AaB møder Lyngby og AGF uden tilskuere

6. marts 2020 kl. 14:01 af Brian Andersen

Ligeledes vil næste fredags udekamp mod Esbjerg fB blive afviklet uden tilskuere på lægterne.

Efter myndighedernes anbefalinger har Divisionsforeningen således påbudt klubberne at følge anvisningerne fra regeringen, der i første omgang gælder indtil udgangen af marts.

Dette berører dermed AaB’s hjemmekampe på Aalborg Portland Park mod Lyngby Boldklub og AGF, der spilles henholdsvis søndag 8. marts kl. 14.00 og søndag 22. marts kl. 14.00.

Hvis du har købt billet til de pågældende kampe, vil du modtage information angående refusion af billetten, når praktikken er helt på plads.

Vedrørende sæsonkort og abonnement vil du snarest muligt blive kontaktet via e-mail omkring dit produkt i forbindelse med de pågældende kampe.

Der vil løbende blive informeret om udviklingen på aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

AaB afventer fælles udmelding fra Divisionsforeningen

6. marts 2020 kl. 12:23 af Brian Andersen

Myndighederne tager nu en række yderligere tiltag for at stoppe spredningen af coronavirus.

Således holdt statsminister Mette Frederiksen i formiddag pressemøde, hvor det blev meddelt, at alle arrangementer med flere end 1.000 tilskuere enten bør udsættes eller afvikles uden tilskuere.

Derfor afventer AaB nu en fælles udmelding fra Divisionsforeningen i forhold til i første omgang søndagens hjemmekamp i 3F Superligaen mod Lyngby Boldklub.

AaB melder ud, når en endelig afklaring er på plads.

Ligeledes følger nærmere information om konsekvenserne for i forsalg købte billetter samt sæsonkort og abonnementer.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Juniorreporter før AaB-Lyngby Boldklub

6. marts 2020 kl. 08:15 af Rasmus Estrup

På søndag spiller de yngste AaB-fans en stor rolle, når AaB tager imod Lyngby Boldklub på Aalborg Portland Park kl. 14.00. 

Blandt andet skal en ung AaB-fan hjælpe stadionspeaker Lars Bech med navneopråbet af AaB's startopstilling lige inden kickoff. Billederne af spillerne på storskærmen ved navneopråbet er desuden skiftet ud med tegner af unge AaB-fans, der har tegnet alle AaB-spillerne. 

Netop fordi der på søndag er ekstra fokus på børnene, har Oscar Kuna Kristensen, der i dag fylder 11 år, tidligere i denne uge været AaB TV-reporter for en dag. 

Muligheden udnyttede den unge AaB-fan ved at stille spørgsmål til Lucas Andersen, Tom van Weert, Jaco Rinne og Søren Tengstedt. 

Se hvordan det gik i dette indslag fra AaB TV. 

Du kan købe billet til søndagens kamp mod Lyngby Boldklub på www.billet.aabsport.dk

Tags på denne nyhed

AaB mod AGF i pokalsemifinalen

5. marts 2020 kl. 23:03 af Brian Andersen

I den anden semifinale skal SønderjyskE og AC Horsens mødes i Haderslev.

Semifinalen mod AGF spilles enten 22. eller 23. april.

Tags på denne nyhed