18 spillere inklusive 13 fra AaB Talent er udtaget til kvartfinalen i Sydbank Pokalen mod FC Købehavn. Flere end 8.300 billetter er på nuværende tidspunkt ude til kampen.
AaB jagter avancement i Sydbank Pokalen og revanche for 3-2-nederlaget i søndags, når FC København i morgen kl. 18.30 gæster Aalborg Portland Park i pokalkvartfinalen.
Vejen til Sydbank Pokalens kvartfinale har for FC Københavns vedkommende gået forbi Hillerød Fodbold og FC Nordsjælland, mens AaB på vejen har besejret Nørresundby FB, Vejgaard Boldspilklub og HB Køge.
Cheftræner Jacob Friis har efter tirsdagens træning sammen med den øvrige trænerstab udtaget følgende 18 spillere inklusive 13 egenudviklede folk fra AaB Talent:
2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 20 Oliver Klitten, 21 Patrick Olsen, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 24 Mathias Ross, 26 Rasmus Thelander, 28 Jeppe Pedersen, 32 Kasper Pedersen og 34 Anders Bærtelsen samt U/19-ligaspiller Marcus Hannesbo og U/19-ligamålmand Marcus Bundgaard Sørensen.
Jacob Rinne, Kristoffer Pallesen, Malthe Højholt, Frederik Børsting og Søren Tengstedt er ukampdygtige, mens Jores Okore sidder over. Aramis Kouzine har endnu ikke modtaget sin arbejds- og opholdstilladelse.
På nuværende tidspunkt er flere end 8.300 billetter ude til kampen. Du kan købe billet til opgøret i billethusene på Aalborg Portland Park i morgen fra kl. 17.30 eller allerede nu i forsalg her.