Sæsonkortholdere får ekstra billet gratis
Sæsonkortholdere må til pokalkvartfinalen mod FC København tage en ven med gratis på Aalborg Portland Park. For at få den ekstra billet skal man følge disse trin:
- Gå ind billet.aabsport.dk og log in på din profil
- Vælg Sydbank Pokalkampen mod FC København og klik derefter på den tribune, som dit sæsonkort gælder til
- Vælg at købe én billet til kampen. Har du sæsonkort til siddeplads, skal du også vælge den sektion, du ønsker billetten gælder til
- Vælg derefter om billetten skal være Voksen, Barn eller Pensionist
- Klik nu på gaveikon-knappen nederst for at indløse din værdikupon for at gennemføre købet til 0 kroner
Hyldest af pokalmesterholdet i 1970
I år er det 50 år siden, AaB vandt sin anden pokaltitel, hvor Børge Bach scorede begge mål og AaB besejrede Lyngby Boldklub med 2-1. Dette markeres til i pausen af pokalkampen mod FC København, hvor størstedelen af det triumferende hold vil blive hyldet i pausen.
Børneunderholdning i Theodors Familiezone
I Theodors Familiezone på Complea Tribunen er der som altid masser af aktiviteter for børn og unge. Man kan blandt andet blive ansigtsmalet eller låne venneflag af Theodors Venner.
Man kan også tegne en tegning eller skrive et brev til Theodors postkasse, hvorved man deltager i lodtrækningen om billetter til en kommende AaB-kamp.
Du finder Theodors Familiezone i blok A og blok B på Complea Tribunen.
Aalborg Portland Park er delvist kontantløst
Fra dette forår er størstedelen af boderne på Aalborg Portland Park kontantløse. Brugen af kontanter er dog ikke helt fjernet på Aalborg Portland Park, i det der på hver af de fire tribuner fortsat er en enkelt bod med mulighed for at betale med kontanter, ligesom det samme er tilfældet i sportscaféen på A. Enggaard Tribunen og i merchandiseboden foran Complea Tribunen.
Konkret er kontant betaling fortsat muligt i den østligste bod på A. Enggaard Tribunen, den syd-vestlige bod på Vesttribunen, boden ved Theodors familieafsnit på nedre del af Complea Tribunen, samt begge boder på 3F Tribunen i afsnittene for henholdsvis neutrale tilskuere og gæstende fans.
Se en oversigt over, hvilke boder, der er kontantløse her.
Facebook
Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.
Twitter og Instagram
Det officielle hashtag for pokalkvartfinalen er #AaBFCK – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.
Mad, drikkevarer og Oddset
Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.
Uden for Complea Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.
I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Vesttribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.
Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.
Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2 mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Schleppegrellsgade. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.
Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.
Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.
Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.
I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.
Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.
Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00 eller på kampdagen i billethusene på Aalborg Portland Park.
Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.