AaB og Streetammo donerer 20.000 kr. til AaB Tifo Kaos
Gennem tøjsalget fra kollektionen Allez Allez har AaB og Streetammo foreløbigt kunne donere 20.000 kr. til AaB Tifo Kaos.
1. december lancerede AaB og Streetammo i samarbejde tøjkollektionen Allez Allez - Limited Edition. Kollektionen består af T-shirt, hoodie, trackjacket og trackpants.
Designet er udviklet sammen med udvalgte personer fra AaB’s aktive fanscene, og for hvert stykke tøj, der sælges fra kollektionen, doneres 50 kroner ubeskåret til AaB Tifo Kaos.
Donationen er indtil videre løbet op i 20.000 kr., som AaB og Streetammo i dag har overført til AaB Tifo Kaos.
Tjek kollektionen Allez Allez - Limited Edition ud her og vær med til at støtte AaB Tifo Kaos med 50 kr. pr. del, du køber.