Som man i går kunne læse, var der i slutningen af 1960’erne proppet på Aalborg Stadion, men fangrupperinger og deciderede stemningsskabere fandtes ikke. Men som årene gik, udviklede stemningen sig, og 22. august 1990 blev AaB Support Club (ASC) grundlagt.

- Allerede i slutningen af 80’erne var der begyndt at være forskellige stemningsgrupper, og vi grundlagde så ASC for blandt andet at kunne arrangere busture til udekampe, fortæller Morten Brix, der var en af medstifterne af AaB Support Club i 1990.

På dette tidspunkt stod de stemningsskabende fans på den nordlige tribune. Altså den overdækkede ståtribune. Men det ændrede sig efter efterårssæsonen i 1994. En efterårssæson, hvor Aalborg Stadion blandt andet måtte huse 20.533 tilskuere til AaB-Brøndby I.F., 11.600 tilskuere til AaB-Silkeborg I.F. og 11.200 tilskuere til AaB-OB.

Ulykke i slutningen af 1994

Efterårssæsonens sidste hjemmekamp mod Lyngby Boldklub endte med en ulykke, da AaB-målmand Thomas Gill ville takke fansene for opbakningen gennem hele efteråret ved at kaste sin trøje op på tribunen.

- Så Thomas Gill løber fra sit mål i den ene ende hele vejen op til midten af Nordtribunen, hvor han kaster trøjen ud til publikum. Og der er så mange, der gerne vil have fat i trøjen, at der kommer et stort tryk på dem, der står forrest, og så braser banden sammen, og folk vælter ned over hinanden, fortæller John Laden Jensen, der er AaB-historiker og ansat ved SIFA’s Idrætshistorisk Samling og stod på tribunen, da det skete.

Heldigvis kom ingen alvorligt til skade ved uheldet, men kommunen gik straks i gang med at undersøge betontribunerne, og man fandt ud af, at stadion skulle renoveres.

- Kommunen ville forbedre tribunerne med det samme, så henover vinteren startede ombygningsarbejdet. Man satte sæder på Nordtribunen, så folk ikke længere kunne stå på langsiden, og samtidig forstærkede man endetribunerne. Arbejdet fortsatte også ind i forårssæsonen, og til forårets første hjemmekamp var den nuværende 3F Tribune lukket på grund af ombygning, så både udeholdets fans og AaB’s fans måtte stå på Vesttribunen, fortæller Martin Stigaard Skammelsen, der er tidligere bestyrelsesmedlem i AaB Support Club og nu er oplevelses- og marketingchef i AaB.

 

Stemningsfansene flytter til Vesttribunen

At langsiden blev lavet om til en siddetribune med ca. 2.500 siddepladser betød, at mange af AaB Support Clubs stemningsskabere flyttede ned på Vesttribunen. 

- Vi havde rigtig, rigtig gode pladser på langsiden, men vi flyttede over på endetribunen, da der kommer sæder på langsiden, fordi vi vurderede, at det var bedre at stå op, end blive siddende, fortæller Morten Brix.

Dermed så Aalborg Stadion altså fra foråret 1995 ud således, at der i alt var plads til 13.600 tilskuere med siddetribuner på begge langsider. De to endetribuner, der stadig ikke var overdækket, var blevet styrket, og Vesttribunen husede nu de stemningsaktive fans, som fra endetribunen kunne fejre klubbens første mesterskab i 1995, efterfulgt af et Champions League-gruppespil som den første danske klub nogensinde. Et gruppespil der også blev krydret med en hjemmesejr på 2-1 over Panathinaikos 25. oktober 1995.

- Man kunne ikke have fået en bedre måde at tilpasse sig ståpladserne på Vesttribunen end med den ene store kamp efter den anden, med et mesterskab i foråret og Champions League-kampe i efteråret, forklarer Martin Stigaard Skammelsen.

I morgen følger femte og sidste nedslag i Aalborg Stadions 100 års historie, når vi kigger nærmere på ændringerne frem til indvielsen i 2002, hvor Aalborg Stadion stod færdigt, som det ser ud i sin nuværende forfatning.

(Kilder: John Laden Jensen, SIFA, AaB Support Club, Morten Brix, nordjyske.dk og aabsport.dk)

AaB's norske forsvarsspiller Daniel Granli fik her til aften sin første A-landskamp, da han ti minutter før tid blev indskiftet i Norges 1-1-remis på udebane mod Østrig i Nations League. 

Norge måtte så sent som i mandags på grund af Covid-19-smitte udtage en ny trup udelukkende med spillere fra udenlandske ligaer, som ikke i forvejen var i den oprindelige landsholdstrup. 

Med i den nye trup var Daniel Granli, der før i dag var noteret for en U/21-landskamp.

Med ti minutters spilletid i aftenens Nations League-opgør, som Norge førte efter en scoring af Ghayas Zahid i 61. minut, men som endte 1-1 på Adrian Grbics udligning dybt inde i tillægstiden, fik AaB-forsvarsspilleren sin første A-landskamp på cv'et. 

Lucas Andersen indskiftet mod Belgien

Det danske landshold spillede her til aften puljefinale på udebane mod Belgien, hvor Danmark med en sejr kunne snuppe førstepladsen. Men sejren udeblev. 

Youri Tielemans bragte tidligt verdensranglistens førerhold foran, men efter 17 minutter udlignede Jonas Wind. 

