med 12 sejre, fem uafgjorte og to nederlag som resultat. Omvendt har AC Horsens scoret først i ni tilfælde, hvilket for AaB har resulteret i en sejr, tre uafgjorte og fem nederlag.
- at søndagens dommer er Morten Krogh, og at han indtil videre har dømt AaB 11 gange i 3F Superligaen; kombinationen Morten Krogh og AaB har ikke den bedste statistik, for blot en gang har AaB vundet; de resterende ti kampe er fordelt på fire uafgjorte og seks nederlag.
- at Morten Krogh en gang tidligere har dømt AaB mod AC Horsens i 3F Superligaen, det var i maj 2018, og her bragte Kasper Risgård AaB foran 1-0 på et straffespark, men i 2. halvleg fik AC Horsens vendt kampen og vandt 2-1.
- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i hele 2020 og hele 2021 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter 22 hjemmekampe i perioden indtil videre er sikret en donation på 42.732 kr. Køb billet til opgøret mod AC Horsens her.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).