AaB TV: AaB-Lyngby Boldklub 3-0
Sammendrag af AaB's sejr på 3-0 over Lyngby Boldklub efter scoringer af Tom van Weert, Kasper Kusk og Lucas Andersen i første halvleg.
I videoen øverst kan du se sammendrag af AaB's sejr på 3-0 over Lyngby Boldklub på et tomt Aalborg Portland Park.
AaB kom godt ud til kampen og scorede til 1-0 efter 18 minutters spil, da Tom van Weert fra en offsideposition var hurtig over afretningen af Kasper Kusks afslutning fra kanten af feltet.
I opgørets 28. minut var Kasper Kusk idémand og målscorer til 2-0-målet. Kasper Kusk tog nemlig fat i kuglen på gæsternes banehalvdel, og med et fremragende drive driblede han ned i Lyngby-feltet og sparkede resolut kuglen op i nærmeste målhjørne med højrefoden.
Små ti minutter før pausen lukkede Lucas Andersen kampen, da han efter godt forarbejde med hovedstødsafleveringer fra Mathias Ross og Kasper Kusk sparkede 3-0-scoringen over stregen.
AaB spiller igen på fredag i 3F Superligaen for et tomt stadion, når Hele Nordjyllands Hold gæster Esbjerg fB kl. 19.00. Den kamp kan følges på TV3 Sport.