12 minutter efter pausen scorede Romelu Lukaku til 2-1, og i 69. minut var Romelu Lukaku igen på pletten med målet til 3-1. 

Med et kvarter igen blev Lucas Andersen sendt på banen i stedet for Yussuf Poulsen, og ti minutter senere reducerede Danmark til 3-2 på et bizart belgisk selvmål. 

Belgien svarede dog straks tilbage og lukkede opgøret med Kevin De Bruynes mål til 4-2. Dermed slutter Danmark på andenpladsen i Nations League-puljen.

For Lucas Andersen var aftenens kamp den tredje landskamp i træk med spilletid og AaB-anførerens syvende A-landskamp i alt.

 

Søndag 12. juni 1960 spillede Aalborg Freja og Aalborg Chang formiddagskamp i Jyllandsserien, og omkring middagstid samme dag - efter at alle tilskuere havde forladt stadion - blev beredskabet i Aalborg tilkaldt til Aalborg Stadion. Ståtribunen, der blev opført i træ i 1937, var brudt i brand.

- Det gik skidestærkt. Sådan noget træ brænder jo hurtigt ned, fortæller AaB-historiker, John Laden Jensen, der er ansat ved SIFA Idrætshistorisk Samling.

Mens tribunen brændte, flokkedes flere og flere personer til Aalborg Stadion for at se trætribunens flammer. Faktisk så mange at der ifølge Aalborg Stiftstidende måtte sendes flere politifolk til området for at styre trafikken.

Men de lokale beboere var ikke kun kommet for at se ild. For enden af tribunen stod et ishus, som skulle tømmes, inden al isen smeltede.

- Der var gratis is til kvarterets børn, og tilbage i 1960 var is ikke alle steder, som det er nu. Det var næsten ikke til at få fat i. Så mens tribunen stod i flammer, stod folk i kø til ishuset lige ved siden af for at spise det hele, inden det smeltede af branden, fortæller John Laden Jensen.

Det ligger ikke fast, hvad der tændte branden, men dagen efter skrev Aalborg Stiftstidende, at man anslog, at branden var startet af tobaksrygning på tribunen. Enten ved et cigaretskod eller en tømt pibe.

Nyt stadion var i tankerne

Hvad der til gengæld lå fast var, at Aalborg skulle have et nyt stadion. Og planerne var allerede undervejs inden branden.

- Man var klar over, at stadion trængte til en forbedring, og SIFA’s formand, Marius Andersen, havde mere eller mindre planerne for et nyt stadion, fortæller John Laden Jensen.

Det blev hurtigt besluttet, at et nyt stadion skulle bygges. Atletikken rykkede ud til det nyanlagte atletikstadion i Skovdalen, så der var ikke behov for en løbebane, og 13. september 1960 blev moderniseringen af Aalborg Stadion påbegyndt. På det tidspunkt var det fastslået, at banen skulle vendes, så man spillede fra vest mod øst og ikke nord mod syv som hidtil. Samtidig blev det nye stadion forskudt en smule.

- Så det var ikke et problem at spille kampe imens. Man havde bare ikke tribunen, men der kunne godt være tilskuere. Så man kunne stadig spille kampe på det gamle Aalborg Stadion, mens de nye tribuner var under opbygning lige ved siden af, siger John Laden Jensen. 

25. september 1962 skulle det nye stadion, der blev bygget i beton, indvies. Da lysmasterne samtidig skulle indvies, skulle det ske til en aftenkamp mellem Aalborgs byhold og Gøteborg-alliancen.

Aldrig tidligere havde der i Aalborg været spillet en såkaldt lyskamp.

Lysmasterne gav ifølge Aalborg Stiftstidende det kraftigste stadionlys i Danmark, og siddetribunen blev forsynet med stole, “noget der ikke findes på andre stadion i Nordeuropa”, skrev Aalborg Stiftstidende to dage før kampen.

Europæiske kampe og tilskuerrekord

Det nye betonstadion var med overdækkede tribuner på langsiderne, med rundinger i hjørnerne og åbne betontribuner bag de to mål.

10. maj 1963 blev der sat en foreløbig tilskuerrekord, da Bologna med Harald Nielsen som stjernespiller spillede mod AaB foran 18.917 tilskuere på Aalborg Stadion (billede herunder).

Tre år senere spillede AaB som følge af pokalmesterskabet i 1966 spille sin første gældende europæiske kamp på Aalborg Stadion, da engelske Everton kom på besøg i Europa Cuppen for pokalvindere i et opgør, der endte 0-0.

Yderligere tre år gik der, før endnu en tilskuerrekord kom. AaB’s 1-0-sejr over KB i 1969 blev nemlig overværet af 21.198 på Aalborg Stadion. En officiel rekord, der stadig står i dag.

- Til KB-kampen i 1969 stod der 11.000 tilskuere ovre på langsiden, da spillerne løb på banen. Det gav et sus, da de kom ind. Man sprang op, råbte og gjorde ved. Men så sagde man ikke noget igen, før AaB-scorede. Så larmede man igen. Så stemningen var anderledes dengang, og det har så udviklet sig siden, fortæller John Laden Jensen.

Hvad stemningen gennem årene udviklede sig til, kigger vi på i morgen, når vi fortæller om betonstadionets ombygning i AaB’s første guldsæson i 1994/95.

(Kilder: John Laden Jensen, SIFA, Facebooksiden Aalborg BK, nordjyske.dk og aabsport.dk)