Køb julegaver i AaB Shoppen

5. december 2021 kl. 11:28 af Rasmus Estrup

AaB Shoppen er fuld af gode julegaveidéer til ægte AaB-fans. 

Der er blandt andet spillertøj, træningstøj, halstørklæder, håndklæder, huer, vinterjakker, kopper, AaB-tyren og meget, meget mere. 

Hop ind på www.aabshoppen.dk og bliv inspireret til din egen ønskeseddel, eller find den perfekte julegave til en rigtig AaB-fans. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Complea er ny platinpartner i AaB

4. december 2021 kl. 08:03 af Rasmus Estrup

Den nordlige langside på Aalborg Portland Park har siden 2019 heddet Complea Tribunen, og det tribunenavn fastholdes frem til minimum udgangen af 2025. 

AaB og Complea har nemlig forlænget og øget samarbejdet, så Complea frem til 31. december 2025 er platinpartner i AaB. 

Hør mere om samarbejdet i AaB TV's interview med Morten Hovaldt, der er direktør i Complea. 

Tags på denne nyhed

AaB med bedste tilskuersnit i årevis

3. december 2021 kl. 14:28 af Brian Andersen

Således er AaB’s otte første hjemmekampe i indeværende sæson blevet overværet af 58.153 tilskuere, hvilket giver et gennemsnit på 7.269 tilskuere pr. kamp.

I den forbindelse skal det nævnes, at sæsonens første hjemmekamp 24. juli mod FC Midtjylland (3.784 tilskuere) stadig var ramt af Covid19-restriktioner.

Det vil sige, at de efterfølgende syv hjemmekampe mod AGF, FC Nordsjælland, OB, SønderjyskE, Viborg F.F., Randers FC og FC København har tiltrukket 54.369 tilskuere, som er et snit på 7.767 tilskuere pr. kamp, hvilket ikke er set bedre siden AaB’s seneste mesterskabssæson i 2013/2014, hvor 8.480 tilskuere i gennemsnit overværede hjemmekampene på Aalborg Portland Park.

- Vi er glade for den udvikling, vi har set på Aalborg Portland Park i efteråret, hvor stemningen har været helt fantastisk og givet genlyd. Blandt andet har fansene taget vores nye fanzone til sig på den bedst tænkelige måde, og vi mærker en stor opbakning omkring de initiativer, vi tager for at gøre stadionoplevelsen noget særligt til hver kamp, siger AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum.

Herunder det gennemsnitlige fremmøde til AaB’s hjemmekampe i 3F Superligaen i de seneste 15 sæsoner:

2021/2022               7.269       (første kamp påvirket af Covid19-restriktioner)
2020/2021               894          (påvirket af Covid19-restriktioner)               
2019/2020               3.873       (påvirket af Covid19-restriktioner)
2018/2019               5.663
2017/2018               5.438
2016/2017               5.902
2015/2016               7.280
2014/2015               6.881
2013/2014               8.480
2012/2013               6.897
2011/2012               7.381
2010/2011               6.992
2009/2010               7.517
2008/2009               7.168
2007/2008               8.945

AaB’s næste hjemmekamp i 3F Superligaen spilles 25., 26., 27. eller 28. februar mod Silkeborg I.F. Køb billet eller sæsonkortabonnement her.

Tags på denne nyhed

Køb AaB-sengesæt til halv pris hele weekenden

3. december 2021 kl. 09:51 af Martin Stigaard Skammelsen

Er du på udkig efter julegaven til en AaB-fan, ven eller bekendt? Så er weekendens særtilbud fra AaB Shoppen måske lige noget for dig.

Spar 50% på AaB-sengesæt, der fås i tre forskellige størrelser:

Til enkelte dyner og hovedpuder i 140 x 200 cm. eller 140 x 220 cm. samt til dobbeltdyner med målet 200 x 220 cm.

I alle tre tilfælde er der garanti for søde, målfyldte rød-hvide drømme – og sikkerhed for at undgå blå-gule mareridt.

Bestil dit sengesæt med 50% rabat til og med søndag 5. december via linket herunder.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i november

3. december 2021 kl. 08:19 af Rasmus Estrup

Først driblede Anosike Ementa forbi tre spillere foran SønderjyskE-feltet, inden han gled bolden videre til Louka Prip. Sidstnævnte trak ind i feltet, og tog modsatte tur tværs gennem feltet. På vejen snød han også tre forsvarsspillere, inden han sparkede bolden resolut i nettet langs den ene opstander. 

Sådan så det ud, da AaB scorede til 3-1 mod SønderjyskE i 90. minut, og AaB's fans har peget på netop denne scoring som månedens mål i november. 

Scoringen fik således 60 procent af stemmerne. Andenpladsen gik til Kasper Kusks 2-1-scoring i samme kamp, og tredjepladsen gik til 1-1-scoringen i samme kamp, som blev sat ind af Louka Prip, der lavede tre af månedens fem AaB-mål. 

AaB takker alle, der deltog i afstemningen og dermed også lodtrækningen om Jacob Rinnes kampbrugte og signerede målmandshandsker samt Football Manager 2022. Vinderen af præmien blev August, som modtager en mail direkte fra AaB.

Tags på denne nyhed
'